Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
S 765
Offentligt
2323317_0001.png
København, den 24. januar 2021
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
./.
Jeg sender hermed kopi af § 20-spørgsmål nr. S 765 og S 766 stillet af Kristian Thu-
lesen Dahl (DF), der er forudsat optaget på dagsordenen for Folketingets spørgetid
onsdag den 27. januar 2021.
Spørgsmålene tager begge udgangspunkt i de drøftelser om at nedsætte en rigsretssag
mod tidligere minister Inger Støjberg (V), der har været i folketingsgrupperne, her-
under Socialdemokratiets folketingsgruppe. Jeg finder af principielle grunde ikke an-
ledning til at besvare spørgsmål herom.
Jeg kan i den forbindelse henvise til en betænkning afgivet af Udvalget for Forret-
ningsordenen den 16. maj 2007, som efterfølgende blev vedtaget af et bredt flertal i
Folketinget som B 167, hvori det bl.a. anføres ”… der kun kan stilles spørgsmål om
forhold, ministeren er ansvarlig for som minister, og derfor ikke om private forhold
eller
forhold, ministeren er ansvarlig for som eksempelvis partileder.”
Jeg skal i øvrigt anmode om, at spørgsmål om ministeransvarlighedsloven og rigs-
retssager stilles til justitsministeren som den ansvarlige ressortminister. I forlængelse
heraf forstår jeg også, at Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF) har stil-
let spørgsmål til justitsministeren om samme emne til besvarelse i Folketingets spør-
getid på onsdag.
Jeg finder på den anførte baggrund ikke anledning til at besvare spørgsmål S 765 og
S 766.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen