Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2333
Doknr.
398193
Dato
11-03-2021
Svar på spørgsmål stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 3. marts 2021.
Spørgsmål nr. S 1034:
”Er
ministeren enig i, at man altid bør have den bredest mulige høringskreds ved opfø-
relse af moskeer?”
Begrundelse:
I forbindelse med et større byggeri i fire etager med bl.a. en stormoské på Amerikavej
19 på Vesterbro er kun de nærmeste beboere til byggeriet blevet hørt. Det fremgår bl.a.
af en artikel på Ugeavisen.dk den 18. februar 2021: »Uroen ulmer blandt naboer: Mo-
ské vil skabe trafikkaos og islamisering«. Man har således lavet en lille partshøring
frem for at høre beboerne i hele kvarteret. Ifølge artiklen var høringssvarene fra mini-
høringen endvidere skeptiske over for byggeriet. Spørgeren mener derfor, at man altid
bør have den bredest mulige høringskreds i forbindelse med opførelse af moskeer, og
håber, at ministeren er enig heri.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Når kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed behandler en ansøgning om byg-
getilladelse, kan kommunalbestyrelsen være forpligtet til at partshøre naboer til det
ansøgte byggeri, såfremt byggeriet vil udsætte naboerne for konkrete og væsentlige ge-
ner. Kommunalbestyrelsen kan endvidere være forpligtet til at orientere naboerne, så-
fremt byggeriet kræver en dispensation.
Regler om naboorientering findes dels i byggeloven og i planloven. Regler om parts-
høring findes i forvaltningsloven. Byggeloven regulerer ikke særskilt, hvordan en byg-
ning anvendes, herunder anvendelse som en moské.
Det er kommunalbestyrelsen, der i den konkrete byggesag vurderer og på baggrund
heraf træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en naboorientering og/eller en
partshøring.
Der skal efter reglerne i byggeloven ske naboorientering i de tilfælde, hvor byggeriet
kræver en dispensation fra byggelovgivningens regler. Det kan f.eks. være, hvis man
ønsker at lade tagvand løbe ud på gaden til offentlig kloak eller til nedsivning på et fæl-
lesområde fremfor på egen grund. Naboerne har dermed mulighed for at komme med
indsigelser og udtrykke deres mening om byggesagen, inden kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse i sagen.