S 779 - 2020-21 - Endeligt svar på S 779: Vil ministeren sikre, at landets kommuner i forhold til selvejende institutioner m.v., herberger og krisecentre m.v. alene opkræver de omkostninger, som de ifølge serviceloven er berettiget til, og at niveauet i den forbindelse ikke overstiger det, som kommunerne opkræver af hinanden ved intern afregning for ydelser på tværs af kommunegrænserne?

Social- og Ældreudvalget 2020-21
S 779
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2021 - 937

Doknr.

381321

Dato

02-02-2020

Medlem af Folketinget Henrik Vinther Olesen (RV) har d. 25. januar 2021 stillet føl-

gende spørgsmål nr. S 779 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 779:

”Vil

ministeren sikre, at landets kommuner i forhold til selvejende institutioner m.v.,

herberger og krisecentre m.v. alene opkræver de omkostninger, som de ifølge service-

loven er berettiget til, og at niveauet i den forbindelse ikke overstiger det, som kom-

munerne opkræver af hinanden ved intern afregning for ydelser på tværs af kommu-

negrænserne?

Begrundelse

I svar på spørgsmål nr. 720 (SOU alm. Del, 2019-20) hedder det, at en kommune, jf.

servicelovens §110 alene i taksten kan indregne de ydelser og indsatser, som kommu-

nen visiterer til eller stiller til rådighed. I svar på spørgsmål 176 (SOU alm. del 2020-

21) af 15. januar 2021 hedder det videre i forhold til en konkret sag fra Køge, at kom-

munen har indregnet kommunal boligrådgivning og kommunale sundhedsydelser,

som ikke er omfattet af servicelovens § 110, hvilket har givet ministeriet anledning til

at præcisere, at det alene er indsatser, der følger af servicelovens § 110, der kan indreg-

nes i taksten. På baggrund heraf kan der være grund til at sikre, at denne praksis ikke

finder sted i andre kommuner. I forlængelse heraf er der grund til at præcisere over for

kommunerne, at kommunale og ikkekommunale tilbud bør behandles ens. Mens kom-

munerne i intern afregning med hinanden i 2018 fastsatte de indirekte omkostninger

til 6,2 procent, bliver ikke-kommunale krisecentre m.v. ifølge Selveje Danmark opkræ-

vet op til 30 pct. Som tilføjelse kan bemærkes, at bl.a. kommunerne i Region Hoved-

staden for 2019-2020

havde aftalt at arbejde for et gennemsnitligt overhead på 6 pct.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at Social- og Ældreministeriet er i færd med at udarbejde en generel

vejledning om finansiering af ydelser og tilbud efter lov om social service, som forven-

tes udsendt i løbet af 2021. I den forbindelse vil det blive understreget, at det alene er

indsatser, der følger af bestemmelserne i lov om social service, der kan indregnes i tak-

sten for tilbud og ydelser efter lov om social service.

S 779 - 2020-21 - Endeligt svar på S 779: Vil ministeren sikre, at landets kommuner i forhold til selvejende institutioner m.v., herberger og krisecentre m.v. alene opkræver de omkostninger, som de ifølge serviceloven er berettiget til, og at niveauet i den forbindelse ikke overstiger det, som kommunerne opkræver af hinanden ved intern afregning for ydelser på tværs af kommunegrænserne?

Derudover kan jeg oplyse, at beregningen af takster for ydelser og tilbud efter service-

loven, herunder for ophold på selvejende kvindekrisecentre, generelt er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter

lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutio-

ner.

Efter bekendtgørelsens regler beregnes taksterne på grundlag af de samlede langsig-

tede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelser efter lov om so-

cial service eller drift af tilbud efter lov om social service. Heri indgår bl.a. alle direkte

og indirekte driftsomkostninger til f.eks. personaleomkostninger, borgerrelaterede ud-

gifter, administrationsomkostninger m.v.

Reglerne om beregning af takster gælder uanset, om der er tale om et privat eller of-

fentligt tilbud efter serviceloven. De gælder også, hvis et tilbud har driftsoverenskomst

med en kommune eller en region.

Det er ikke centralt reguleret, hvad der kan eller skal indgå i en driftsoverenskomst

mellem et tilbud og en kommune. En driftsoverenskomst kan dog typisk indeholde be-

stemmelser om, at kommunen helt eller delvist finansierer tilbuddets drift mod at

have fuld eller delvis råderet over tilbuddets pladser. Det sidste vil dog ikke kunne lade

sig gøre for tilbud, der er omfattet af selvmøderprincippet.

Der er ikke regler i serviceloven om fastsættelse af priser for kommuners varetagelse af

opgaver for selvejende institutioner.

Generelt kan jeg dog oplyse, at det ikke er en kommunal opgave at udføre virksomhed

med fortjeneste for øje uden udtrykkelig hjemmel til det. En kommune, som varetager

f.eks. administrationsopgaver for et socialt tilbud på baggrund af aftale herom i en

driftsoverenskomst, kan derfor ikke opkræve betaling for opgaven ud over de faktiske

udgifter til varetagelse af opgaven.

Med venlig hilsen

Astrid Krag