V 81 Om anvendelse af nye genterapibehandlinger af genetiske sygdomme.

Samling: 2020-21
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
05-03-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at det danske sundhedsvæsen endnu ikke har en plan eller en strategi for brug af genterapi, på trods af at denne behandlingsteknologi allerede i det små har indtaget det danske sundhedsvæsen og må forventes at blive en mere udbredt behandlingsform, særlig til de sjældne diagnoser, inden for de kommende par år. Genterapi vil isoleret set markant udfordre udgifterne til ny medicin, men for nogle være en kurativ behandling. Folketinget ser frem til, at Folketingets Sundhedsudvalg hurtigst muligt i samarbejde med Sundhedsministeriet og Danske Regioner arrangerer en offentlig høring om genterapi for at diskutere de nuværende usikkerheder og udfordringer ved genterapi og for at sikre Danmark en klar førende position inden for medicinsk innovation. Den offentlige høring burde også sikre maksimal indsigt i effekter og konsekvenser ved genterapi, men også i, hvad der kræves for at sikre Danmark en førende position inden for patientbehandling med nye teknologier.
Fremsat under: