Spm. nr. S 759

3) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Mener ministeren, at en rigsretssag imod Inger Støjberg kunne være klaret i Folketinget?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, og det er lidt i samme boldgade. Mener ministeren, at en rigsretssag imod Inger Støjberg kunne være klaret i Folketinget?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald starte med at medgive, at det er lidt i samme boldgade som dér, hvor vi var lige før. Men ikke desto mindre er det jo også her – og derfor er det i samme boldgade – i sidste ende op til Folketinget, hvad en sag skal føre til. I den her sag peger partiernes udmeldinger på, at der er ønske om en rigsretssag, hvilket jo er en alvorlig beslutning, som kun er taget, som jeg også sagde før, fem gange tidligere i danmarkshistorien, og som er – det tror jeg vi er enige om – det sidste og mest ultimative redskab i Folketingets kontrol med regeringen. Det er derfor en beslutning, som efter min mening bør basere sig på en klar, uafhængig og gennemarbejdet sagsfremstilling og vurdering. Den foreligger jo nu i form af Instrukskommissionens delberetning og den efterfølgende vurdering, som er foretaget af uafhængige advokater, som er blevet bedt om at rådgive Folketinget i sagen. Det er den vurdering, som jeg og mit parti har tilkendegivet at vi ikke mener der er grundlag for at tilsidesætte.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, som nævnt er det jo lidt i samme spor som det tidligere spørgsmål. Det handler jo alt sammen om, om ikke den hetz, som vi i Dansk Folkeparti synes der er blevet ført mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg og hendes linje, kunne være undgået, og at det kunne være klaret i Folketinget. For os at se er det helt vildt, som Socialdemokraterne nærmest står på nakken af hinanden for at sikre, at der bliver ført en rigsretssag og sat det kæmpe apparat i gang, som det vil medføre, med millioner af skattekroner bag. Det kan vi simpelt hen ikke forstå. Vi ser det sådan, at det er et forsøg på at please venstrefløjen, de røde partier, og den dagsorden, man har haft, hvor man jo på mange måder forsøger på at få den stramme udlændingepolitik ned med nakken.

Jeg må sige, at jeg er overrasket og skuffet over, at Socialdemokraterne vil være med til at føre en rigsretssag mod Inger Støjberg på det grundlag. Det, man kommer til, hvis man gennemfører rigsretssagen – vi skal debattere det i Folketingssalen i morgen og stemme om det på tirsdag – er i virkeligheden, at man kommer til at sætte konventionerne over den stramme danske udlændingepolitik. Nu vil ministeren sikkert om lidt svare med udgangspunkt i, at nogle fine jurister siger, at der er nogle, der har forberedt det, og at der er en instrukskommission og nogle advokater osv. osv. Men er vi ikke enige om, at en rigsretssag er politisk bestemt?

For hvis ikke den var politisk bestemt skulle man med den målestok, der er brugt over for Inger Støjberg, have ført en række rigsretssager, eksempelvis mod tidligere justitsminister Morten Bødskov for nødløgnen. For er der noget, som bryder med afgørende principper som minister og i behandlingen af Folketinget, er det jo præcis, hvis man fortæller noget, der ikke passer – og det var det, man gjorde. Man gjorde det endda helt bevidst. Man kom med en løgn, en nødløgn.

Så lad mig her høre ministeren svare på: Hvad er forskellen? Hvad er det, der gør, at man i den her sag vil føre en rigsretssag?

Ministeren.

Jeg synes sådan set, det er relevant at prøve at holde fast i den politiske kontekst. Jeg synes simpelt hen ikke, det er rigtigt, når der bliver sagt, at vi i Socialdemokratiet har stået på nakken af hinanden for at fremme den her rigsretssag. Jeg synes faktisk, at vi har stået pænt tilbage og afventet, hvad der måtte ligge af undersøgelser og redegørelser. Jeg synes heller ikke, det er fair at sige, at det her nok bliver gjort for at please venstrefløjen, for så pleaser vi også den venstrefløj, som så i givet fald omfatter Det Konservative Folkeparti, og den venstrefløj, som i givet fald også omfatter Venstre, Danmarks Liberale Parti, som jeg også forstår støtter den her rigsretssag. Så at sige, at det skulle være sådan en venstrefløjsøvelse, er måske trods alt at stramme den.

Hr. Peter Skaarup.

Jo, det kan ministeren mene, men man må jo bare sige, at Socialdemokraterne og dermed regeringen har været tungen på vægtskålen i den her sag hele vejen igennem, i forhold til hvilke advokater man skulle vælge fra Folketingets side til at håndtere sagen. Det var Socialdemokraterne, der var tungen på vægtskålen der. Skulle der føres en rigsretssag? På hvilket grundlag skulle den føres? Hele vejen igennem har Socialdemokraterne været tungen på vægtskålen og dermed afgørende for, at der i dag ligger en rigsretssag eller i hvert fald et grundlag for, at Folketinget skal træffe beslutning om en rigsretssag.

Så jeg må spørge igen: Hvad er det for en målestok, der er så skæv, at man kan komme af sted med at give en nødløgn til Folketinget, men er der tvivlsspørgsmål og en sag som den her, så skal der føres en rigsretssag?

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Er det nu også rigtigt, at Socialdemokratiet er tungen på vægtskålen, når der nu bliver stemt? Lad os nu tage bare f.eks. skyld, fordi det nu bliver sagt, at Socialdemokratiet er tungen på vægtskålen. Lad os nu antage, at vi stemte anderledes, og at de andre partier stemte, som de i øvrigt havde meldt. Så ville der vel stadig væk være en rigsretssag, sådan som jeg lige kan regne det ud i hovedet. Det, som jeg til gengæld synes kan være værd at vende tilbage til, er – spørgeren gjorde selv et par gange opmærksom på det, og det rejser i virkeligheden et spørgsmål for mig ...

Tak. Så er det medspørger hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jamen det centrale her er jo ikke så meget spørgsmålet, om der kommer en rigsretssag. Det gør der jo, medmindre justitsministeren overtrumfer statsministeren osv. Det ville være nyt. Det centrale er, om der burde komme en rigsretssag, og det centrale er, hvordan man agter at vinde den.

Nu var vi før inde på det med anklagemyndigheden og bevisets stilling, og hvordan ansvarsvurderingen skal være. Ifølge den danske færdselslov er det jo også ulovligt at køre over for gult. Jeg har ingen erindring om, at det nogen sinde har ført til en tiltale, at man har gjort det. Man får måske et bødeforelæg og en påtale. Men det er jo lidt det, vi har at gøre med her. For hvis det, fru Inger Støjberg har gjort, svarer til de ting, som andre ministre tidligere har gjort uden at blive stillet for en rigsret, men måske har fået en næse eller er blevet bedt om at træde tilbage, eller hvad det måtte være, jamen så er vi ude i den situation, hvor man ikke længere behandler det lige lige. Og så er det jo relevant, som hr. Peter Skaarup gør, at spørge, hvorfor det så er, fru Inger Støjberg skal behandles anderledes. Der bliver taget ganske mange forbehold i den delrapport, der er kommet, og vi har ikke engang fået rapporten, der behandler embedsværket, endnu. Så hvordan kan justitsministeren garantere, at fru Inger Støjberg her ikke bliver stillet ringere end f.eks. hr. Morten Bødskov, da han gav en nødløgn til Folketinget?

Tak. Ministeren.

Det er lidt tilbage til det samme som før, ikke? Folketinget er ikke bundet i sin beslutning om, om man vil rejse tiltale eller ej – med den beskedne modifikation, som vi var inde på før, og som sikkert ikke engang gælder, om et muligt forbehold for partipolitisk magtfordrejning. Derfor må de enkelte sager selvfølgelig vurderes i den kontekst af det Folketing, som sidder, og i kontekst af den tid og de omstændigheder, som der er.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er et glimrende svar, bare ikke på det spørgsmål, jeg stiller. For jeg spørger ikke, om Folketinget gør noget ulovligt ved at rejse en rigsretssag. Det gør de ikke. Folketinget er, det er jeg enig i, medmindre man magtfordrejer, fuldstændig fri i sit skøn.

Det, der er spørgsmålet, er, om justitsministeren virkelig vurderer, at det, Inger Støjberg har forbrudt sig imod, svarer til noget, vi har set tidligere, uden at det har ført til en rigsretssag. Det er jo ikke, fordi det er ulovligt at have dårlig moral. Så ville der være masser af kriminelle rundtomkring i landet. Det er heller ikke ulovligt at gøre noget, som er sådan på kanten. Men når det er noget, man gør imod en politisk modstander, skal man godt nok være sikker på, at man har rent mel i posen. Derfor spørger jeg for fjerde gang: Hvad er det, fru Inger Støjberg har gjort, som er værre, end hr. Morten Bødskov har gjort?

Ministeren. Værsgo.

Jamen der er sådan set flere grunde til, at jeg ikke synes, det giver stor mening at gå ind i at studere forskelle og ligheder mellem sager – navnlig ikke sager, som ikke har været ført – fordi, som jeg har været inde på, to sager aldrig er ens. I nogle sager – og det ved både spørgeren og medspørgeren udmærket godt – vælger vi i Folketinget at gribe til en næse; i nogle sager vælger man at vælte en minister; nogle gange laver man advokatundersøgelse, undersøgelseskommissioner og alt muligt andet, som er en refleksion af den konkrete politiske kontekst.

Tak for det. Så skal vi have hr. Peter Skaarup igen.

Jeg synes, der er lidt for meget snak og lidt for lidt svar på de spørgsmål, der bliver stillet. Men jeg synes, der dog kom et svar, som jeg håber ministeren anerkender er givet, nemlig at det her i høj grad er en politisk sag.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, når vi nu er enige om det – at det er en politisk sag – hvad det er for nogle politiske overvejelser, som Socialdemokraterne og regeringen har haft, siden man går ind i en rigsretssag, stemmer for en rigsretssag. Og så kunne jeg også godt lige tænke mig at spørge: Når ministeren siger, at man ikke er tungen på vægtskålen, betyder det så virkelig, at ministeren tror, at Venstre og Konservative ville have stemt for en rigsretssag, hvis Socialdemokraterne ikke havde gjort det?

Tak. Ministeren, værsgo.

Nej, det tror jeg såmænd ikke, og jeg sagde også: hvis alle andre partier gjorde, som de ellers havde meldt. Så det vil jeg alligevel ikke tages til indtægt for.

Det der med, om det bare er en politisk sag: Når vi står, hvor vi står, er det jo i høj grad, fordi der har været Instrukskommissionen, som har afgivet en delberetning, og som er kommet frem til nogle konklusioner, efter hvilke der er sket overtrædelser af lovgivningen, som efterfølgende er blevet vurderet af nogle advokater, som tiltræder den vurdering. Dermed er det jo ikke bare en politisk vurdering.

Tak for det, og tak til hr. Peter Skaarup.

Det næste spørgsmål på dagsordenen er også til justitsministeren, denne gang af hr. Morten Messerschmidt.