Spm. nr. S 1049

20) Til miljøministeren af:

Carl Valentin (SF):

Hvad agter ministeren at gøre ved, at der hvert år brændes 677 t nyt og ubrugt tøj af i Danmark?

Skriftlig begrundelse

Der brændes hvert år 677 t nyt og ubrugt tøj af i Danmark. Det er et enormt ressourcespild, og det er skadeligt for både miljø og klima. Det vidner om, at mode- og tekstilindustriens overproduktion og overforbrug har taget overhånd. Der er tale om nogle meget uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, når det kan betale sig at brænde nyt og ubrugt tøj af i stedet for at begrænse sin produktion eller sit indkøb. Virksomheder, der sælger tøj i Danmark, skal blive bedre til kun at producere eller købe det tøj, de rent faktisk kan få solgt, og der skal samtidig være incitament til at genbruge og genanvende tøjet.

Spørgeren, værsgo.

Tak for ordet. Mit spørgsmål er i virkeligheden ret simpelt: Hvad agter ministeren at gøre ved, at der hvert år bliver brændt 677 t nyt og ubrugt tøj af i Danmark?

Tak. Ministeren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan godt forstå, at spørgeren spørger ind til det. For jeg tror sådan set, vi deler den samme frustration, når vi kan se, at produktionen af tøj og tekstiler er en både meget forurenende industri, men også en industri, som har et stort aftryk på miljø og klima. Så vi skal jo væk fra den brug og smid væk-kultur, som en stor del af modeindustrien har været præget af, og omstille til en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug.

Generelt går alt for meget tøj til spilde, inden det overhovedet har været brugt, og det er jo hverken bæredygtigt eller ansvarligt. Hvis virksomhederne ikke selv kan sælge tøjet, bør de så vidt muligt sikre, at det bliver videregivet, f.eks. via genbrug eller donation. At virksomheder har en praksis, hvor de sender tøj, som de ikke kan sælge, direkte til forbrænding, er altså i strid med affaldsreglerne. Når virksomheder vælger at skille sig af med overskudsvarer – det er bl.a. også ubrugt tøj – så er det affald, og varerne skal derfor håndteres efter affaldsreglerne. Det betyder, at virksomhederne har pligt til at udsortere den del af deres affald, der er egnet til materialenyttiggørelse – oversat: genanvendelse – og det gælder jo så også tekstilaffald. Derfor er det allerede i dag forbudt at sende affald til forbrænding, hvis det f.eks. kan genanvendes.

Sideløbende med det, der jo så her er problemstillingen, arbejder vi på – og det er jo bl.a. sammen med SF – at forbedre affaldstilsynet med virksomheder, hvor vi bl.a. ser på, hvordan man kan skærpe modtagekontrollen på landets forbrændingsanlæg. Det skal sikre, at genanvendeligt affald som ubrugt tøj ikke forbrændes.

Så vi kan gøre noget, og det er jo noget af det, som vi skal forhandle om senere i år. Men det er, synes jeg, også en klar opfordring fra både spørgeren og mig selv og fra Folketinget i dag om, at man selvfølgelig ikke skal brænde tøj, som kan bruges. Tak.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak for det svar. Jeg er glad for, at man tager den her dagsorden så alvorligt. For nylig var der en stor artikel i det videnskabelige tidsskrift »Nature«, som estimerer, at svimlende 10 pct. af menneskehedens samlede CO2-udledning kommer fra vores tøj, og det er jo for mig at se et helt vanvittigt tal.

Grunden til, at jeg nu stiller det her spørgsmål, er jo sådan set også, at der er en stor kampagne i gang fra SF Ungdom, som jeg også selv er medlem af, hvor vi sætter fokus på modeindustrien og tekstilindustrien og den her fast fashion og det kæmpe ressourcespild, der er i den forbindelse. Ministeren snakker lidt om det her med en brug og smid væk-kultur, og nu står jeg selv her i en genbrugsskjorte, og det er jo meget fint, og jeg tror, der er mange, der prøver at tage et opgør med den her brug og smid væk-kultur. Og vi kan godt prøve at gøre noget selv i hverdagen, og det ved jeg der er mange der gør, men problemet er jo for mig at se også strukturelt. Altså, vi har ikke bare en brug og smid væk-kultur, men vi har også en brug og smid væk-økonomi, som enkeltpersoner ikke bare kan tage et opgør med. Vi kan ligesom ikke træde ud af det her system, hvor virksomheder systematisk overproducerer tøj og brænder det af igen.

Så det, som jeg gerne ville høre, var i virkeligheden: Hvad vil miljøministeren konkret gøre for at komme den systematiske overproduktion til livs?

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg er sådan set en til en enig, måske lige på nær i det med SF Ungdoms kampagne, som jeg ikke kender, så det skal man jo passe på med at skrive sådan helt under på fra start af.

Men spørgsmålet om, at man altså ikke som enkeltforbruger kan løse den kæmpestore udfordring, der er med en mere bæredygtig produktion af tekstiler, er jo helt åbenlyst, og jeg synes også, at man som forbruger må forvente, at det, når man går ned og tager stangvarer ned, så skal være nemt at tage det grønne valg. Der er det i dag svært. Man kan gå genbrugsvejen, og man kan gøre meget selv, men jeg synes også, der er en forpligtelse på os som politikere for at handle på det. Jeg har også selv haft et møde med Forbrugerrådet Tænk om den her dagsorden. Så der er meget, vi også skal gøre politisk.

Spørgeren.

Grunden til, at der bliver brændt så meget tøj af i Danmark, er jo, at der er nogle meget problematiske incitamentsstrukturer, der betyder, at det bedre kan betale sig at brænde nyt og ubrugt tøj af i stedet for at begrænse sin produktion eller sit indkøb. I Frankrig har man indført et forbud mod afbrænding af ikkesolgte varer som f.eks. tøj. Det giver virksomhederne et incitament til at mindske deres overproduktion, og det sikrer, at det resterende ikkesolgte tøj bliver taget i brug. Tøjet skal så bruges og genbruges og til sidst genanvendes og ikke bare brændes af.

Vil ministeren tage initiativ til at undersøge muligheden for at indføre sådan et forbud – med inspiration fra Frankrig – i Danmark?

Ministeren, værsgo.

Nu løb tiden fra mig før, og sådan kan det jo gå, når man bliver engageret, så man simpelt hen ikke når at sige alt det, man gerne vil sige.

Men i forhold til de regler, der er, mener jeg, som jeg sagde før, slet ikke, at det er inden for reglerne, at man brænder ubrugt tøj af i Danmark i dag. Det er ligesom den ene del af det.

Så er der jo det, vi kan gøre, og der er både noget, vi kan gøre i Danmark – jeg har selv haft møde med modebranchen, vi har sat initiativer i gang i forhold til forskning, men også konkret i forhold til en mere bæredygtig mode, også på eksportsiden – og så er der et arbejde i gang i EU, hvor vi bl.a. også kigger på producentansvar som noget af det, der er interessant.

Tak. Spørgeren.

Jeg synes ikke, ministeren her helt rammer hovedet på sømmet, for et af de miljøproblemer, der er i mode- og tekstilindustrien, er jo, at tøjet ikke bliver designet til genbrug og genanvendelse. Meget tøj er ikke holdbart nok til at blive brugt igen og igen, og det er også svært at genanvende, fordi man har blandet nogle forskellige materialer sammen, og det synes jeg er et grundlæggende strukturelt problem. På flere områder har vi så indført det her udvidede producentansvar for at stille producenterne til ansvar for deres produkter, og derfor vil jeg egentlig også gerne høre, om ministeren vil sørge for, at mere tøj bliver designet til genbrug og genanvendelse. Og kunne ministeren forestille sig at indføre et udvidet producentansvar på tøj?

Tak. Ministeren.

Noget af det, som vi blev enige om sidste sommer, var jo den her klimaplan for affald, hvor vi fra dansk side går markant foran ved at sige, at nu skal vi alle sammen til at sortere de brugte tekstiler derhjemme. Det vil sige, at de, i stedet for at de bliver kastet ind i den store forbrændingsovn, hvor det udleder CO2, skal genbruges og genanvendes. Og det er jo en rejse, præcis som spørgeren siger, hvor man i stedet for at smide så meget ud skal kunne genbruge og genanvende det, og hvor man som virksomhed jo dermed også skal have et incitament til at sige: Godt, hvordan sikrer vi så, at vi kan bruge det, vi får tilbage, igen, og at der også bliver tilbagebetalingsordninger? Så jeg tror i virkeligheden, vi her er meget på samme side.

Vi siger tak til hr. Carl Valentin og til miljøministeren.

Det næste spørgsmål er også rettet til miljøministeren, og det er stillet af hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti, som lige skal have tålmodighed et øjeblik. Tak.

(Talen er under udarbejdelse)