Europaudvalget 2020-21
S 1204
Offentligt
2364059_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
29. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1204 stillet af Bertel Haarder (V) den 23.
marts 2021.
Spørgsmål 1204:
Vil ministeren i dialog med bankerne drage omsorg for, at bankerne opda-
terer deres praksis og følger deres forpligtelser ifølge EU-reglerne, således
at et nationalt personnummer i kombination med en bekræftet ansættelses-
kontrakt i et andet nordisk land bliver tilstrækkelig grund til at oprette en
bankkonto i det pågældende land?
Svar:
Finanstilsynet har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto i danske
kroner, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-
siering af terrorisme. Det følger af § 11 i lov om betalingskonti.
Denne bestemmelse finder anvendelse på forbrugere med lovligt ophold i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og forbrugere, som ikke har
fået opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes.
Et pengeinstitut kan dog afslå at åbne en basal betalingskonto, såfremt for-
brugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
Det er Finanstilsynets vurdering, at grænsegængere med en ansættelses-
kontrakt hos en dansk virksomhed vil have en reel interesse i at åbne en
basal betalingskonto i Danmark med henblik på at arbejdsgiveren skal
kunne udbetale løn til den pågældende.
Grænsegængere, der får et afslag på at oprette en basal betalingskonto, kan
derfor klage til pengeinstituttets klageansvarlige. Fastholder pengeinstitut-
tet sin afvisning af at oprette en konto, kan grænsegængeren klage til enten
Det Finansielle Ankenævn over det konkrete afslag eller til Finanstilsynet,
der kan vurdere pengeinstituttets generelle efterlevelse af reglerne.
Med en henblik på at sikre, at de danske banker overholder reglerne vil
Finanstilsynet gå i dialog med Finans Danmark.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
S 1204 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1204: Vil ministeren i dialog med bankerne drage omsorg for, at bankerne opdaterer deres praksis og følger deres forpligtelser ifølge EU-reglerne, således at et nationalt personnummer i kombination med en bekræftet ansættelseskontrakt i et andet nordisk land bliver tilstrækkelig grund til at oprette en bankkonto i det pågældende land?
Med venlig hilsen
Simon Kollerup