Social- og Ældreudvalget 2020-21
S 1625
Offentligt
2417458_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4813
Doknr.
435078
Dato
18-06-2021
Medlem af Folketinget Marie Bjerre (V) har d. 10. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1622 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1622:
”Mener
ministeren, at adoptionslovgivningen understøtter varige relationer, når
den forhindrer en myndig kvinde i at blive adopteret af sin plejemor, som hun
har været i pleje hos, siden hun var tre år gammel, da plejemoren har boet med
en kæreste i flere år, hvorfor den myndige kvinde kun kan adopteres, hvis også
plejemorens samlever adopterer hende, jf. adoptionslovens § 5, stk. 1, hvor det
er en betingelse, at ansøger ikke lever i et fast samlivsforhold?”
Svar:
Med en adoption gennemføres et fuldt familieskifte, og den adopteredes
juridisk bånd til de oprindelige forældre erstattes med et juridisk bånd til
adoptanterne.
En adoption bruges således til at etablere et familiebånd eller bekræfte et
allerede opstået familiært bånd.
Jeg vil ikke afvise, at der kan være situationer, hvor reglerne ud fra en mere
moderne forståelse af familiedannelse for den enkelte borger kan forekomme
urimelige eller uforståelige. Derfor er mit ministerium også i gang med at se
nærmere på, om der er behov at justere reguleringen af voksenadoptioner, og i
hvilken udstrækning det i givet fald er muligt. Det konkrete eksempel indgår i
disse overvejelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1