Spm. nr. S 246

31) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Er det stadig ministerens holdning, at det er ærgerligt, at Danmark ikke er med i aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om et udrejsecenter beliggende i Serbien, sådan som ministeren gav udtryk for ved besvarelsen af spørgsmål S 1406 den 17. juni 2020, og vil ministeren benytte sig af de gode politiske relationer, der eksisterer mellem Danmark og Østrig, til at få Danmark med på aftalen, så Danmark også kan benytte sig af udrejsefaciliteterne i Serbien?

Spm. nr. S 246

31) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Er det stadig ministerens holdning, at det er ærgerligt, at Danmark ikke er med i aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om et udrejsecenter beliggende i Serbien, sådan som ministeren gav udtryk for ved besvarelsen af spørgsmål S 1406 den 17. juni 2020, og vil ministeren benytte sig af de gode politiske relationer, der eksisterer mellem Danmark og Østrig, til at få Danmark med på aftalen, så Danmark også kan benytte sig af udrejsefaciliteterne i Serbien?

Værsgo.

Tak, formand:

Er det stadig ministerens holdning, at det er ærgerligt, at Danmark ikke er med i aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om et udrejsecenter beliggende i Serbien, sådan som ministeren gav udtryk for ved besvarelsen af spørgsmål S 1406 den 17. juni 2020, og vil ministeren benytte sig af de gode politiske relationer, der eksisterer mellem Danmark og Østrig, til at få Danmark med på aftalen, så Danmark også kan benytte sig af udrejsefaciliteterne i Serbien?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige: Ja, det er stadig ærgerligt. Vi arbejder som bekendt for et nyt asylsystem, hvor vi ønsker at fjerne de incitamentsstrukturer, der er i det nuværende asylsystem, og som gør, at menneskesmuglere kan tjene ret store formuer på at hjælpe migranter og flygtninge til Europa. Derfor arbejder vi på at flytte asylsagsbehandlingen ud af Europa til et modtagecenter i et tredjeland. Indtil det lykkes, har vi en kæmpe opgave med at få styrket hjemrejsepolitikken, og det har vi taget en del initiativer og skridt i retning af.

Det nye forslag, der er kommet fra Kommissionen om en ny asyl- og migrationspagt, tror jeg også kan bringe os endnu et skridt i den retning. Når vi ønsker at styrke hjemrejsepolitikken, er det jo, fordi folk, der har fået afslag på asyl, selvfølgelig skal forlade landet. Heri indgår også diskussionerne om udrejsecentre, og som spørgeren nævner, har det tidligere været fremme, at Østrig har indgået en aftale med Serbien om overførsel til Serbien af bl.a. afviste asylansøgere, der skal sendes tilbage til deres eget hjemland. Som spørgeren også nævner, er Danmark desværre ikke en del af den her aftale, og det er som sagt meget ærgerligt.

Det er en aftale, der blev indgået i april 2019, før jeg selv tiltrådte som minister, så jeg ved ikke, hvorfor den tidligere regering ikke er lykkedes med at få Danmark med i aftalen. Jeg må sige, at jeg havde håbet det, og som ordfører for Socialdemokratiet før valget appellerede jeg også til, at vi blev en del af den her aftale. Det kunne da have været interessant for Danmark at være med i sådan en aftale, men nu er det bare ikke op til os at bryde ind i sådan en aftale, der altså er indgået mellem Østrig og Serbien. For mig er det vigtigst, at der er slået hul, fordi sådan en aftale også viser, at det kan lade sig gøre at etablere et samarbejde om migrationsproblemerne med et land uden for Europa, og det er jo det, der er hele grundlaget for vores asylpolitik i regeringen. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi kommer med i lignende aftaler fremover.

Spørgeren.

Tak, formand, og tak for svaret. Når jeg spørger igen, er det jo ikke blot, for at vi kan bekræfte hinanden i, hvad det er, vi drømmer om. Det er jo, fordi jeg kan se, at tilnærmelserne mellem den danske og den østrigske regering bliver stadig varmere. På Twitter kunne man den 29. oktober se den østrigske EU-minister, fru Karoline Edtstadler, lægge et billede af sig og den danske minister op, hvoraf det fremgik, at man på det møde, der lige havde været afholdt, havde drøftet EU-migrationspagten og generelt talt om migrationspolitikken og situationen i Europa.

Så er det jo nærliggende at tro, at den danske regering benyttede en sådan lejlighed til at sige, at vi meget gerne vil være med i det samarbejde, der er med Serbien. Vi kan jo bistå på den positive side med en masse ting i forhold til knowhow og til at afholde økonomiske omkostninger osv. sammen med østrigerne, men så også til gengæld få den fordel, at de afviste asylansøgere og andre, som ikke skal være i Danmark, så ikke vil sidde bekvemt – det må man gå ud fra de stadig væk gør, eftersom regeringen jo ikke har fået ændret ret meget på udrejseforholdene, siden den trådte til – i Danmark, men komme til Serbien, hvor det formodentlig er noget mere ubekvemt at være.

Derfor vil jeg bare høre – når man nu kan se på de sociale medier, at der er et tæt forhold mellem den danske og den østrigske minister og regeringen – om det her er lykkedes ministeren at få italesat behovet og måske få østrigerne med på at bakke op om, at Danmark også skal være en del af den her aftale, så vi kan sende vores afviste asylansøgere og andet godtfolk til Serbien.

Ministeren.

Det er rigtigt, at jeg holdt et møde med den østrigske europaminister for nylig. Det handlede primært om, at vi blev enige om, at vi begge to er modstandere af en fordeling af asylansøgere, der ankommer til de sydeuropæiske lande. Det er et forsøg på at blande os i de diskussioner, der er på europæisk plan om den her migrationspagt. Jeg har tidligere mødtes med den østrigske indenrigsminister, og over for ham har jeg, ligesom jeg også har gjort i offentligheden, sagt, at Danmark meget gerne vil have udrejsecentre uden for Europa. Det sagde vi før valget, og det mener vi stadig væk nu, men vi har ikke mulighed for at bryde ind i en aftale, der allerede er lavet mellem Østrig og Serbien.

Spørgeren.

Nej, nej, men jeg forestiller mig ikke, at man skal bryde ind i en aftale; jeg forestiller mig, at man til alles gensidige gavn og glæde skal blive en del af en aftale. Altså, jeg kan egentlig ikke se, hvem der skulle være imod, at flere kunne tilslutte sig den her aftale. Altså, østrigerne har en interesse i, at flere løfter det, som de skal give serberne, og at man på den måde kan deles om udfordringerne og byrderne. Og for Danmark vil det være en åbenlys fordel. Altså, er det serberne, der er imod? Kan ministeren måske løfte lidt af sløret for, hvad det så er, der er vanskeligt her?

Ministeren.

Vi har ikke mulighed for at blive en del af den aftale, der er indgået mellem Østrig og Serbien. Vi vil meget gerne indgå lignende aftaler. Jeg har ikke mulighed for at løfte sløret mere, sådan som spørgeren spørger om, af hensyn til udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande, som det er nødvendigt at holde fortroligt.

Spørgeren.

Men når jeg spørger på den måde, er det jo, fordi ministeren og ministerens parti har stillet danskerne en ganske voldsom omvæltning af hele asylbehandlingen i udsigt. Og det at kunne sende folk, der er afvist, til et tredjeland, hvor de så kan søge videre, er jo bare et lille hjørne af det, som regeringen har stillet os i udsigt. Og indtil videre er der jo ikke sket noget – altså, der er jo ikke engang fundet en erstatning for Lindholm. Så hvad sker der?

Nu er det jo en del tid siden ministeren satte sig i ministerstolen. Og man vil så ikke af hensyn til andre lande sige noget konkret om det. Man kan så sige: Hvornår begynder det at rykke? Bliver det før nytår; bliver det før foråret; bliver det før folketingsvalget? Altså, hvornår kan vi forvente at der bare sådan skridtvis begynder at ske noget af det, som regeringen lovede os?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi har en ambition om at få flyttet asylsagsbehandlingen ud af Europa, og det er også vores førsteprioritet. Og det står jo ikke stille; det bevæger sig hele tiden fremad. Det er rigtigt, at det ikke er alt, vi kan fortælle om, for hvis vi fortalte om det, tror jeg, det ville kunne sætte os nogle skridt tilbage i bestræbelserne på faktisk at lykkes. Men nogle af de ting, vi godt kan fortælle om, handler f.eks. om at styrke og intensivere samarbejdet med lande, der grænser op til Europa, i forhold til at håndtere migrationsudfordringer. Vi har f.eks. omdirigeret en del af udviklingsmidlerne til at kapacitetsopbygge grænse- og asylmyndigheder på Balkan og i Nordafrika, og vi har også brugt lidt penge i Rwanda. Og det er alt sammen et forsøg på at styrke relationerne til lande uden for Europas grænser med henblik på at komme ind i en dialog omkring migrationsudfordringer, ikke nødvendigvis om et modtagecenter, men i hvert fald om, hvordan vi har fælles interesser i at få mere kontrol med migrationsstrømmene. Så meget kan jeg i hvert fald sige.

Tak til ministeren og til hr. Messerschmidt for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. S 32, og spørgeren er hr. Torsten Gejl fra Alternativet, og spørgsmålet er til beskæftigelsesministeren. Værsgo at læse spørgsmålet op.