Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
S 513
Offentligt
2302295_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 512 stillet den 2. december 2020 af Mette
Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. S 512
”Hvad
vil ministeren gøre for, at Kystdirektoratets administration i strandbeskyttelseszonen
begynder at understøtte ministerens egne ønsker og visioner?
Begrundelse
”Ministeren har italesat, at befolkningens adgang til naturen ligger hende stærkt på sinde, og at
hun vil fremme anlæg og faciliteter, som kan understøtte, at flere får bedre muligheder for at
komme ud og være aktive i naturen.”
Svar
Regeringen er meget optaget af at fremme tiltag, der understøtter et aktivt friluftsliv. Samtidig
skal Kystdirektoratets administration af strandbeskyttelseslinjen medvirke til at sikre
befolkningens frie og lige adgang til at færdes og tage ophold langs kysterne og på stranden. Selv
om strandbeskyttelseslinjen fastlægger en forbudszone, giver reglerne mulighed for, at der nogle
steder kan dispenseres til mindre friluftsfaciliteter til offentlighedens brug og til klubber,
foreninger og institutioner med tilknytning til havet og kysten. Jeg ved, at Kystdirektoratet
vejleder borgerne i ansøgningsprocessen om de muligheder, der er, og gerne indgår i dialog
omkring konkrete tilpasninger, der giver mulighed for at gennemføre ansøgte projekter.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk