Kulturudvalget 2020-21
S 928
Offentligt
2350105_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
9. marts 2021
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 12. februar 2021 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S 928, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at der sidder medlemmer i bestyrelsen for Det Danske
Filminstitut (DFI), som også sidder i bestyrelsen i nogle af de selskaber, der modtager
støttemidler fra DFI, herunder medlemmer, som også er medlemmer af bestyrelsen i
Danske Filmkritikere, Fonden De Københavnske Filmfestivaler og TV 2/Fyn, og hvilke
overvejelser mener ministeren dette giver i relation til filmloven?
Svar:
Jeg afgav den 22. februar 2021 svar på spørgsmål S 928 om bestyrelsen for Det Danske
Filminstitut. Da jeg nu har modtaget redegørelser fra alle syv bestyrelsesmedlemmer,
følger hermed et endeligt svar.
Fire af DFI’s bestyrelsesmedlemmer oplyser, at de ikke
bestrider medlemskaber, poster
eller hverv, der kan være i modstrid med filmlovens § 3, stk. 6. De resterende tre
bestyrelsesmedlemmer bestrider bestyrelsesposter i hhv. TV 2/Fyn, Fonden De
Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere, hvilket spørger også henviste til
i spørgsmål S 928.
Det er Kulturministeriets vurdering, at bestyrelsesposten for DFI er forenelig med, at
man også er medlem af bestyrelsen for en TV 2-region, da de regionale TV 2-
virksomheder ikke kan søge om støtte hos DFI, herunder heller ikke gennem public
service-puljen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk public service tv §
2, stk. 4.
Fsva. bestyrelsesposterne i De Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere,
er det Kulturministeriets vurdering, at det ikke er foreneligt med filmlovens § 3, stk. 6
Dok. nr. 21/01301-9
S 928 - 2020-21 - Supplerende svar på S 928: Hvad er ministerens holdning til, at der sidder medlemmer i bestyrelsen for Det Danske Filminstitut (DFI), som også sidder i bestyrelsen i nogle af de selskaber, der modtager støttemidler fra DFI, herunder medlemmer, som også er medlemmer af bestyrelsen i Danske Filmkritikere, Fonden De Københavnske Filmfestivaler og TV 2/Fyn, og hvilke overvejelser mener ministeren dette giver i relation til filmloven?
at bestride en bestyrelsespost i en organisation, der modtager støttemidler DFI,
samtidig med at man sidder i bestyrelsen for DFI.
Jeg vil derfor bede de pågældende to bestyrelsesmedlemmer om at fratræde deres
bestyrelsesposter i hhv. De Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere mhp.
at fortsætte i bestyrelsen for DFI. De to medlemmer har i forbindelse med deres
redegørelser oplyst, at de er indforståede med at trække sig fra bestyrelsesposterne i
hhv. De Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere.
Som jeg også oplyste i mit svar på spørgsmål S 928, vil praksis fremadrettet blive
ændret, så kandidaterne i forbindelse med fremtidige udpegninger til bestyrelsen bliver
bedt om at oplyse, hvilke eventuelle andre medlemsskaber, poster eller hverv, de
besidder, der potentielt kunne være i strid med filmlovens bestemmelser. Samtidig vil
tiltrædende bestyrelsesmedlemmer forud for deres udpegning fremover skrive under på,
at de agter at overholde bestemmelserne i filmloven. Da DFI står overfor at skulle have
en ny bestyrelse, vil dette ske allerede i år.
Joy Mogensen
Side 2