Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
S 304
Offentligt
2283339_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 21157
1450214
Medlem af Folketinget Sikandar Siddique (UFG) har den 11. november 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. S 304 til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 304:
Mener ministeren, at der er en sammenhæng mellem den førte politik og den
højredrejning, vi i årevis har set i udlændingedebatten, og som Socialdemokratiet
også har legitimeret, og at dette kan være med til at gøre folk mere tilbøjelige til
at tale grimt om og til minoriteter?
Svar:
Det er regeringens holdning, at man skal tale ordentligt om og til minoriteter. Jeg
mener ikke, at der er en sammenhæng mellem grim omtale af minoriteter og en
stram udlændingepolitik eller en ligefrem debat om integrationsudfordringerne.
Hvis det var tilfældet, skulle andre lande med en mere liberal udlændingelovgiv-
ning have en mere respektfuld tone, og det er ikke min oplevelse. Måske endda
snarere tværtimod.
Da jeg blev født havde én procent af den danske befolkning ikke-vestlig oprindel-
se. I dag er det 9 procent. Og mere end 20 procent af alle nyfødte har en mor, der
er indvandrer eller efterkommer. Det mener jeg illustrerer en ret markant udvik-
ling i befolkningssammensætningen i Danmark. På endda meget kort tid. Det er
klart, at sådan en udvikling giver anledning til debat.
Når det er sagt, så er det også vigtigt for mig at sige meget klart, at ingen i Dan-
mark skal udsættes for hadefulde og racistiske tilråb fra fremmede på gaden eller
andre steder. Det står slet ikke til diskussion, og det har vi et fælles ansvar for at
undgå.
For mig er det vigtigt, at vi kan have en offentlig debat, hvor vi siger tingene, som
de er. Ærligt og uden berøringsangst. Hvis vi ikke tør tage debatten og sige tingene
åbent, kan vi heller ikke løse udfordringerne. Der bliver desværre måske ikke altid
Side
1/2
S 304 - 2020-21 - Endeligt svar på S 304: Mener ministeren, at der er en sammenhæng mellem den førte politik og den højredrejning, vi i årevis har set i udlændingedebatten, og som Socialdemokratiet også har legitimeret, og at dette kan være med til at gøre folk mere tilbøjelige til at tale grimt om og til minoriteter?
plads til alle nuancer i debatten. Netop derfor er det også vigtigt, at vi ikke er for
hurtige til at dømme hinanden. Man er ikke naiv eller pladderhumanist, fordi man
gerne vil hjælpe andre mennesker til en bedre tilværelse. Ligesom man ikke er
racist eller et dårligt menneske, fordi man ikke ønsker at se sit samfund grund-
læggende forandret.
Jeg er stor tilhænger af en livlig og direkte offentlig debat. Og det er klart, at ud-
lændinge- og integrationspolitikdebatten er et emne, som mange mennesker har
en holdning til. Derfor er det en udfordring i debatten, når man fuldstændigt gre-
bet ud af luften anklager andre mennesker for racisme eller pladderhumanisme.
Det er giftigt for den offentlige debat. Jeg vil derfor opfordre til, at man passer på
med denne form for beskyldninger og i stedet forsøger at lytte til budskabet. For
emnet er vigtigt og fortjener en saglig og åben debat.
Mattias Tesfaye
/
Lars Von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2