Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har den 15. juni stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1636, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1636:
”Vil
ministeren redegøre for sin holdning til de risici, der påpeges i brev
sendt af Børnenes bureau den 4. juni 2021 til Børne- og Undervisnings-
udvalget omhandlende risici vedrørende kommunalt gennemsnit
og “mi-
nimumsnormeringer”, jf. BUU Alm. del
- bilag 210, 2020-21?”
Svar:
Med aftalen om minimumsnormeringer indgået mellem regeringen og
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
den 5. december 2020 sker der et væsentligt løft af normeringerne i dag-
institutioner. I modsætning til i dag sikrer modellen for minimumsnor-
meringer et lovfastsat minimumsniveau for antallet af børn pr. pædago-
gisk personale i daginstitutioner og indebærer på ingen måde en forrin-
gelse af børns retsstilling sammenlignet med i dag.
Det fremgår af aftalen, at den eksisterende dagtilbudsportal skal udbyg-
ges med konkrete kvalitetsindikatorer, herunder normeringer på institu-
tionsniveau. Hensigten er, at det skal være gennemskueligt, hvordan afta-
len om minimumsnormeringer bliver omsat i den enkelte daginstitution.
Når der foreligger viden om, hvordan kommunerne indfaser de lov-
bundne minimumsnormeringer, er aftalepartierne endvidere enige om at
vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne
minimumsnormeringer på institutionsniveau. Aftalepartierne vil drøfte
dette i 2023, hvor data forventes at være tilgængelig.
Det er ministeriets vurdering, at den aftalte model for minimumsnorme-
ringer ikke er i strid med Børnekonventionens artikel 3 og 4.
22. juni 2021
Sags nr.: 21/12892