Tak for det. Der er ingen tvivl om, at vores rigsfællesskab i de kommende år kommer til at undergå en stor forandring, når det handler om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er både, fordi vi alle tre sammen efterstræber, at der skal være en større ligeværdighed i vores samarbejde, og der spiller udenrigspolitikken en vigtig rolle, men det er jo også, fordi virkeligheden forandrer sig. Vi har i mange år stået skulder ved skulder i ønsket om lavspænding i Arktis. Nu ser vi et stadig mere aggressivt spil i og omkring Arktis, ikke mindst fra russisk og kinesisk side, og Arktis kommer dermed højere op på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Det skal vi kunne håndtere i fællesskab i rigsfællesskabet. Derfor er vi i gang med og har været det igennem en længere periode at styrke vores samarbejde og bånd.
Vi er meget bevidste om i Danmark, at vores rolle i Arktis alene har at gøre med vores rigsfællesskab. Når man står her i København eller på den jyske hede, er man jo ikke i Arktis. Det er rigsfællesskabet, der er i Arktis qua det samlede kongerige og det samlede rigsfællesskab. Derfor er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at Grønland kommer til at spille en meget, meget vigtig rolle, både i tilrettelæggelsen af vores arbejde i og omkring Arktis, men også i forhold til det spørgsmål, der bliver rejst her.
Så vil jeg i øvrigt gerne sige tak for de indledende ord. Jeg kan huske, da mange af os for år tilbage var engageret i spørgsmålet om godhavnsdrengene, at det tog noget tid, før mange forstod, hvor vigtigt det var for vores godhavnsbørn at få den undskyldning. Nu er det bredt anerkendt i Danmark, men vi skal givetvis igennem det samme, hvad angår eksperimentbørnene fra Grønland. Jeg er ikke sikker på, at alle endnu ved, hvor stor smerte der er blevet påført de mennesker, som har levet med det siden dengang, og som forhåbentlig får mere ro i sindet med den undskyldning, der er givet i dag.