Sundhedsudvalget 2020-21
S 281
Offentligt
2282895_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2016259
Dok. nr.: 1458648
Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har den 9. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 281 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 281:
”Hvad
vil ministeren gøre for, at parterne kommer til at leve op til aftalen fra 2014
mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne om at nedbringe bru-
gen af tvang i psykiatrien inden 2020 og dermed halvere antallet af bæltefikseringer
og generelt mindske brugen af alle former for tvang i psykiatrien, når man her ved
udgangen af 2020 kan iagttage en stigning i brug af fastholdelse og brug af beroli-
ge de edici ?”
Svar:
Et bredt politisk flertal stod i 2014 bag de ambitiøse politiske målsætninger om at re-
ducere tvangsanvendelsen i psykiatrien generelt frem mod udgangen af 2020 samt
konkret at halvere andelen af personer, der tvangsfikseres, målt i forhold til bæltfik-
seringer. Den politiske aftale blev efterfulgt af partnerskabsaftaler med hver enkelt
region som led i at nedbringe anvendelsen af tvang og for at sikre patienter med psy-
kiske lidelser en behandling af høj kvalitet.
De seneste monitoreringer af tvangsanvendelsen i psykiatrien tegner desværre et ty-
deligt billede af, at det ikke lykkes at komme i mål med de politiske målsætninger.
Ganske vist er omfanget af bæltefikseringer reduceret, men der ses samtidig en stig-
ning i andre tvangsformer i forhold til, da målsætningerne blev introduceret. Det ty-
der på, at bælter i et vist omfang bliver erstattet med andre tvangsforanstaltninger.
Jeg er naturligvis ikke tilfreds med, at det ikke lykkes at indfri de politiske målsætnin-
ger om at reducere tvangsanvendelse i psykiatrien
særligt med tanke på de patien-
ter, der udsættes herfor
på trods af arbejdet hermed over årene. Der er i min optik
et centralt og stort behov for, at arbejdet med at nedbringe tvang i psykiatrien fort-
sætter
også på den anden side af 2020. Jeg ved også, at det ligger regionerne meget
på sinde at fortsætte den tætte opfølgning, selvom der ikke foreligger nye politiske
målsætninger herfor. Mit ministerium er i dialog med Danske Regioner om, hvordan
monitoreringen skal fortsætte under fraværet af politiske målsætninger.
Oprindeligt har det været planen, at nye tvangsmålsætninger skulle afløse de nuvæ-
rende ved årsskiftet. Grundet covid-19-situationen i indeværende år, har dette ikke
været muligt.
Derfor er udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsætninger og monitorering af an-
vendelsen af tvang blevet en del af 10-års planen for psykiatrien. Hermed sikrer vi, at
anbefalingerne bygger på et grundigt, fagligt forarbejde, som skal ses i lyset af og i
sammenhæng med en samlet styrket psykiatri.
S 281 - 2020-21 - Endeligt svar på S 281: Hvad vil ministeren gøre for, at parterne kommer til at leve op til aftalen fra 2014 mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien inden 2020 og dermed halvere antallet af bæltefikseringer og generelt mindske brugen af alle former for tvang i psykiatrien, når man her ved udgangen af 2020 kan iagttage en stigning i brug af fastholdelse og brug af beroligende medicin?
Herudover bliver det i arbejdet med anbefalingerne mulighed for at inddrage anbefa-
lingerne fra Rigsrevisionens undersøgelse om styringen af indsatsen for at nedbringe
anvendelsen af tvang i psykiatrien. Rigsrevisionens beretning forventes klar i løbet af
1. kvartal 2021.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at vi hverken slipper det politiske eller faglige fokus
på anvendelsen af tvang i den regionale psykiatri, selvom de gældende politiske mål-
sætninger udløber ved udgangen af 2020.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Bork
Side 2