Folketingets Lovsekretariat
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-111
12. januar 2021
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 4. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 639, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 639:
”Er
ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for perso-
ner på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsør-
gere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres frem-
tidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at der er fuld opmærksomhed på, at der er
syge borgere i beskæftigelsessystemet, og at sagsbehandling og afklaringsforløb
skal være så korte som muligt. Efter gældende regler er det allerede kommunernes
opgave at træffe afgørelser, så snart der er den nødvendige dokumentation.
For nogle borgere
–
særligt borgere med komplekse problemer
–
kan afklaring af
deres situation imidlertid kræve et længere forløb. Der kan fx være tale om bor-
gere, som har behov for en individuel og helhedsorienteret hjælp og indsats, som
går på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Derfor er det også
meget individuelt, hvor lang tid sagsbehandlingen af en konkret sag tager.
Det afhænger af den enkelte sags kompleksitet, og behovet for at indhente tilstræk-
kelig og fyldestgørende dokumentation, så det sikres, at borgeren får den rigtige
hjælp og ydelse.
Af samme årsag vil det efter regeringens opfattelse være uhensigtsmæssigt at ind-
føre en generel afklaringsgaranti. Det ville tvinge kommunerne til at træffe afgø-
relse på et tidspunkt, hvor man ikke nødvendigvis har det nødvendige dokumentati-
onsgrundlag.
Regeringen har igangsat en kritisk reformgennemgang, hvor der er fokus på steder
i lovgivningen, hvor borgerne er kommet i klemme. Vi har allerede sammen med
forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob aftalt ændringer af res-
sourceforløbene, hvor formålet er at sikre, at indsatsen kommer i gang hurtigt i res-
sourceforløbene.