Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
9. marts 2021
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 12. februar 2021 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S 928, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at der sidder medlemmer i bestyrelsen for Det Danske
Filminstitut (DFI), som også sidder i bestyrelsen i nogle af de selskaber, der modtager
støttemidler fra DFI, herunder medlemmer, som også er medlemmer af bestyrelsen i
Danske Filmkritikere, Fonden De Københavnske Filmfestivaler og TV 2/Fyn, og hvilke
overvejelser mener ministeren dette giver i relation til filmloven?
Svar:
Jeg afgav den 22. februar 2021 svar på spørgsmål S 928 om bestyrelsen for Det Danske
Filminstitut. Da jeg nu har modtaget redegørelser fra alle syv bestyrelsesmedlemmer,
følger hermed et endeligt svar.
Fire af DFI’s bestyrelsesmedlemmer oplyser, at de ikke
bestrider medlemskaber, poster
eller hverv, der kan være i modstrid med filmlovens § 3, stk. 6. De resterende tre
bestyrelsesmedlemmer bestrider bestyrelsesposter i hhv. TV 2/Fyn, Fonden De
Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere, hvilket spørger også henviste til
i spørgsmål S 928.
Det er Kulturministeriets vurdering, at bestyrelsesposten for DFI er forenelig med, at
man også er medlem af bestyrelsen for en TV 2-region, da de regionale TV 2-
virksomheder ikke kan søge om støtte hos DFI, herunder heller ikke gennem public
service-puljen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk public service tv §
2, stk. 4.
Fsva. bestyrelsesposterne i De Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere,
er det Kulturministeriets vurdering, at det ikke er foreneligt med filmlovens § 3, stk. 6
Dok. nr. 21/01301-9