Spørgsmål nr. S 87
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
16. oktober 2020
Sikandar Siddique (UFG)
Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at Danmark tager ansvar for
udledninger og forurening, som vi er ansvarlige for, men som finder sted
uden for vores landegrænser?
(Spm. nr. S 87).
Begrundelse
Danmark er ansvarlig for forurening og CO2-udledninger, som finder sted
uden for vores landegrænser. Alene dansk landbrugssojaimport har en
udledning, der svarer til 60 pct. af, hvad landbruget udleder på dansk jord,
ifølge en opgørelse fra Københavns Universitet, jf. Politiken.dk: »Dansk
landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort«. Disse og flere andre
udledninger tæller trods det ikke med i 70 pct.-reduktionsmålet i klimaloven,
hvilket er problematisk for Danmark, hvis vi skal være et ægte grønt
foregangsland. Ifølge en analyse fra Klima- og Omstillingsrådet, jf. djoef-
forlag.dk: »Outsourcing og omstilling: De danske drivhusgasudledninger
genfortolket• «, svarer de direkte konsekvenser af det danske forbrug til
mere end halvanden gang den drivhusgasforurening, vi har i Danmark - her
medregnes afskovning imidlertid ikke. Hvis Danmark skal kunne kalde sig
for et grønt foregangsland, bør vi naturligvis påtage os ansvaret for vores
klimaaftryk ude i verden. Hertil henvises til Altingets indlæg om Danmarks
globale klimaaftryk, jf. altinget.dk: »15 ngo’er i opråb til regeringen: Tag
ansvar for Danmarks globale klimaaftryk« af 26. september 2020.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1