Sundhedsudvalget 2020-21
S 281
Offentligt
2276129_0001.png
Spørgsmål nr. S 281
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Sundheds- og ældreministeren
9. november 2020
Trine Torp (SF)
Hvad vil ministeren gøre for, at parterne kommer til at leve op til aftalen fra
2014 mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne om at
nedbringe brugen af tvang i psykiatrien inden 2020 og dermed halvere
antallet af bæltefikseringer og generelt mindske brugen af alle former for
tvang i psykiatrien, når man her ved udgangen af 2020 kan iagttage en
stigning i brug af fastholdelse og brug af beroligende medicin?
(Spm. nr. S 281).
Begrundelse
Spørgeren får jævnligt henvendelser fra borgere og pårørende og ansatte i
psykiatrien om et fortsat omfattende brug af bæltefikseringer og især stigning
i brug af fastholdelse og beroligende medicin i den behandlende psykiatri.
Det samme kan man opleve i medierne, f.eks.
i artiklen ”Line Marie blev
tvunget til beroligende medicin under indlæggelse: ”Tvang løser ikke noget””
fra den 5. november 2020 på dr.dk. Spørgeren mener for det første, at tallene
er foruroligende, når man kan opleve en stigning på brug af akut beroligende
medicin imod patienternes ønske, der er steget med alene 247 pct. i Region
Sjælland på 10 år, men der har i øvrigt også været betragtelige stigninger i
de øvrige regioner. For det andet virker det ikke som om, at aftalen mellem
det daværende sundheds- og forebyggelsesminister og regionerne for alvor
har sat sig spor. Spørgeren ønsker sig selvsagt ikke tilbage til et regime med
øget brug af bæltefikseringer, som der i øvrigt også stadig er væsentligt flere
af i Danmark end i f.eks. Norge, Island og England. Men der er brug for nogle
ændringer i behandlingsformerne, som man kan håbe vil ske, når man dels
har tilført den behandlende psykiatri flere midler med finansloven for 2020,
men også i forbindelse med udfoldelsen af den nye 10-årsplan for psykiatrien
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected],
[email protected] og til Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1