Social- og Ældreudvalget 2020-21
S 1081
Offentligt
2356265_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2514
Doknr.
400743
Dato
17-03-2021
Medlem af Folketinget Charlotte Broman Mølbæk har d. 9. marts 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1081 til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1081:
”I
forlængelse af Ulrik Wilbeks artikel i Altinget d. 8. marts 2021 med titlen: »I
KL ser vi gerne, at de problemer, som BPA-netværket peger på, løses«, bedes
ministeren oplyse, om ministeren deler Ulrik Wilbek og KL’s synspunkt om, at
det er lovgivningen, der forhindrer, at en BPR-bruger kan medtage den
handicaphjælp, som kommunen har bevilget ved indlæggelse, at der bør
indføres regler om, at hjælp til at løse opgaver i medfør af sundhedsloven kan
varetages af BPA-borgerens handicaphjælpere, hvis borgeren har givet
samtykke til det og tager ansvar for at instruere hjælperne, samt at det er
nødvendigt at præcisere reglerne om brug af rådighedstimer, for at sikre hjælp
døgnet rundt til borgere, der har fået bevilget BPA?”
Svar:
Der er ikke foretaget lovændringer omkring servicelovens hjælperordninger,
siden de nuværende regler trådte i kraft i 2009, i forhold til brug af
rådighedstimer. Det har således hele tiden fremgået af reglerne, at der kun i
helt særlige tilfælde kan udmåles rådighedstimer frem for aktive hjælpertimer.
Rådighedstimer er timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun
undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren. Hvis kommunerne gør brug af
rådighedstimer i videre omfang end dette, er det ganske enkelt uacceptabelt og
ikke i overensstemmelse med lovgivningen.
Jeg er gennem den senere tid blevet opmærksom på en række
problemstillinger omkring hjælperordningerne, og når der samtidig fra
interessenterne på området gives udtryk for bekymringer om bl.a. hjælp under
indlæggelser og hjælp til at udføre almindelige sundhedsydelser, er der behov
for at se nærmere på området, så hjælperordningerne ikke bliver udsultet. For
det skal ikke være en kamp at få den nødvendige hjælp.
Derfor har jeg igangsat et internt arbejde i Social- og Ældreministeriet omkring
et generelt gennemsyn af reglerne om servicelovens hjælperordninger.
Jeg vil derudover tage initiativ til at drøfte problemstillingerne omkring
hjælperordningerne i regi af det nye partnerskab for retssikkerhed og tillid på
handicapområdet, hvor KL, Dansk Socialrådgiverforening og Danske
Handicaporganisationer deltager.
1
S 1081 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1081: I forlængelse af Ulrik Wilbeks artikel i Altinget d. 8. marts 2021 med titlen: »I KL ser vi gerne, at de problemer, som BPA-netværket peger på, løses«, bedes ministeren oplyse, om ministeren deler Ulrik Wilbek og KL’s synspunkt om, at det er lovgivningen, der forhindrer, at en BPR-bruger kan medtage den handicaphjælp, som kommunen har bevilget ved indlæggelse, at der bør indføres regler om, at hjælp til at løse opgaver i medfør af sundhedsloven kan varetages af BPA-borgerens handicaphjælpere, hvis borgeren har givet samtykke til det og tager ansvar for at instruere hjælperne, samt at det er nødvendigt at præcisere reglerne om brug af rådighedstimer, for at sikre hjælp døgnet rundt til borgere, der har fået bevilget BPA?
2356265_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2