Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
17. november 2020
Folketingsmedlem Birgitte Bergman (K) har den 10. november 2020 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 277, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at vi ser en bevægelse, hvor flere og flere aktivister
tyr til hærværk rettet mod dansk kulturarv, og hvordan vil ministeren modgå dette?
Begrundelse
Senest på Kunstakademiet og Hans Egede foran Marmorkirken er dette sket.
Svar:
Heldigvis er det meget få tilfælde af hærværk rettet mod kulturarven, vi har set i
Danmark hidtil, måske på grund af vores relativt åbne debatkultur. Men ét tilfælde er
naturligvis ét for meget, og særlig agtpågivenhed har jeg på det alvorlige tilfælde, vi har
set på Kunstakademiet. Den sag er særligt alvorlig, fordi en institutleder på
Kunstakademiet har taget ansvar for det hærværk, der blev begået.
Der må være en berettiget forventning om, at medarbejdere og studerende på Det
Kongelige Danske Kunstakademi efterlever landets love og regler og i øvrigt lever op til
det ansvar det er at undervise, eller modtage undervisning, på en
uddannelsesinstitution, som Kunstakademiet. Den seneste tids pressedækning af
Kunstakademiets Billedkunstskoler har rejst en offentlig debat om undervisning,
studiemiljø og retning på Kunstakademiet. Hærværket på busten af Frederik den femte
har intensiveret opmærksomheden omkring disse problemstillinger.
.
Dok. nr. 20/05722-4