Spm. nr. S 94

6) Til skatteministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvad er ministerens holdning til at gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen – eksempelvis ved at skabe mulighed for at kunne spare sammen over flere år, i stedet for at beløbet altid skal bruges på 1 år?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til altinget.dk: »DF foreslår at udvide håndværkerfradraget« den 14. oktober 2020.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Hvad er ministerens holdning til at gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen – eksempelvis ved at skabe mulighed for at kunne spare sammen over flere år, i stedet for at beløbet altid skal bruges på 1 år?

Skatteministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, for det vedrører jo en ordning, nemlig den såkaldte boligjobordning, som – kan man sige – både er en god ordning, men jo også en populær ordning. Den bliver også kaldt håndværkerfradraget, og den er jo bl.a. med til at give incitamenter til energirenovering af private boliger og er altså også med til at hjælpe travle familier i en travl hverdag.

Det er jo sådan – bare for at få fakta på plads – at der her i 2020 kan foretages et fradrag pr. person på op til 6.200 kr. for arbejdsløn til serviceydelser, mens der er et fradrag på op til hele 12.500 kr. for arbejdsløn til håndværkerydelser.

Det har helt fra ordningens indførelse – og det ved jeg også at spørgerens parti har været involveret i – været et afgørende hensyn, at det her skulle være relativt nemt at administrere både for borgerne, men jo også for virksomhederne og selvfølgelig også for myndighederne. Virkeligheden er den, at håndværkerydelserne med fradraget, som man jo altså får for dem, allerede i dag i vidt omfang benyttes til grønne ydelser, om man vil. Således vedrører cirka halvdelen af de indberettede fradrag håndværkerydelser i forbindelse med energibesparelser, f.eks. isoleringsarbejde og udskiftning af vinduer.

Så der er meget grønt i ordningen allerede i dag, og derfor er det en god ordning, og regeringen lægger ikke som udgangspunkt op til at ændre ordningen. Det er klart, at vi selvfølgelig lytter til, om der er idéer til, hvor den kan forbedres. Men det er klart, at hvis der skal bruges flere penge på ordningen som her, skal der selvfølgelig også en finansiering til. Det giver sig selv, og så synes jeg også, det er en pointe, når man ser på den krise, som dansk økonomi er kommet i som følge af coronapandemien, at håndværkerfaget jo ikke på nuværende tidspunkt er et af de erhverv, som er allerhårdest presset. Tværtimod er beskæftigelsen i byggebranchen blandt håndværkerne altså høj.

Hr. Morten Messerschmidt.

Først og fremmest hører jeg ministeren sige, at man ikke afviser noget og grundlæggende er åben for input, men at det måske ikke er det rigtige sted, og så forstår jeg, at der er to argumenter i det. Det ene skulle være noget med administrationen af det, og det andet skulle være noget med, at det kan blive dyrere.

Men det vil jeg da så gerne høre lidt om. For hvis det allerede i dag er i 50 pct. af de tilfælde, hvor man benytter sig af håndværkerfradraget her, at det går til grøn teknologi, hvad er det så, der skulle gøre det vanskeligere rent administrativt at håndtere, hvis man akkumulerer det? Altså, hvis folk f.eks. gerne vil have en større udskiftning med nye vinduer eller isolering eller måske en varmepumpe, eller hvad det måtte være, så kunne man sige, at de ikke skal være bundet til kun lige at kunne bruge op til de 12.000 kr., der er maks. i dag, men at man måske havde mulighed for at sige, at man kan lægge det sammen de næste 3 år, og det er så 36.000 kr. Det er en større udskrivning, og man har så mulighed for at få installeret det. Det vil give nogle flere muligheder, og det vil give nogle flere muskler at gøre grønt og godt med, så at sige.

Jeg kan heller ikke helt forstå, hvorfor der skulle være en økonomisk udfordring i det, for fradraget ligger der jo i dag. Er det, fordi ministeren opererer med, at der er nogle, der i dag ikke benytter sig af det, og at der, hvis man laver man friere muligheder, vil være flere, der benytter sig af det? Men hvis det er det, der er argumentet – og det kan jeg se på ministerens hovedbevægelse at det er – er det så et særlig godt argument? For vil det ikke være i sådan den grønne ånd at sige, at jo mere borgere, husejere, derude selv kan gøre for at få forbedret deres samlede CO2-regnskab og energiregnskab, jo bedre? Og i forhold til nogle af de ting, som jeg ved at ministeren ligger og roder med på sit skrivebord, er det alligevel relativt små penge, vi her har med at gøre.

Så min tanke og Dansk Folkepartis tanke er, at vi siger: 3 år frem, og det er så maks. 36.000 kr., man kan bruge.

Så er det klart, at man ikke kan sælge huset i år 2 og sådan nogle ting, og på den måde har man så ikke lavet den samlede investering i sin ejerperiode og sådan noget. Det skal der være noget kontrol med. Men helt grundlæggende må ministeren altså komme på banen med nogle flere og bedre argumenter, før vi dropper den idé.

Ministeren.

Jeg vil sige, at det faktisk er blevet rigtig godt at diskutere med hr. Morten Messerschmidt. For jeg tror, at vi, når det handler om den grønne dagsorden, jo langt hen ad vejen er enige om vigtigheden af at prioritere det, og det glæder mig meget, og de drøftelser, vi nu også har om biler, synes jeg også går rigtig godt.

Når det handler om den her ordning, nævner hr. Morten Messerschmidt jo selv argumenterne. Det er klart, at det, hvis man akkumulerer beløbene, så kan animere flere til at bruge ordningen. Ergo kan der være en udfordring med finansieringen. Det skal man bare have med. Det andet er jo så også, at man skal huske på, at der her er et konjunkturhensyn i forhold til arbejdsmarkedet i øvrigt. Og det er de argumenter, som jeg ved at spørgerens parti selv har været inde over, dengang man drøftede, hvordan ordningen skal sammensættes.

Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak. Men er det så sådan, at vi måske, i stedet for at det bliver ved gisningerne – som jeg så fornemmer det er lige nu – kunne få lidt mere faktuelle ting på bordet? Altså, vil ministeren komme med nogle beregninger, som så illustrerer, om det ville slå hul i kassen, så at sige, hvis man gav den her mulighed? Så kunne det også være – hvis nu man siger, at man må bruge 3 års fradrag til de grønne tiltag – at den halvdel af pengene, der i dag bliver brugt på ikkegrønne tiltag, ville komme over i den grønne boks, og at ministeren så i hvert fald ville gøre klimaministeren glad. Og det er vel ikke at kimse ad.

Tak. Ministeren, værsgo.

Min fornemmelse er, at han altid er glad, fordi den her regering gør det rigtig godt på klimaområdet.

Vi er jo selvfølgelig åbne over for at se på, hvordan det her instrument også kan tilpasses den nye tid, vi er i, med de store udfordringer, vi står over for på klimaområdet. Men der er bare nogle ting, som man lige skal have med i baghovedet her. Grundlæggende er det jo en rigtig god ordning, som bliver benyttet af rigtig mange. Den er med til at hjælpe familier med en travl hverdag, og den er med til at sikre, at man kan få lavet et håndværkerarbejde, som man jo måske i bedste fald bare skal holde sig fra og sætte den organiserede arbejdskraft til. Så det er grundlæggende en god ordning, og den synes vi skal fastholdes.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg er glad for, at vi kommer så langt. Jeg kan sige for mit eget vedkommende, at vi primært bruger den til rengøring og den slags ting, og det kunne jo være, at man, hvis man fik mulighed for at energirenovere, blev i så godt humør, at man selv kunne gøre rent, og så havde både samfundet og man selv fået en fordel ud af det. Så jeg håber ærlig talt, at skatteministeren, hvad angår den optimisme, som han tilkendegiver ligger ovre i Klimaministeriet, vil blive en lille smule mere inspireret af den, og så tage den med næste gang, vi skal diskutere det her forslag. Vi opgiver det i hvert fald ikke. Så vi glæder os til at se beregningerne og så forhåbentlig også en lidt mere optimistisk skatteminister.

Ministeren.

Humøret er altid højt hos skatteministeren, og jeg ved ikke, om det var, fordi jeg her for ikke så længe siden selv støvsugede derhjemme. Det kan man jo aldrig helt afvise. Men jeg synes, det er gode pointer, og lad os prøve at kigge på, hvad vi i det hele taget kan gøre for at sikre, at vi får den optimale klimaeffekt ud af de ordninger, vi har. Men der er nogle forhold her, som man skal være opmærksom på. Grundlæggende er det en god ordning, som bliver benyttet af rigtig mange, og det skal de stadig væk have mulighed for.

Tak til skatteministeren, tak til hr. Morten Messerschmidt.

Vi går videre til det næste spørgsmål (spm. nr. S 92), som er til erhvervsministeren af hr. Torsten Schack Pedersen.