Spm. nr. US 2

Tak, formand. Nu er det jo første gang, jeg står på den her plads, og jeg er meget glad for at få den mulighed, og fordi jeg ikke ved, om jeg får den igen, så vil jeg i dag komme ind på forskellige emner. Jeg vil gerne starte med det danske cpr-nummer til færinger. Jeg vil gerne rose og takke regeringen for den positive tilgang, den har haft til at tildele færinger cpr-nummer. Det har været et stærkt ønske fra Sambandspartiets side i mange år, og derfor er jeg glad for, at der endelig er fundet velvilje til at gøre det, både fra færøsk og dansk side, og at lovforslaget blev førstebehandlet fredag i forrige uge. Tak for det.

Det er et stort skridt på vejen, og det vil gøre det betragtelig lettere for bl.a. studerende og færøske patienter, som skal opholde sig i Danmark i kortere eller længere tid. For at cpr-nummeret skal være rigtig brugbart, må det dog suppleres med et NemID, og her kommer der til at opstå en udfordring den første tid. NemID bliver jo erstattet af MitID engang i løbet af 2021, og som vi nok alle ved af erfaring, har nye digitale systemer det med at blive forsinkede. I bemærkningerne til lovforslaget, som er under behandling, står der, at der ikke vil blive udleveret NemID til færingerne med det nye cpr-nummer, før MitID er implementeret. Det efterlader et hul på cirka et år, hvor færingerne reelt ikke kan benytte deres danske cpr-nummer.

Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren: Er regeringen villig til at finde en løsning på problemet for disse færinger, som i overgangsfasen fra NemID til MitID vil falde mellem to stole, som det ser ud nu?

Statsministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg vil også gerne kvittere for et rigtig, rigtig tæt og godt samarbejde på det her område. Da jeg senest havde lejlighed til at være på Færøerne, var det et af de emner, som lagmanden tog op, og jeg ved, hvor stor betydning det har for rigtig, rigtig mange færinger. Det vil lette adkomsten til rejseaktivitet til Danmark og også i forhold til tilbagevenden, og det kan gælde studerende, men også, som det bliver sagt, være i forbindelse med sygdomsforløb og andre ting. Så det vil være rigtig godt for rigsfællesskabet, at vi snart er i mål med en løsning her.

I den sammenhæng valgte vi jo i forhold til cpr-nummeret at have en gruppe af vores embedsmænd, som har arbejdet sammen på tværs, fordi der ud over politik er noget teknik og noget praktik i det her spørgsmål. Jeg er ikke helt bekendt med, må jeg være ærlig at sige, hvor vi præcis er lige nu i det samarbejde om NemID, men det vil jeg gerne have lov til at gå tilbage og undersøge. Jeg kan sige, at det, der er i Danmarks interesse i forhold til rigsfællesskabet, er, at vi gør det så godt som muligt og så nemt som muligt for vores medborgere i rigsfællesskabet i forhold til at kunne rejse, og at de grænsehindringer, der måtte være – ud over i forbindelse med covid-19, for det er ligesom en sag for sig – bliver nedbrudt. Så det vil jeg gerne kigge på.

Hr. Magnus Rasmussen, værsgo.

Tak for velviljen. Et år kan betyde meget for dem, der har brug for det, så jeg er glad for, at regeringen vil kigge på det og gøre et forsøg på at løse det spørgsmål.

Jeg vil gerne bevæge mig lidt længere ud i verden, nemlig til Norden. Færøerne har været medlem af Nordisk Råd siden 1970 som selvstyrende område og altså ikke fuldgyldigt medlem. Et enstemmigt Lagting har ad flere gange vedtaget, at Færøerne bør arbejde på et fuldgyldigt medlemskab, og derfor har flere i landsstyret anmodet Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om at indfri det ønske. Der ligger nu en ansøgning på bordet i rådet, som forhåbentlig vil blive behandlet næste år. Og lad det stå klart, at selvfølgelig skal alle økonomiske forpligtelser, der følger med medlemskabet, varetages af det færøske landsstyre og ikke af Danmark.

Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren: Støtter statsministeren den færøske ansøgning om et fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd, som nok vil kræve en ny fortolkning eller ændring af Helsingforsaftalen? Og er statsministeren ikke enig med mig i, at vi hele tiden skal prøve at finde løsninger inden for rigsfællesskabets rammer, også på det udenrigspolitiske plan, som netop Nordisk Råd er et eksempel på?

Tak. Statsministeren, værsgo.

Jo, det er jeg enig i, og det er jo det, der har været tilgangen for den her regering i forhold til den fortsatte udvikling af rigsfællesskabet, nemlig at vi har en grundlov, som er præmissen og fundamentet for vores rigsfællesskab og for vores samarbejde, og den skal selvfølgelig selvsagt respekteres, det skal den i alle sammenhænge. Så har vi et rigsfællesskab, som jo ikke er en statisk størrelse, men som udvikler sig, og som, må man sige, over årene og ikke mindst årtierne jo også ændrer karakter – verden ændrer karakter, Arktis ændrer karakter, og det skal rigsfællesskabet også formå at gøre. Så vi er altid velvillige til at gå så langt, som vi kan, også i forhold til det udenrigspolitiske, men inden for grundlovens rammer.

Diskussionen om Nordisk Råd går ret mange år tilbage. Vi har netop lige haft møde i Nordisk Råd, virtuelt på grund af omstændighederne, og jeg ved, at det betyder meget for Færøerne, fordi det er en nordisk ramme, der kan bruges til mange forskellige ting. Hvordan den præcise placering i fremtiden skal se ud, er noget, vi har en dialog om fortløbende, men vi anerkender vigtigheden af det nordiske.

Hr. Magnus Rasmussen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for svaret. Jeg synes, det er vigtigt, at vi inden for rigsfællesskabets rammer finder løsninger, der imødekommer det færøske ønske om et større udenrigspolitisk albuerum.

Fra Norden rejser vi lidt længere ud i verden, nemlig til EU, som Færøerne har et stærkt ønske om at indgå en ny handelsaftale med. Også her vil jeg gerne takke for statsministerens støtte og regeringens opbakning til det færøske landsstyres ønske om et fornyet samarbejde med EU. Som statsministeren jo ved, er handelsområdet et overtaget sagsområde, hvor kompetencen ligger på Færøerne. Så for at der ikke skal opstå misforståelser hos den færøske befolkning, vil jeg derfor gerne spørge statsministeren, om hun kan bekræfte, at når vi når til en forhandlingssituation med EU, er det en færøsk delegation, der forhandler om en ny handelsaftale mellem Færøerne og EU, og altså ikke en dansk delegation, der forhandler på vegne af Færøerne. Danmarks rolle vil derimod være at bakke op om og støtte den færøske regering i selve processen. Og kan vi slå fast en gang for alle, at Færøerne selv råder over, hvem vi handler med og eksporterer vores varer til, men at Danmark og Færøerne sammen har nogle sikkerhedspolitiske hensyn?

Tak for det. Statsministeren, værsgo.

Jeg gentager lige, at det faktisk godt kan være lidt svært at høre spørgsmålene på grund af larmen udefra. Jeg håber, jeg fik alle ordene med.

Det er helt rigtigt, at der er en dialog med Europa-Kommissionen i forhold til det fortsatte samarbejde mellem EU og Færøerne, og det er selvfølgelig et arbejde, vi jo også i høj grad engagerer os i, og min oplevelse er også, at det har vi et godt samarbejde om internt – Færøerne og Danmark imellem. Jeg vil formode, at det forholder sig sådan, at når der forhåbentlig er forhandlet et resultat, så vil der efterfølgende være en juridisk vurdering af, hvordan den aftale skal forankres parlamentarisk og politisk. Så jeg tror, vi skal tage det i den rækkefølge, at nu skal der først være forhandlet et resultat, og så er der den juridiske afklaring efterfølgende.

Tak til hr. Magnus Rasmussen.

Så er det hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.