S 951 - 2020-21 - Endeligt svar på S 951: Hvad er ministerens begrundelse for, at det skal være politiet og ikke borgeren, der har været udsat for en hadforbrydelse, der bestemmer, hvorvidt forbrydelsen skal efterforskes som en sådan?

Retsudvalget 2020-21
S 951
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. februar 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0033-0319

1854056

Besvarelse af spørgsmål nr. S 949 fra medlem af Folketinget Sikandar

Siddique (UFG):

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 949, som medlem af Folketin-

get Sikandar Siddique (UFG) har stillet til justitsministeren den 17. februar

2021.

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

S 951 - 2020-21 - Endeligt svar på S 951: Hvad er ministerens begrundelse for, at det skal være politiet og ikke borgeren, der har været udsat for en hadforbrydelse, der bestemmer, hvorvidt forbrydelsen skal efterforskes som en sådan?

Spørgsmål nr. S 949 fra medlem af Folketinget Sikandar Siddique

(UFG):

”Vil ministeren i lyset af det seneste politiforlig, der bl.a. sætter

større fokus på hadforbrydelser, oplyse, om han er tilfreds med,

at politiet i den konkrete sag om et overfald på en muslimsk

kvinde med tørklæde, jf. Ekstra Bladets artikel »Muslimsk

kvinde overfaldet af ældre ægtepar«, ikke mener, at der er tale

om en hadforbrydelse?”

Svar

Af principielle grunde er jeg tilbageholdende med at udtale mig om konkrete

sager. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det lyder som en meget alvorlig

sag ud fra beskrivelsen af den i medierne. Jeg kan forstå, at Københavns

Vestegns Politi har sigtet en person i sagen efter straffelovens § 266 b, po-

pulært kaldet racismeparagraffen, samt for vold, trusler og hærværk.

Jeg vil gerne understrege, at ingen i Danmark skal overfaldes eller hånes på

grund af deres race eller religion, eller fordi de eksempelvis bærer tørklæde.

Det er uacceptabelt, når det sker, og jeg har en meget klar forventning om,

at politiet tager sådanne sager meget alvorligt.

Det er en politiopgave at træffe beslutning om, hvordan eksempelvis kon-

krete voldsepisoder og hadforbrydelser efterforskes, og hvordan sådanne ef-

terforskninger bedst organiseres. I den forbindelse skal politiet selvfølgelig

også lytte til offerets oplevelse af episoden. Det er klart, at politiet skal have

de rette rammer og den rigtige uddannelse til at håndtere sager om hadfor-

brydelser. Derfor har vi med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndig-

hedens indsats over for ofre for hadforbrydelser.

Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse al-

mindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse af

informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisatio-

ner mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.

Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik

på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i

anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i

politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere had-

Side 2/3

forbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et

bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der

beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.

Jeg er glad for, at der har været så stor politisk opbakning til den styrkede

indsats på området. Der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som

samfund skal tage meget alvorligt.

Side 3/3