Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
S 1136
Offentligt
2360462_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1136 stillet den 15. marts 2021 af Marlene Ambo-
Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. S 1136
”Hvordan
forholder ministeren sig til den stigende utilfredshed, der er opstået blandt garnfiskere,
som på sigt ser erhvervet udryddet grundet en dagsorden, der ikke tilgodeser behovet for
regulering af bl.a. skarv og sæler?”
Svar
Fiskeri er en del af Danmarks DNA. Derfor skal der være plads til både fiskerne, og til at vi passer
godt på livet i havet. Havmiljøet, herunder fiskebestandene, er generelt presset i danske
havområder, og jeg anerkender fuldt problematikken for fiskerne forbundet med sæler og skarv.
Presset på fiskebestande skyldes mange presfaktorer i havmiljøet, og vi skal se på dem alle.
Både skarv og de to sælarter er beskyttede arter under fugle- og habitatdirektivet. Begge arter kan
og bliver reguleret i dag. I 2020 kom en ny sælforvaltningsplan, som giver større fleksibilitet i
ansøgning om regulering af sæler. Hvad angår skarv, er der givet et stigende antal tilladelser til
regulering af skarv siden 2014. Der er en ny forvaltningsplan for skarv under udarbejdelse. Denne
forventes udstedt i løbet af efteråret i år. Muligheder for regulering af bestanden indgår i denne
plan.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk