Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8876
Den 10. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1612 stillet den 4. juni 2021 af Susanne Zimmer
(UFG).
Spørgsmål nr. S 1612
”Vil
ministeren oplyse, om offentligt ejede ejendomme, anlæg og jord tilhørende kirker og
menighedsråd er omfattet af regeringens initiativer i ”Tættere på Grønne byer og en hovedstad i
udvikling”, hvorefter der indføres et forbud mod at sprøjte med bl.a.
glyfosat på offentlige og
private arealer, f.eks. flisebelagte fortovsarealer, brosten, veje og grusveje, og hvorved pesticider
således også forbydes på ejendomme og jord, der tilhører og administreres af stift, provsti, sogne,
kirker og menighedsråd?”
Svar
Regeringens ønske om at forbyde sprøjtning med bl.a. glyphosat omfatter i udgangspunktet alle
befæstede og stærkt permeable overflader på offentlige og private arealer, fx flisebelagte
fortovsarealer, brosten, veje og grusveje. Dermed omfattes også ejendomme og jord, der bestyres
af menighedsråd og andre folkekirkelige myndigheder.
Hertil bemærkes, at der siden 1993 været forbud mod at anvende kemiske midler til bekæmpelse
af ukrudt på de af folkekirkens kirkegårde, der administreres af menighedsråd. For de ret få
kirkegårde, der er under kommunal forvaltning, bestemmer kommunalbestyrelsen på nuværende
tidspunkt anvendelsen af sprøjtemidler.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk