Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
5. januar 2021
Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har den 22. december 2020 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 634, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren
–
i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 133 (KUU alm. del,
folketingsåret 2020-21)
–
redegøre for, om ministeren mener, at retningslinjerne er klare
nok i forhold til, om et orkester/kor kan betragtes som professionelt og dermed ikke er
underlagt samme coronarestriktioner for amatører?
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 133 samt § 20-spørgsmål S 528 er det som
udgangspunkt forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer,
begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede på
samme sted samtidig.
Der eksisterer en undtagelse fra dette for almindelig ophold og færden på en arbejdsplads,
som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, herunder
ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum, eller som indebærer tilstedeværelse
af personer fra forskellige virksomheder mv.
En arbejdsplads i ovenstående undtagelse defineres ved, at der erhverves en indtægt i et
arbejdsforhold. Det er derved ikke afgørende, om man er professionel i den forstand, at man
hverken delvist eller helt lever af indtægterne fra det pågældende arbejdsforhold. Et
kor/orkester anses derfor som undtaget forsamlingsforbuddet, hvis der erhverves en
indtægt i det pågældende arbejdsforhold.
Både forsamlingsforbuddet samt undtagelserne hertil er reguleret i Bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i
forbindelse med håndtering af covid-19, der er offentligt tilgængelig via Retsinformation.
Dok. nr. 20/07011-2