Beskæftigelsesudvalget 2020-21
S 1061
Offentligt
2347169_0001.png
Spørgsmål nr. S 1061
§ 20
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 10. marts 2021
Til:
Dato:
Stillet af:
SAND
5. marts 2021
Torsten Gejl (ALT)
Hvad er ministerens holdning til, at den netop indgåede aftale vedrørende
»coronahelte« indeholder en tillidsbaseret tro og love-model, hvor borgerne
helt enkelt fritages helt eller delvis fra modregning af merindkomster, selv om
både indefrosne feriepenge og »coronaheltes« merarbejde registreres og
beskattes som helt almindelig indkomst, der ligger til grund for andre
myndigheders beregninger, og er den fravalgte tilbagerulning ikke bare et
politisk ønske, når der ikke tidligere i teknisk materiale, høringssvar m.v. er
nogen myndigheder eksempelvis Skat eller Udbetaling Danmark, der har
afvist at kunne sikre tilbagerulning af modregningen, og der kort efter
kommer en politisk vedtagelse af en enkel og tillidsbaseret tro og love-
løsningsmodel via »coronahelte« for de timelønnedes familier, der har
oplevet modregning, og der for en stor dels vedkommende er tale om
modregning af både coronamerarbejde og af feriepengene?
(Spm. nr. S 1061).
Begrundelse
Alternativet støttede op om aftalen om udbetaling af borgernes indefrosne
feriepenge og forventede fuld ligestilling af alle lønmodtagergrupper, og at
ingen skulle modregnes i offentlige ydelser, selv om teknisk materiale
fremlagt af ministeren bl.a. udelukkede gruppen af timelønnede, hvor der
kunne være modregnet i ydelser ved optjeningen. Alternativet kaldte på den
baggrund ministeren i samråd om spørgsmålet.Ministeren oplyste i
materialet, at der var partnere, der allerede var blevet modregnet af bl.a.
timelønnedes optjente feriepenge, og at det ikke var muligt at inkludere
denne gruppe af borgere i aftalen af tekniske grunde.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1