Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 29. marts
2021 stillet følgende spørgsmål nr. S 1240, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1240:
”Er
ministeren enig i, at der bør være ens vilkår for AMU-kursister, der
vælger en privat udbyder, og AMU-kursister, der vælger en ikke-privat
udbyder, og at private udbydere af AMU-kurser derfor bør have adgang
til særtilskuddet til udvikling og understøttelse af fjernundervisning på
almene voksenuddannelser og AMU?”
Svar:
Jeg er enig i, at alle kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
skal have de samme vilkår for at modtage undervisning af høj kvalitet,
uanset om de vælger en offentlig eller privat AMU-udbyder. Derfor ud-
løser en kursist også samme taxametertilskud for et kursus, hvad enten
kurset afholdes på en erhvervsskole eller hos en privat virksomhed, der
er blevet godkendt som udbyder af AMU.
Der er således ens vilkår for driftstilskud, der ydes til gennemførelse af
en undervisningsaktivitet. Men der skal ikke nødvendigvis være ens vilkår
for særtilskud, der ydes til bestemte formål som eksempelvis udvikling af
nye undervisningsformer.
Ved overvejelser om rækkevidden af særtilskud skal de forskellige orga-
niseringsformer også tages i betragtning. De selvejende uddannelsesinsti-
tutioner er reguleret ved en vedtægt, og statslige tilskud kan alene anven-
des inden for skolens formål som fastsat i dennes vedtægt. Private udby-
dere af AMU er private virksomheder, der er godkendt til at udbyde
AMU som et forretningsområde blandt flere forretningsområder. Det
indebærer, at statstilskud til et område principielt kan anvendes til øvrige
forretningsområder, hvormed f.eks. statstilskud til opgradering af it-
udstyr mv. også kan komme virksomhedens øvrige forretningsområder
til gode og dermed give virksomheden en utilsigtet konkurrencefordel i
forhold til andre private virksomheder.
9. april 2021
Sags nr.: 21/07668