Spørgsmål nr. S 779
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
25. januar 2021
Henrik Vinther (RV)
Vil ministeren sikre, at landets kommuner i forhold til selvejende institutioner
m.v., herberger og krisecentre m.v. alene opkræver de omkostninger, som de
ifølge serviceloven er berettiget til, og at niveauet i den forbindelse ikke
overstiger det, som kommunerne opkræver af hinanden ved intern afregning
for ydelser på tværs af kommunegrænserne?
(Spm. nr. S 779).
Begrundelse
I svar på spørgsmål nr. 720 (SOU alm. Del, 2019-20) hedder det, at en
kommune, jf. servicelovens §110 alene i taksten kan indregne de ydelser og
indsatser, som kommunen visiterer til eller stiller til rådighed. I svar på
spørgsmål 176 (SOU alm. del 2020-21) af 15. januar 2021 hedder det videre
i forhold til en konkret sag fra Køge, at kommunen har indregnet kommunal
boligrådgivning og kommunale sundhedsydelser, som ikke er omfattet af
servicelovens § 110, hvilket har givet ministeriet anledning til at præcisere, at
det alene er indsatser, der følger af servicelovens § 110, der kan indregnes i
taksten.På baggrund heraf kan der være grund til at sikre, at denne praksis
ikke finder sted i andre kommuner. I forlængelse heraf er der grund til at
præcisere over for kommunerne, at kommunale og ikkekommunale tilbud bør
behandles ens. Mens kommunerne i intern afregning med hinanden i 2018
fastsatte de indirekte omkostninger til 6,2 procent, bliver ikkekommunale
krisecentre m.v. ifølge Selveje Danmark opkrævet op til 30 pct. Som tilføjelse
kan bemærkes, at bl.a. kommunerne i Region Hovedstaden for 2019-2020
havde aftalt at arbejde for et gennemsnitligt overhead på 6 pct.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
og til Lovsekretariatet
Side 1 | 1