Spørgsmål nr. S 928
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
12. februar 2021
Morten Messerschmidt (DF)
Hvad er ministerens holdning til, at der sidder medlemmer i bestyrelsen for
Det Danske Filminstitut (DFI), som også sidder i bestyrelsen i nogle af de
selskaber, der modtager støttemidler fra DFI, herunder medlemmer, som
også er medlemmer af bestyrelsen i Danske Filmkritikere, Fonden De
Københavnske Filmfestivaler og TV 2/Fyn, og hvilke overvejelser mener
ministeren dette giver i relation til filmloven?
(Spm. nr. S 928).
Begrundelse
Filmloven begrænser jo i væsentlig grad, hvem der kan sidde i DFI’s
bestyrelse, og spørgeren finder det derfor underligt, at de samme selskaber,
som får støttemidler fra DFI, også har repræsentanter i DFI’s bestyrelse, jf.
hjemmesider for henholdsvis DFI, Danske Filmkritikere, Fonden De
Københavnske Filmfestivaler og TV 2/Fyn, hvoraf fremgår, at der i DFI’s
bestyrelse sidder medlemmer, som også er medlemmer af bestyrelsen i
Danske Filmkritikere, Fonden De Københavnske Filmfestivaler) eller
TV2/Fyn.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1