S 589 - 2020-21 - Endeligt svar på S 589: Mener ministeren, at Ungdomskriminalitetsnævnet bør have beføjelser til at straffe børn, når nævnet hverken bruger dem eller mener, at det er gavnligt for børnenes resocialisering, og det desuden er på kant med arbejdsmiljøloven?

Retsudvalget 2020-21
S 589
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2020

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2020-0033-0301

1759128

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 589, som medlem af Folketin-

get Rosa Lund (EL) har stillet til justitsministeren den 11. december 2020.

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 589 - 2020-21 - Endeligt svar på S 589: Mener ministeren, at Ungdomskriminalitetsnævnet bør have beføjelser til at straffe børn, når nævnet hverken bruger dem eller mener, at det er gavnligt for børnenes resocialisering, og det desuden er på kant med arbejdsmiljøloven?

Spørgsmål nr. S 589 fra medlem af Folketinget Rosa Lund (EL):

”Mener

ministeren, at Ungdomskriminalitetsnævnet bør have

beføjelser til at straffe børn, når nævnet hverken bruger dem el-

ler mener, at det er gavnligt for børnenes resocialisering, og det

desuden er på kant med arbejdsmiljøloven?”

Begrundelse:

”I artiklen »Vi ser meget personfarlig kriminalitet blandt bør-

nene og de unge. Det er det, der fylder« af den 10. december

2020 fra Berlingske fremgår det, at »der tilsyneladende ingen

børn og unge (er), som vasker brandbiler og gør rent, og i det

hele taget er straf

–

eller straksreaktioner, som det også kaldes

–

et sjældent benyttet redskab i nævnet«. I stedet fokuserer nævnet

på sociale indsatser, der sikrer børnenes trivsel i skolen. I artik-

len peger medlem af rådet, Thomas Lorenzen, desuden på, at

marginalisering er en af de primære kilder til ungdomskrimina-

litet.”

Svar:

Formålet med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet var at skabe fæl-

les retning og konsekvens over for kriminelle børn og unge. Der skulle sæt-

tes tidligere ind, og der skulle være en mærkbar reaktion ved kriminalitet,

så børnene og de unge kommer til at forstå, at alle handlinger har konse-

kvenser. Nævnets opgave er at iværksætte sociale foranstaltninger, der skal

hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel. Nævnet fastsætter ikke en straf

for barnet eller den unge.

Straksreaktionerne er et vigtigt redskab til at opfylde målet om, at børn og

unge kommer til at forstå, at alle handlinger har konsekvenser. Reaktionerne

skal være af opdragende karakter over for barnet eller den unge set i en bred

samfundsmæssig kontekst, hvor barnet eller den unge skal opleve at bidrage

til et trygt og ordentligt samfund.

Det er en betingelse for at iværksætte straksreaktioner over for børn og unge,

at de skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bedste,

være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressourcer

og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den

unges og familiens forhold.

Det er min holdning, at straksreaktioner er et vigtigt værktøj i indsatsen mod

ungdomskriminalitet, og derfor er det utilfredsstillende for mig at kunne

konstatere, at reglerne om straksreaktioner ikke er forankret tilstrækkeligt i

praksis. Mine embedsfolk er derfor ved at se på mulighederne for at øge

brugen af straksreaktioner.