Spm. nr. US 21

Qujanaq. Der skal først lyde en dybfølt tak til statsministeren for på statens vegne her for kort tid siden at give en undskyldning til de 22 grønlandske eksperimentbørn. Det har været mange år, ja, næsten en menneskealder undervejs, og jeg vil gerne kvittere statsministeren for hendes mod og hendes medfølelse, der har resulteret i den længe ventede undskyldning. Det er tydeligt at se, at der skal nye politikere til med nye idéer, med hjertet på det rette sted og med mod til at se på samfundet med friske øjne for at kunne bevæge samfundet i en bedre retning. Så fra alle os, der er berørte af det på den ene eller anden måde, hvilket er næsten hele Grønland, fra eksperimentbørnene, deres kære og deres familier og deres børn: Tusind tak.

Jeg vil gerne komme lidt ind på udenrigspolitikken i mine spørgsmål. Når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik mener Siumut, at Danmark inddrager Grønland meget mere i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender, end man tidligere har gjort, og at det er et skridt i den rigtige retning. Som det fremgår af selvstyrets udenrigspolitiske redegørelse fra i år, ligger det godt i tråd med, at det grønlandske folk, som er kongerigets arktiske folk, også er inkluderet, da det er vores fremtid, der står på spil.

Nu skriver vi snart 2021, og om 4 år overtager kongeriget igen formandskabet for Arktisk Råd. Hvordan ser statsministeren på, at Grønland i 2025 spiller en meget mere udførende og aktiv rolle, når kongeriget igen skal stå i spidsen for formandskabet for Arktisk Råd?

Statsministeren.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at vores rigsfællesskab i de kommende år kommer til at undergå en stor forandring, når det handler om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er både, fordi vi alle tre sammen efterstræber, at der skal være en større ligeværdighed i vores samarbejde, og der spiller udenrigspolitikken en vigtig rolle, men det er jo også, fordi virkeligheden forandrer sig. Vi har i mange år stået skulder ved skulder i ønsket om lavspænding i Arktis. Nu ser vi et stadig mere aggressivt spil i og omkring Arktis, ikke mindst fra russisk og kinesisk side, og Arktis kommer dermed højere op på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Det skal vi kunne håndtere i fællesskab i rigsfællesskabet. Derfor er vi i gang med og har været det igennem en længere periode at styrke vores samarbejde og bånd.

Vi er meget bevidste om i Danmark, at vores rolle i Arktis alene har at gøre med vores rigsfællesskab. Når man står her i København eller på den jyske hede, er man jo ikke i Arktis. Det er rigsfællesskabet, der er i Arktis qua det samlede kongerige og det samlede rigsfællesskab. Derfor er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at Grønland kommer til at spille en meget, meget vigtig rolle, både i tilrettelæggelsen af vores arbejde i og omkring Arktis, men også i forhold til det spørgsmål, der bliver rejst her.

Så vil jeg i øvrigt gerne sige tak for de indledende ord. Jeg kan huske, da mange af os for år tilbage var engageret i spørgsmålet om godhavnsdrengene, at det tog noget tid, før mange forstod, hvor vigtigt det var for vores godhavnsbørn at få den undskyldning. Nu er det bredt anerkendt i Danmark, men vi skal givetvis igennem det samme, hvad angår eksperimentbørnene fra Grønland. Jeg er ikke sikker på, at alle endnu ved, hvor stor smerte der er blevet påført de mennesker, som har levet med det siden dengang, og som forhåbentlig får mere ro i sindet med den undskyldning, der er givet i dag.

Fru Aki-Matilda Høegh-Dam, værsgo.

Tusind tak for begge svar. Det er jo fortsat danske politikere og embedsmænd, som tegner rigsfællesskabets arktiske politik, og dette udtryk for demokratisk underskud i riget vil man jo også afhjælpe ved at inddrage det arktiske folk. Den arktiske strategi for de næste 10 år er ved at blive færdiggjort, mens naalakkersuisut i Grønland også overvejer, hvordan vi skal øge vores indflydelse i kongerigets arktiske politik. Så hvornår kan statsministeren se for sig, at Grønland som det eneste land, der reelt set befinder sig i Arktis, bliver indsat på reelle formandskabsposter i et internationalt forum såsom Arktisk Råd? Det er mit spørgsmål.

Men for lige hurtigt at komme tilbage til det med undskyldningen til godhavnsdrengene og de grønlandske børn, så er det her langt større, for dengang blev den grønlandske befolkning fortalt, at man ikke var god nok, som man var, og den undskyldning tager man også til sig – altså på den måde, at det var en fejltagelse at sige, at et folkefærd ikke var godt nok, som det var. Det tager vi alle sammen meget til os, så også tusind tak for det.

Statsministeren.

Det er jo lige præcis det, der er kernen i det, nemlig at man ville tage Grønland ud af de grønlandske børn – og man skal ikke tage et folks kultur ud af et folk. Det her fører jo tilbage til den diskussion, vi havde før, altså at rigsfællesskabet er et samarbejde, og at det skal være et ligeværdigt, ordentligt og respektfuldt samarbejde. Derfor skal vi også turde kigge ind i vores fælles historie dér, hvor der er begået fejl, og også anerkende den menneskelige smerte, især hvad angår de eksperimentbørn, som lever. Jeg havde selv den ære at få lov til at møde en af de få tilbageværende, da jeg var i Grønland sidst, og ingen må være i tvivl om, at der er påført meget stor menneskelig smerte på grund af det her.

Nu er jeg ikke sikker på, at jeg når at svare på spørgsmålet om det arktiske. Jeg vil gøre det så kort som at sige, at vi skal have et meget, meget tæt samarbejde i forberedelserne hertil.

Fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo at stille det sidste spørgsmål.

Ja, og så tænker jeg bare, at det bliver lidt det samme spørgsmål som det, jeg startede med at stille, nemlig hvordan man skal inddrage Grønland i forhold til de reelle formandskabsposter i internationale fora såsom Arktisk Råd. Og så vil jeg afslutningsvis ønske statsministeren og hendes familie en glædelig jul. (Taleren taler grønlandsk).

Statsministeren.

Tak for det. Vi anerkender, at Grønland har en helt særlig status, når det kommer til Arktis, og derfor skal vi bl.a. have et tættere dagligt samarbejde om Arktis. Vi står over for at skulle udvide vores forsvarsaftale, hvad angår Arktis, så Arktis kommer til at spille en rigtig stor rolle, og der er Grønlands deltagelse altafgørende.

Så siger vi tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

Og så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.