Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) Forhandling om redegørelse nr. R 6:

Justitsministerens redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol.

(Anmeldelse 03.11.2020. Redegørelse givet 03.11.2020. Meddelelse om forhandling 03.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Jens Joel.

Tak for det til formanden, og tak for debatten. Det er jo en årligt tilbagevendende begivenhed på en, i hvert fald set gennem socialdemokratiske briller lidt kedelig baggrund. Det handler jo om, at vi for nogle år siden stemte om, hvorvidt vi skulle have en tilvalgsordning og kunne kaste os fuldt og helt ind i det arbejde med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, som Europol jo også beskæftiger sig med, men hvor der ved en folkeafstemning blev stemt nej, og vi har derfor lavet en aftale, kan man sige, en parallelaftale, en tredjelandsaftale. Vi har så lovet hinanden, at vi jævnligt skal følge op på, hvordan det så egentlig går med dansk politis arbejde, hvordan det går med vores aftale, hvor effektiv den er, hvor der er problemer – hvad det betyder, at Danmark ikke er fuldt og helt med i det her.

Først og fremmest kan man jo sige, at den aftale, der blev lavet efter folkeafstemningen, egentlig var en ret god aftale. Der blev kæmpet med næb og klør i forhold til at få så god en aftale for dansk politi som muligt. Og vi mener også i Socialdemokratiet, at vi har fået en god aftale. Jeg vil da gerne benytte den her lejlighed til at rette en stor tak til dansk politi for, kan man sige, også med de smidigheder, det kræver, faktisk at lave effektivt politiarbejde i den ramme, som man har mulighed for med Europol, og den aftale, som Danmark har fået.

Men det har desværre også negative konsekvenser, og det er jo ikke, fordi vi skal botanisere i den uenighed, der er velkendt, fra dengang vi havde folkeafstemningsdebatten. Jeg tror endda, jeg vil sige, at vi måske også fik en bedre aftale, end vi havde turdet håbe. Der var faktisk en lydhørhed, men der blev også kæmpet hårdt for at få den aftale. Men der er nogle ting, som er mere besværlige for dansk politi. Helt banalt – og det har vi jo snakket om mange gange – skal man stadig væk igennem de her forbindelsesofficerer, og det betyder jo, at det er en lille smule mere omstændeligt. Det kræver lidt flere ressourcer at lave de opslag i de fælles Europol-databaser, som politiet gør brug af. Det er jo ikke, fordi vi har mange eksempler på, at det har betydet, at man ikke har kunnet gennemføre politiarbejdet, men det er også klart, at politiet jo er et sted med knappe ressourcer, og vi ved, at der kunne være god brug for dem andre steder, hvis man kunne frigøre noget her.

Der er også nogle udfordringer omkring det, der hedder QUEST, som er sådan en web-applikation, tror jeg godt man må sige fra talerstolen, selv om det ikke er helt nydansk. Det handler om, hvorvidt betjentene på deres mobiltelefon kan tilgå en internetbaseret version, som ligesom kan søge i de her oplysninger. Der er der altså nogle ting, som i nogle år har været et mindre problem, fordi udrulningen af det her var forsinket, men hvor man må sige, at flere og flere lande kommer med i det – og det ville også være en fordel for dansk politi, hvis man kunne det.

En anden diskussion, som vi kan se af udredningen her, er jo noget nyt omkring det, der hedder high value targets, altså det, at man kan udpege særligt interessante personer til en særlig indsats. Det er forbeholdt medlemmerne af Europol, og derfor vil Danmark ikke kunne gøre det som tredjepart, som udenforstående, men det er også klart, at det jo kræver flere lande. Altså, det skal være en person, der er relevant for flere lande, og derfor kan det jo godt være, at man kan motivere andre lande til at gå ind i at prøve at foreslå det her. Ikke desto mindre er det klart, er det er de lande, for hvem det er mest vigtigt, der vil have den største tilskyndelse til det. Og hvis det nu er Danmark, skal vi jo så håbe på, at der er nogle, der vil løfte vores sag.

Så jeg tror, at jeg – og det er set gennem socialdemokratiske briller – alt i alt kan sige, at vi selvfølgelig er glade for den aftale, der er lavet. Vi er glade for det stykke arbejde, som dansk politi gør. Vi synes, de gør et godt stykke arbejde. Vi mener også, at dansk politi er hæmmet af, at vi ikke er med, men vi respekterer selvfølgelig den beslutning og det resultat af folkeafstemningen. Og så vil vi selvfølgelig også ligesom tidligere regeringer til stadighed arbejde for, at skulle der opstå muligheder for at få enten bedre aftaler eller revurderinger eller tilpasninger, så vil vi selvfølgelig hele tiden kigge på, om det er noget, som dansk politi ville have gavn af. Men herfra egentlig blot til afslutning en tak for det arbejde, der bliver gjort til hverdag derude på gader og stræder af politiet, og en tak til Rigspolitiet og Justitsministeriet for redegørelsen. Så håber vi, at det også fortsat vil være sådan, at dansk politi kan deltage aktivt i opklaringen, om end det ikke er ud fra fuldt og helt medlemskab.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Jens Joel. Den næste ordfører er fra Venstre. Fru Ulla Tørnæs.

Mange tak, og tak til ministeren for den meget grundige redegørelse. Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen, har desværre ikke mulighed for at være med her i debatten, og derfor må Folketinget nøjes med mig.

Det er nu fjerde gang, vi står her i salen og gør status over dansk politis forhold til Europol. Det gør vi, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på, på baggrund af den aftale, som alle Folketingets partier indgik den 12. december 2016, efter at et flertal af danskerne havde stemt nej til at ændre retsforbeholdet. Det er ingen hemmelighed, at Venstre helst havde set et andet udfald af folkeafstemningen den 3. december 2015, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi stadig bebrejder nogle af nejsidens partier for at have ført befolkningen bag lyset i dette spørgsmål. Nu står vi nemlig endnu en gang med en redegørelse, hvor Rigspolitiet sort på hvidt skriver, at Danmarks udtrædelse af Europol har konsekvenser for dansk politis arbejde. Allerede i 2017, hvor Danmark gik fra at være fuldgyldigt medlem af Europol til at være tredjeland, vurderede Rigspolitiet, at Europol-samarbejdet inden for en nær fremtid ville udvikle sig på en måde, som ville stille dansk politi betydelig ringere end politimyndighederne i de lande, der er medlemmer af Europol. Det er så det, vi ser ske netop nu.

QUEST-applikationen, som også den socialdemokratiske ordfører nævnte, er i talende stund implementeret i syv lande, mens tilkoblingen er nært forestående i yderligere ni lande. Det betyder, at de pågældende landes politimyndigheder nu kan foretage søgninger i EIS direkte fra deres telefon eller tablet. Støder det patruljerende politi i de her lande på en person, som de vil tjekke op på, som vi må forvente at det patruljerende politi ind imellem gør, ja, så kan de nemt og hurtigt finde ud af, om der findes data på personen i Europols registre. Den mulighed har dansk politi desværre ikke. Støder de derimod på en person, der vækker mistanke, skal de i stedet ringe op til en af de fire dansktalende Europol-medarbejdere i Ejby, som kan foretage søgningen for dem, såfremt opkaldet sker inden for normal åbningstid. Er de danske politibetjente i stedet stødt på personen kl. 16.10, lad os f.eks. sige i forbindelse med et kontroltjek ved den danske grænse, skal de ringe til en medarbejder i Rigspolitiets afdeling for international kommunikation, som via SIENA-systemet , et mailsystem, kontakter hovedkontoret i Haag.

Det kommer således ikke som nogen overraskelse, at Rigspolitiet i redegørelsen skriver, at det er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systematiske opslag i EIS, og at opslagene derfor vil begrænses til de få tilfælde, hvor politiet har en konkret mistanke om, at enkeltpersoner f.eks. begår grænseoverskridende kriminalitet. Det er desuden Rigspolitiets vurdering, at den manglende adgang til QUEST vil indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med politiet i de øvrige EU-lande. Jeg ved ikke med jer her i salen, men det synes jeg virkelig er en bekymrende melding.

En anden udfordring, som Rigspolitiet peger på, er Danmarks manglende mulighed for at foreslå high value targets. High value targets defineres som organiserede kriminelle, der udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere Europol-medlemslande, og som begår kriminalitet, der er omfattet af Europols mandat. I 2017 lancerede Europol derfor et koncept til måludpegning og bekæmpelse af disse targets. Men på grund af vores status som tredjeland kan Danmark ikke udpege high value targets. Rigspolitiet oplyser, at det ville være en fordel med stor operationel værdi, hvis Danmark kunne være med i hele processen i forbindelse med udpegelsen af high value targets.

Selv om det generelt er Rigspolitiets opfattelse, at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for rammen af vores aftale, står dansk politi jo med nogle helt åbenlyse udfordringer. Jeg har desuden virkelig svært ved at affinde mig med, at Danmark kun må deltage som observatør til bestyrelsesmøderne i Europols bestyrelse. Jeg finder det simpelt hen grundlæggende forkert, at Danmark sidder med på sidelinjen som tredjeland. Og det ærgrer mig grænseløst, at vi ikke kan give dansk politi de allerbedste vilkår og redskaber til at kunne passe på os alle sammen. Mange tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Nogle af de ting, som fru Ulla Tørnæs nævnte, vil jeg komme ind på i min tale, så det vil jeg ikke gøre nu. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad Venstres vision er med et europæisk politisamarbejde i en situation, hvor Storbritannien udtræder af EU. Det må vi jo gå ud fra Storbritannien gør, og som Ulla Tørnæs ved, er Storbritannien det land, der lægger flest oplysninger ind i Europols systemer, og vi er jo meget afhængige af det samarbejde.

Forestiller Venstre sig, at man kan gøre Storbritannien til sådan en slags tredjerangsland, hvor de kan få lov at betale, men samtidig kan de få lov at sidde på sidelinjen? Eller forudser Venstres ordfører, at der bliver nødt til at komme en diskussionen om, hvordan vi organiserer det europæiske politisamarbejde, hvor det, der selvfølgelig er afgørende for, om man kan være med eller ej, er, om man lever op til en vis retssikkerhedsmæssig standard og den slags ting?

Ordføreren.

Selvfølgelig skal man leve op til retssikkerhedsmæssige standarder for at være med i et fælles samarbejde, for ellers er det jo overhovedet ikke relevant at dele informationer og oplysninger. Det, jeg forholder mig til her, er den redegørelse, som Rigspolitiet og ministeren har afgivet til Folketinget om Danmarks forhold til Europol. Og hvis man læser redegørelsen, vil man deraf kunne se, hvad det er for konkrete udfordringer, som Rigspolitiet peger på at dansk politi lever med i deres daglige virke i forhold til at undgå kriminalitet og også opklare kriminalitet. Og der er jeg og Venstre af den opfattelse, at Danmark og dansk politi havde været bedre stillet, hvis vi havde været fuldgyldige medlemmer af Europol.

Hr. Søren Søndergaard.

Jamen rapporten skal jeg komme tilbage til, men skal jeg forstå det på den måde, at Venstre ikke har nogen vision for, hvordan det europæiske politisamarbejde skal indrettes i en situation, hvor en række lande jo er uden for EU? Altså, det gælder ikke bare et naboland som Norge, det gælder også et kæmpe land som Storbritannien. I stedet for at stå og kigge tilbage, som Venstre gør, og se på den folkeafstemning, man tabte, fordi man formulerede temaet så ualmindelig dårligt, kunne man så ikke kigge fremad og se, hvilke muligheder det giver, at vi skal have den diskussion? Og hvad er Venstres bud i forhold til det?

Ordføreren.

Altså, det, der er til forhandling i Folketinget i dag, er lige præcis det bagudrettede, men jo samtidig også – med afsæt i det bagudrettede – det fremadrettede. For hvad er det for vilkår, vi gerne vil have dansk politi har? Vi vil gerne have, at dansk politi har de allerallerbedste vilkår og rammer for at passe på os alle sammen, og det mener vi faktisk man ville have som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol, og det er vi desværre ikke i dag, fordi et flertal af den danske befolkning stemte nej tilbage i 2015. Hvordan det så fremadrettet skal se ud, er jo en helt anden diskussion, og den får vi lejlighed til at tage en anden dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, fru Marie Krarup.

Tak. Vores ordfører på området kunne ikke være til stede i dag, så jeg skal videregive hans bemærkninger her i denne tale. Om kort tid er det 5 år siden, danskerne stemte for at fastholde retsforbeholdet. Op til afstemningen blev mange skræmmebilleder bragt på banen, men de bed heldigvis ikke på danskerne, og det kan vi være glade for i dag. For mens vi blev truet med ikke at kunne deltage i et fælles politisamarbejde, viser den rapport, som vi debatterer i dag, at Danmarks samarbejde fungerer godt. Jeg citerer fra redegørelsens indledning:

»Europol-aftalen svarer ikke til et medlemsskab af Europol, men Rigspolitiet vurderede i forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til Europols databaser.«

Det er jo godt. Selvfølgelig vil de partier, der for 5 år siden ville afskaffe retsforbeholdet, nok lede efter problemer. De vil formentlig bemærke, at der står »på kort sigt«, og nogle vil måske gøre et stort nummer ud af, at der er flere af de nye Europol-samarbejdsområder, hvor Danmark ikke kan være med. Det kan de så bruge til at beklage, at danskerne i 2015 holdt fast i forbeholdet. Men det er der ikke rigtig grund til. For hvorfor var det nu, at danskerne skulle overdrage den fulde suverænitet over hele retspolitikken til EU, fordi vi skulle være med i Europol?

Det spørgsmål har EU-partierne den dag i dag stadig ikke besvaret, og det er selve sagen. For det er stadig det samme dårlige tilbud, EU-partierne kommer med, og dermed det samme klare spørgsmål, vi stiller: Hvorfor skal Danmark overføre magt til EU inden for udlændingeloven og retsplejen, fordi vi ønsker, at dansk politi skal kunne udveksle informationer med Tyskland? Det giver ikke nogen mening. Hvis den nuværende aftale på et tidspunkt viser sig at være utidssvarende, må den selvsagt genforhandles, men at overdrage mere magt til EU kommer ikke på tale med Dansk Folkepartis støtte.

Vi glæder os over, at Rigspolitiet ser samarbejdet i dag som fuldt tilfredsstillende. Danmark har flere ansatte i Europol, to i Ejby og to i Haag, og igennem dem udveksles oplysninger og efterretninger, og det er godt. For de fleste dele af dansk politi er det ikke anderledes end før 2017. At Danmark kun er observatør i bestyrelsen, bekymrer os ikke så meget. Rigspolitiet vurderer, at observatørposten har strategisk operativ værdi, og at Danmark ikke har stemmeret her, svarer jo blot til forholdene på de øvrige områder, hvor Danmark har forbehold. Den ordning er vi godt tilfredse med.

Vi i Dansk Folkeparti er meget optaget af, at dansk politi har så gode forhold som muligt. Det gælder såvel her i Danmark som i samarbejdet med vore allierede, og derfor er vi også optaget af, at denne aftale om Europol fungerer optimalt. Det kan vi konstatere i dag er tilfældet, og det er jo faktisk en god nyhed. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for talen. Jeg ved, at Dansk Folkeparti er meget optaget af eksempelvis grænsekontrol. I den forbindelse vil jeg så spørge ind til, om ordføreren mener, at det styrker eller svækker politiets mulighed for at udføre en effektiv grænsekontrol, at man som politi i stedet for at kunne slå en potentiel kriminel udlænding op på en smartphone eller en tablet ved at taste i nogle europæiske systemer, er nødt til, hvis man fanger den pågældende uden for normal arbejdstid, nemlig uden for tidsrummet fra kl. 8.00-16.00, at tage sin telefon og først ringe til Rigspolitiet, der skal ringe videre til Haag, hvorfra de skal ringe tilbage til Rigspolitiet, som så skal ringe til patruljen. For det er jo det, der her beskrives som praktisk uhåndterbart i virkeligheden. Mener ordføreren, at det har svækket eller styrket politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet?

Ordføreren.

Politiet beskriver det som operativt tilfredsstillende. Det er vi tilfredse med; det synes vi er godt. Og vi synes, det er grotesk, hvis man skal sælge ud af Danmarks suverænitet for at få marginale forbedringer på de områder. Så vi er tilfredse med det, sådan som det er.

Hr. Kristian Hegaard.

Så det, som ordføreren siger, er, at ordføreren er helt tilfreds med, at det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart, når man i forbindelse med den daglige patruljevaretagelse først skal ringe til Rigspolitiet, som dernæst skal ringe til Haag, som skal ringe tilbage til Rigspolitiet, der skal ringe tilbage til patruljen, bare for at undersøge en bils nummerplade eller nummeret på et våben eller noget andet, som ville være virkelig effektivt for politiet. Er de her forhold helt tilfredsstillende for ordføreren?

Ordføreren.

Jamen jeg er helt sikker på, at det hele kunne blive super, super effektivt, hvis vi nedlagde Danmark som nationalstat og bare lavede en europæisk superstat. Så ville det hele glide i smør, for man skulle ikke spørge den ene eller den anden instans – man kunne bare have en anden magthaver i Bruxelles, der så ordnede det hele. Men det er ikke det, vi ønsker. Og vi hæfter os ved, at politiet selv siger, at det er operativt tilfredsstillende. Så derfor er vi glade for den aftale, og vi er glade for, at det fungerer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Værsgo til De Radikales ordfører, hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Normalt siger man, at intet nyt er godt nyt. Det gælder desværre ikke dette års redegørelse om dansk politis situation i forhold til Europol. Det er nemlig i denne redegørelse således fortsat Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi, nemlig operationelle konsekvenser for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, som kun bliver stadig større.

Nejet den 3. december 2015 har fået store konsekvenser, og de bliver stadig større. Eksempelvis var det nej, der kom den 3. december 2015, også et nej til at deltage i alle punkter på Europol-bestyrelsens møder. Det kan være punkter med klassificeret indhold. Det var også et nej til, at Danmark kan deltage i arbejdet med at foreslå high value targets, som er det at kunne foreslå særlig organiserede kriminelle, der udgør en betydelig kriminalitetstrussel. Det var også et nej til, at Danmark kan slå fleksibelt og smidigt op i et system, EIS, hvor politiet selv kan søge på personer, kriminelle organisationer eller andet.

Det kan politiet i Danmark ikke, for her skal politiet kontakte en sekunderet national ekspert, en såkaldt SNE, der kan slå op i systemet. Det er, når det foregår rigtig smart og smidigt, mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Så vi må af hensyn til fleksibiliteten venligt bede de kriminelle om at begå deres kriminalitet mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Hvis de ikke holder sig inden for almindelig arbejdstid, skal politiet kontakte Rigspolitiet, som herefter skal ringe til Haag for at få fat i en person uden for arbejdstiden. Så vi må håbe, at banderne holder sig inden for almindelig kontortid. Dansk politi kan altså ikke med samme smidighed som politiet i andre EU-lande foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Det indebærer bl.a. efter den særlige ordning, at man vil forsinke og vanskeliggøre eksempelvis grænsekontrolsarbejdet. Og Rigspolitiet anfører her, at det efter Rigspolitiets opfattelse er praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige opgavevaretagelse.

Det nej, der kom den 3. december 2015, var også et nej til, at dansk politi kan få nem adgang til QUEST-systemet. QUEST er nemlig det, der gør, at man med en nem adgang kan slå op i de her systemer, så man kan gøre det på en tablet eller smartphone, altså den måde, som vi gør det på i 2020. Men det er desværre ikke muligt, på trods af at andre medlemslande er i fuld gang med at implementere det. Det er rigtig ærgerligt. Vi sidder jo i øjeblikket og forhandler om politiets efterforskningsredskaber og andet i forbindelse med politiforliget, og der ville det her virkelig være noget, som kunne styrke politiet.

Så intet nyt er desværre heller ikke i år godt nyt.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Jeg synes, det er en fantastisk beskrivelse, hr. Kristian Hegaard giver af systemet – det er jo direkte hentet fra Olsen-banden eller noget i den stil. Og det er klart, at når man laver noget, der er så tåbeligt, har det selvfølgelig nogle konsekvenser. Derfor ville jeg bare høre, om hr. Kristian Hegaard kunne nævne nogle konkrete eksempler, hvor det her molboagtige system, som bliver beskrevet her, har haft en betydning. Altså, er der nogle konkrete eksempler på, at det har haft nogle negative konsekvenser?

Ordføreren.

Først tak for de pæne ord, særlig det med Olsen-banden. Jeg elsker Olsen-banden, så det er altid godt, når den bliver nævnt, selv om det selvfølgelig ikke er godt, at de begår kriminalitet. De skulle jo helst stoppe med det, men så havde der ikke været nogen gode film, og så havde det været rigtig, rigtig ærgerligt.

I forhold til det, der bliver spurgt om, nemlig om jeg kan nævne et helt præcist eksempel, hvor det har haft en konsekvens, må man jo bare sige, at når Rigspolitiet konstaterer, at det i praksis er uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med den daglige opgavevaretagelse, så har det jo konsekvenser. Det er hævet over enhver tvivl.

Hr. Søren Søndergaard.

Det skal jeg komme tilbage til, men det vil bare sige, at vi ikke har nogen eksempler.

Ordføreren.

Jamen når Rigspolitiet siger, at det er praktisk uhåndterbart i forbindelse med den daglige opgavevaretagelse, så har det konsekvenser – det er hævet over enhver tvivl. Det er klart, at jeg ikke er ude i hver patruljebil og tjekke hver eneste dag, hvordan det går til, men jeg er sikker på, at de gør det så godt som muligt med de redskaber, de har. Det er bare ærgerligt, at de ikke har de samme redskaber, som man har i de øvrige medlemslande.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til De Radikales ordfører, så vi siger tak til hr. Kristian Hegaard. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til justitsministeren for den her redegørelse. Den afspejler jo det forhold, at der ved folkeafstemningen i 2015 blev sagt nej til at afskaffe retsforbeholdet, og i SF anbefalede vi jo dengang et ja, og det gjorde vi jo, fordi vi bl.a. var optaget af, at Danmark stadig kunne have fuld adgang til Europol. Nu har vi så en særaftale, og vi bliver behandlet som et tredjeland. Og som det fremgår af redegørelsen, er det heldigvis også Rigspolitiets opfattelse, at samarbejdet med Europol er nyttigt, og at det fungerer sådan nogenlunde fornuftigt inden for de rammer, som aftalen udstikker, men det fremgår så også, at det har en række operationelle konsekvenser, både i dag, og når vi ser frem i tiden.

Dansk politi kan ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige lande bruge EIS, som er sådan et opslagssystem, for det er uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage systematiske opslag i via Rigspolitiet, og derfor begrænses opslag og anmodninger i systemet simpelt hen. Begrænsningen i politiets adgang til søgning i EIS forsinker og vanskeliggør f.eks. grænsekontrolarbejdet og indsatsen over for personer, som er tilknyttet bandemiljøet. Jeg tror i hvert fald, at der er en stor risiko for, at står man nede ved grænsen, og en bil passerer forbi, afvejer man meget nøje, hvor stærk mistanken mod den her bil er, før man begiver sig ud i det her system, og jeg tror simpelt hen, at det vil virke meget begrænsende på lysten til at gå den vej.

Vi ved også, at den manglende adgang til QUEST, når det system er fuldt implementeret, vil indebære en meget stor begrænsning af politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, sammenlignet med politiet i andre EU-lande. Lige nu er der syv lande, som har implementeret det system, og ni lande mere er tæt på at gøre det, så arbejdet er i fuld gang.

Et andet sted, hvor samarbejdet udvikler sig, er i forhold til de såkaldte high value targets; her ville det være en klar operationel fordel, hvis Danmark kunne være med i hele processen i forbindelse med at udpege de her high value targets.

Men altså, samlet set får man det til at køre med hiv og sving i politiet udeomkring, men begrænsningerne betyder noget for politiets muligheder på sigt, og den udvikling kommer vi i SF selvfølgelig til at følge meget med i, og vi forventer og håber selvfølgelig også på, at regeringen med tiden i hvert fald får adresseret de her udfordringer, som vi står over for i den forbindelse.

Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til SF's ordfører, og den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

I modsætning til hvad der er blev spået i sin tid – jeg vil ikke begynde at læse op og citere fra valgkampen; det kunne jeg godt, hvis der er nogen, der vil have det – så går det jo rigtig godt. Som der står på side 7 i redegørelsen, som vi har fået, er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende. Jamen hvad med forsinkelserne? Der er jo forsinkelser, og det er da rigtigt, at man fra Rigspolitiets side skriver, at det i praksis alt andet lige vil tage lidt længere tid, men man skriver også:

»Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan forsinkelse har haft betydning for udfaldet af konkrete sager eller efterforskninger. Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende.«

Så ja, altså, det er sådan svært at bevare pessimismen – det kan der måske være tale om i forhold fremtiden; det kan jeg sagtens forstå, for der sker jo mange ting – men lige i forhold til det her er det måske til at overse.

Så har der været snakket om, at vi jo ikke kan være med til at udpege de her high value targets. Men skal vi lige holde fast i, hvad high value targets er? Altså, high value targets defineres som organiserede kriminelle, som udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere Europol-lande, og som begår kriminalitet, der er omfattet af i Europols mandat, altså alvorlige ting. Stor kriminalitetstrussel for to eller flere lande? Arh! Mon ikke, hvis Danmark opdager det, at man kan tage telefonen og ringe til det andet land og sige: Kan I ikke lige forestå det her? Det tror jeg man kan, og jeg tror, at det andet land vil gøre det, hvis ellers det er nogle ordentlige samarbejdspartnere, man har, i Europol. Det går jeg ud fra at folk mener. Så det er nok heller ikke det store problem, selv om jeg fuldstændig støtter, at justitsministeren har sat gang i et arbejde, for at vi kan få lov at gøre det direkte. Hvorfor skulle vi dog ikke kunne gøre det? Det generer ingen – ingen – mennesker, at vi bliver hurtigere til at bekæmpe kriminalitet. Jeg regner da med, at Kommissionen helt automatisk vil acceptere det, så det er ikke, fordi jeg har noget imod det, det er jo bare ikke noget stort problem, som nogen forsøger at gøre det til her fra talerstolen.

Til gengæld så er der et problem med datasikkerheden. Altså, vi har lige haft et møde i den parlamentariske kontrolorganisation med Europol, hvor der jo var en lang diskussion om det her med sikkerheden omkring oplysninger, og hvor der var meget kritik. Kommissionen har jo også selv fattet det, for de foreslår jo i deres arbejdsprogram en ændring af mandatet, og det er jo angiveligt for at tage højde for det her. Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse finder det problematisk, at data på ikkemistænkte behandles i systemet, da der ikke er hjemmel til det ifølge Europols mandat og Europol overhovedet ikke må behandle data på ikkemistænkte. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg ved, at det siger den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse. Jeg synes da, det er interessant, at vi diskuterer, om der er nogen problemer, og det kunne vi jo passende bruge den her lejlighed til, men det går jeg ud fra at ministeren kommer ind på i sin redegørelse.

I forhold til fremtiden: Der synes jeg jo at der er nogle muligheder. Storbritannien, som har været storleverandør til Europol, træder ud af EU, og der vil det da være oplagt, at vi prøver at tage en diskussion om, hvordan vi organiserer et europæisk politisamarbejde, der organiserer alle stater i Europa, der lever op til retssikkerhedsmæssige garantier. Det er så ikke sikkert, at alle EU-landene kommer med der, men i hvert fald skal alle dem, der gør det, selvfølgelig have lov at være med. Jeg står her med den norske regerings arbejdsprogram for samarbejdet med EU 2020, hvor der står – og jeg skal spare jer for at sige det på norsk, men det står på norsk, som så bliver sådan lidt fordansket:

Norge ønsker på sigt at få en enklere tilgang til Europols register, primært inden for rammerne af den gældende samarbejdsaftale. Også andre alternativer kan imidlertid være aktuelle, dersom der eksempelvis i forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU skulle åbnes for en anden og i sum mere fordelagtig tilknytning, som også Norge vil kunne benytte sig af.

Altså, nordmændene har allerede gennemskuet, at der kommer til at ske noget på det her punkt, og at man kommer til at lave en nyordning. Jamen vi er jo medlem af EU, og skal vi så have en dårligere ordning end de andre? Nej, selvfølgelig skal vi da ikke det. Derfor skal vi jo se det her som en mulighed for at gå aktivt ind og formulere vores bud på fremtidens europæiske politisamarbejde, hvor vi selvfølgelig kan deltage på lige fod med andre, hvis ellers man respekterer datasikkerhed, og hvis retssikkerheden er i orden i de lande, der deltager.

Kort sagt: Det er rigtigt, som den radikale ordfører sagde, at der ikke er meget nyt i den her redegørelse. Det er rigtigt, at der er nogle skyer ude i horisonten, det er noget, jeg meget gerne vil diskutere, altså hele det der om QUEST. Jeg vil f.eks. gerne diskutere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af QUEST, og det er der jo nogen der kan spørge om, hvis de har lyst til det. Men det korte af det lange er, at det grundlæggende set går godt i øjeblikket, men der venter en fremtid, og der har vi mulighed for at påvirke den, hvis vi gør det. Jeg synes egentlig, at regeringen skulle indkalde til nogle forhandlinger om, hvordan vi går i gang med at være med til at forme den fremtid, der venter os om ikke særlig længe. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Som det fremgår af redegørelsen, vurderer Rigspolitiet fortsat, at samarbejdet med Europol har en betydelig operationel værdi for dansk politi. Det synes jeg først og fremmest bevidner, at den aftale, vi har forhandlet hjem, er overordnet god, men det betyder jo altså ikke, at alt fungerer perfekt. Det er ikke nogen hemmelighed, at dansk politis europæiske samarbejde er blevet besværliggjort, efter at vi trådte ud af et fuldbyrdet Europol-samarbejde. Der er en række punkter, hvor Rigspolitiet vurderer, at Danmarks status som tredjeland begrænser dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det skal vi se på med stor alvor, for vi lever jo desværre i en verden, hvor grænseoverskridende kriminalitet er et voksende problem.

Et af de værktøjer, vi har, er jo netop Europol-samarbejdet. Der er også eksempler i justitsministerens redegørelse på, at Danmark på trods af vores nuværende status i Europol har haft succesfulde operationer med udgangspunkt i Europol-samarbejdet. Det skal vi bygge videre på, og vi skal hele tiden se på, hvordan vi kan give dansk politi de bedst mulige forudsætninger for at deltage aktivt i samarbejdet i Europol. For som det fremgår af redegørelsen, har Danmark som tredjeland kun mulighed for at deltage som observatør i møderne i Europols bestyrelse. Det var altså blot et af en række punkter, hvor vores rolle er begrænset. EMPACT er et andet eksempel: Vi kan ikke søge om finansiering fra de midler, der er afsat til prioriteterne under EMPACT. På trods af det fremgår det af redegørelsen, at Danmark deltager aktivt i ni ud af ti EMPACT-prioriteter. Det bevidner, at vi i den grad befinder os i en situation, der ikke just er perfekt for dansk politi, omend vi stadig væk forsøger at få det bedste ud af vores medlemsstatus i Europol.

Endnu et eksempel på lige netop dette er Danmarks rolle, når det kommer til de såkaldte high value targets – det blev også nævnt tidligere – hvor vores indflydelse igen er begrænset, om end vi også her har deltaget i én operationel taskforce. Det Konservative Folkeparti noterer sig, at Rigspolitiet til redegørelsen oplyser, at det vil være en klar fordel for Danmark, hvis vi kunne være med i hele processen i forbindelse med udpegelsen af high value targets. Det samme gør sig gældende i forhold til Rigspolitiets vurdering af den manglende adgang til QUEST og konsekvenserne heraf. Jævnfør justitsministerens redegørelse, har de danske forbindelsesofficerer haft et uproblematisk samarbejde med de andre aktører i forbindelse med bidrag til og søgninger i EIS; dette på trods af, at man også på dette område mærker konsekvenserne af Danmarks status, hvor man kunne have ønsket sig, at det gik bare lidt hurtigere.

Grænseoverskridende kriminalitet skal vi løse i fællesskab med vores allierede og vores samarbejdspartnere; det får alle mest ud af. Derfor skal Danmark hele tiden søge maksimal indflydelse og drage mest mulig nytte af Europol. Det Konservative Folkeparti takker for redegørelsen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard.

Det var, fordi ordføreren til at starte med sagde det her med, at den måde, det foregår på, for Rigspolitiet er operativt tilfredsstillende, men at der er nogle begrænsninger, og derfor blev jeg lidt usikker på, om ordføreren samlet set er tilfreds eller utilfreds med dansk politis situation i forhold til Europol. Så kunne ordføreren på en skala måske fra 1 til 10 sige, hvor tilfreds ordføreren er med dansk politis situation i forhold til Europol?

Ordføreren.

Jeg vil nærmere bruge den gamle karakterskala, som jeg tror man havde, da jeg var helt lille, med meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, god og mindre god, og det ord, som vi jo vælger her, er, at det er en god aftale. Så ved jeg ikke, om det er godt nok for ordføreren. Men altså, de andre punkter, jeg var inde på, bevidner jo, at nu, hvor vi er et tredjeland, er der nogle begrænsninger, som hindrer det samarbejde, som vi ellers har været så glade for. Og så er der nogle, der negligerer det og siger, at det ikke er så slemt alligevel. Men prøv at høre: Virkeligheden er, at på nogle områder har vi ikke samme smidige tilgang og samarbejde, og det tror jeg sådan set også ordføreren selv er enig i.

Hr. Kristian Hegaard.

Det er altid godt og sjovt en gang imellem at mindes de tidligere karakterskalaer og bruge dem, og derfor vil jeg så spørge ind til, om ordføreren mener, at det er en god situation, for at bruge ordførerens eget udtryk, altså om det er godt, når Rigspolitiet vurderer, at det for dansk politi i forhold til Europol er praktisk uhåndterbart i virkeligheden, når man skal slå op i systemer, og at det har operationelle konsekvenser for dansk politi. Er det en god aftale?

Ordføreren.

Vi synes overordnet set, at det er en god aftale, men der er nogle store mangler. Det er også derfor, vi ikke sætter den op til at være – nu kan jeg ikke engang huske, hvad de højere niveauer var fra vores karakterskala – meget tilfredsstillende eller yderst tilfredsstillende. Der er jo nogle store mangler, som jeg er inde på, i forhold til QUEST og i forhold til det kun at have observatørstatus, men overordnet synes vi, det er en god aftale. Det er sådan set også det, som jeg synes justitsministerens redegørelse afspejler.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Nu kan man selvfølgelig diskutere, hvor stor betydning det har, at vi ikke kan stemme i et organ, hvor man ikke stemmer. Men lad nu det ligge.

Jeg må rose ordføreren for at forsøge at være lidt mere nuanceret end en række af de øvrige ordførere, altså at forsøge at veje tingene op. Jeg forstår udmærket det synspunkt, at man ønsker, at vi skal være med i det hele, og jeg kan godt forstå, at man så beklager, at man ikke er det, men det var trods alt et forsøg på at lave et nuanceret billede af, hvad situationen er. Det vil jeg godt rose ordføreren for.

Nu er det jo så sådan, at vi står i den nye situation, at Storbritannien træder ud. Har Det Konservative Folkeparti gjort sig nogle overvejelser om, hvordan vi udnytter den situation? Jeg går ud fra, at Det Konservative Folkeparti er fuldstændig enige med Enhedslisten i, at det vil være rigtig dårligt, hvis Storbritannien placeres uden for det europæiske politisamarbejde. Vi skal derfor finde en eller anden løsning, hvor Storbritannien kan deltage, og det får selvfølgelig også konsekvenser for, hvordan Norge kan deltage, og hvordan vi kan deltage. Er der nogen overvejelser om det?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at alle i Folketinget kan se, at det er en meget, meget kompleks situation, Storbritannien står i på en lang række områder, uagtet om det er fiskeriområdet eller politiområdet. Men vores grundlæggende synspunkt er, at på en lang række områder har Storbritannien jo været en af Danmarks nærmeste samarbejdspartnere, så vi begræder, at de træder ud, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at have et så tæt bilateralt samarbejde med dem på politiområdet som muligt, men selvfølgelig også gøre alt, hvad vi kan, for at få dem så tæt ind i Europol-samarbejdet som overhovedet muligt.

Hr. Søren Søndergaard.

Er det sådan, at det, som jeg umiddelbart opfatter som et meget snusfornuftigt synspunkt, kan føre til, at Det Konservative Folkeparti nærmer sig Enhedslisten så meget, at man vil være sammen med os til at opfordre regeringen til at indkalde til nogle forhandlinger, hvor vi kan forsøge at placere os i den nye situation for det europæiske politisamarbejde? Jeg læste op af den norske regerings arbejdsprogram for 2020 i relation til EU. Det er jo en regering, som ikke ligger langt væk fra Det Konservative Folkeparti, så man kunne jo forestille sig, at man blev inspireret derfra og synes, at vi skulle gøre noget lignende i Danmark.

Ordføreren.

Ja, vi er jo meget glade for vores søsterparti, Høyre, i Norge. Men jeg vil i hvert fald tage ordførerens opfordring med til vores retsordfører, Naser Khader. Det er jo ham, jeg dækker ind her i dag. Grundlinjen er i hvert fald, at vi ønsker et så tæt og smidigt samarbejde med Storbritannien som muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til De Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for redegørelsen. Europol-aftalen mellem Danmark og Europol danner grundlag for et fornuftigt operativt og strategisk samarbejde – et samarbejde, som bidrager positivt til at gøre Europa mere sikkert for den danske befolkning. Samarbejdet har til formål at støtte og styrke samarbejdet mellem de øvrige EU-medlemslande og Danmarks nationale myndigheders fælles indsats for at forebygge og bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, som berører to eller flere EU-medlemslande, og terrorisme og andre former for kriminalitet, der berører en fælles interesse.

Jeg kan forstå af redegørelsen, at også Rigspolitiet overordnet er meget godt tilfreds med samarbejdet i Europols regi. Samarbejdet er godt og konstruktivt, og Rigspolitiet opfatter den nuværende Europol-aftale som af stor operationel betydning for Danmark. Søgninger i EIS foregår smidigt og uproblematisk via de dansktalende nationale eksperter, om end selve processen kan tage længere tid, end hvis dansk politi havde direkte adgang. Rigspolitiets erfaring er, at EIS er anvendeligt som efterretningsværktøj i forbindelse med efterforskning.

Rigspolitiet har således oplyst, at der findes flere nye eksempler på, at dansk politis samarbejde med Europol har ført til gode resultater i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold, så konklusionen må være, at Danmarks nuværende aftale med Europol er til stor gavn og sikkerhed for Danmark. Der er dele af samarbejdet, som Danmark ikke deltager i, og som Rigspolitiet vurderer det ville være en fordel hvis vi deltog i. Hvis der kan laves tiltag, som kan øge Danmarks værdi af samarbejdet, vil Nye Borgerlige se velvilligt på sådan et forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil gerne spørge ind til det. Ordføreren sagde, at Rigspolitiet er – og nu citerer jeg – meget godt tilfreds. Det tror jeg var det ordvalg, ordføreren brugte. Så vil jeg bare høre, hvor det står i redegørelsen, at Rigspolitiet er meget godt tilfreds med den aftale, der er med Europol.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke stå og finde frem nu, men jeg skal gerne finde det til ordføreren efterfølgende. Men jeg læser ud af den her redegørelse, at Rigspolitiet får gode resultater ud af samarbejdet. Operativt tilfredsstillende står der i den.

Hr. Kristian Hegaard.

Mig bekendt står der i hvert fald ikke noget sted i den her redegørelse, at politiet er meget godt tilfreds med den aftale, der er indgået. Det kan jeg jo egentlig godt forstå, for det, som der jo skrives flere steder, er, at der er operationelle konsekvenser, og at der er systemer, der gør, at indsatser fra politiets side, når man skal finde nogle nede ved grænsen eller andre steder, er praktisk uhåndterbare at foretage. Så er ordføreren enig i, at det, at Danmark har den situation i forhold til Europol, som man har, svækker dansk politis muligheder ved grænsen i forhold til tidligere?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min tale, mener Rigspolitiet, at der kunne være fordele, hvis vi var fuldt medlem, i forhold til den aftale vi har nu. Men altså, nu er det, som det er, og hvis vi har mulighed for at forbedre aftalen, så synes jeg, at vi skal gøre det. Hvis der er problemer ved grænsen, kunne man måske også kompensere det på anden vis, eventuelt styrke grænsekontrollen. Er det noget, Radikale Venstre vil støtte?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er vi i hvert fald igennem ordførerrækken, for så vidt angår dem, der er til stede i salen, så den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for det. Og tak for debatten. Det er min anden debat som minister om Europol-redegørelsen, og jeg vil sige, at der var noget mere saft og kraft i debatten sidste år, men det kan jo afhænge af tidspunktet, debatten ligger på, og hvordan dagsformen lige er osv. Men grundlæggende er karakteren af debatten den samme som sidste år, hvor man har en fornemmelse af, at man sidder og kigger på et glas, som er sådan cirka halvt fyldt, og nogle siger: Det er godt nok ringe – det der glas er allerede halvt tomt. Andre kigger på glasset og siger: Det er et godt nok godt – det der glas er halvt fyldt. Det er lidt på den måde, debatten er.

Jeg tror i virkeligheden, at hvis vi skræller vores positioner væk – glæde eller sorg over, at afstemningen gik, som den gik tilbage i 2015 – så må man vel oprigtig talt sige, at det faktisk er en god aftale, vi har fået, at den aftale og det samarbejde, som finder sted, i det store hele har sikret, at dansk politis operationelle muligheder at bevaret. Det fungerer – vi har et godt samarbejde.

Det er på den anden side også rigtigt, at der også er negative elementer. Vi har ikke den der direkte adgang til EIS, altså Europols efterretningsdatabase – der er et ekstra led skudt ind. Vi kan få problemer med at integrere med Pol-Intel, hvilket jo kan give nogle problemer i forhold til efterforskningsmuligheder osv. Og det er rigtigt, at QUEST, som vi også snakkede om sidste gang, er under udvikling. Som jeg husker det, taget lige fra blokken, er der syv lande, der er tilknyttet i øjeblikket, og ni yderligere er på vej ind, og det er klart, at det ville have været rart for danske politifolk også at kunne bruge en tablet eller andet til, når man stopper en bil i det vestjyske, umiddelbart at kunne slå op og se, om der er nogle problemer her eller ej, men sådan er omstændighederne bare ikke.

Det, som jeg synes er vores opgave, er at sikre, at vi bliver ved med at have så gode operationelle muligheder som vel muligt, og det er jo rigtigt, som det også er blevet påpeget, ikke mindst af hr. Søren Søndergaard, at vi med brexit jo får en ny udfordring, som vi også kommer til at forholde os til, alt efter hvilket brexit vi i øvrigt får, altså om det bliver et hard brexit eller et aftalt brexit osv.

Så grundlæggende skal der lyde et tak for debatten fra min side.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Hegaard.

Halvt tomt eller halvt fyldt – der har virkelig været nogle gode karakterskalaer i spil i debatten indtil videre. Derfor vil jeg spørge ministeren – og ministeren må selv bestemme, hvilken karakterskala han bruger – om han vil vurdere dansk politis situation i forhold til Europol på nuværende tidspunkt.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at det skal tilkomme mig at sætte et tal på. Jeg tror i virkeligheden, at jeg prøvede at sige det i min indledning, nemlig at vi faktisk i det store og hele har vores operationelle muligheder bevaret, men at der også er en prognose for, at der er nogle muligheder, som vi ellers kunne have haft, som vi har tabt. Noget af det, som jeg selv kan bekymre mig lidt over, er, når man har været, som ordføreren i øvrigt også har, ude at opleve politiets anvendelse af Pol-Intel; så kan det da godt ærgre, hvis man ikke med det analyseværktøj kan få anledning til og mulighed for at inddrage oplysninger fra Europol til at analysere nogle komplekse kriminalitetsbilleder. Men, altså, man må også sige, at de operationelle muligheder – give and take – er bevaret.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg har hørt ministeren sige noget med, at det er en god aftale. Men jeg synes, at nu, hvor det har været sådan en god debat – lidt kortere, end den plejer at være – burde vi lige have en sidste karakterskala i spil. Så kunne ministeren ikke lige komme med en karakterskala og sige, hvor på skalaen han mener den her situation ligger for dansk politi? Og måske særligt, når mulighederne forringes sådan fremadrettet, som selv Enhedslisten har været inde på er bekymrende, kunne ministeren så nu placere på en karakterskala, hvor vi ligger, og hvor vi er på vej hen?

Ministeren.

Det er fint nok, men det er jo samme spørgsmål en gang til, altså om jeg vil bruge en karakterskala. Og jeg må ovenikøbet selv vælge at sætte karakterskalaen på. Jeg synes faktisk ikke, at det tjener debatten til ære at putte tal på. Jeg synes i virkeligheden, at den her debat ligesom så mange andre debatter er bedst tjent med, at vi prøver at gå lidt mere nuanceret til forholdene.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard.

Jeg vil også godt rose ministeren for uden at skjule sine synspunkter og uden at skjule sine ønsker – for det gjorde ministeren jo ikke - alligevel at forholde sig nogenlunde nuanceret til den her aftale. Det tror jeg er en rigtig god idé. Men jeg har to spørgsmål:

Det ene er det der med den kritik, der er kommet fra den europæiske databeskyttelsesenhed. Når man siger, at det strider imod databeskyttelsesreglerne, som Europol er underlagt, så er det vel noget, vi skal tage alvorligt? Det var jo en af vores bekymringer i folkeafstemningskampagnen, og derfor kunne jeg også godt tænke mig at få en kommentar til det af ministeren.

Det andet er altså et spørgsmål om den der søgeadgang. Jeg nævnte det også på det møde, vi havde forinden, hvor vi blev orienteret om redegørelsen. Er det sådan, at de politienheder, der tidligere selv kunne søge i Europols registre, altså EIS, via en computer – det gælder f.eks. PET – nu på den samme computer kan sende en anmodning om en søgning via SIENA-systemet? Er det sådan?

Ministeren.

Det sidste spørgsmål tror jeg man roligt kan kategorisere som et retorisk spørgsmål i den forstand, at det er et spørgsmål, som spørgeren udmærket godt kender svaret på i forvejen. Så lad mig starte med det første spørgsmål, nemlig det her dataspørgsmål, og der er vi vel i den situation, at der er en stor interesse i, at Europol kan behandle store datasæt. Det er jo noget af det, som faktisk giver muligheden for at foretage den effektive kriminalitetsbekæmpelse.

På den anden side skal det selvfølgelig ske inden for rammerne databeskyttelsesreglerne, sådan som jeg husker det i Europol-forordningen. Og der er jo med den afgørelse, som der ligger nu, en vurdering, som Europol er i gang med at foretage, af, hvordan denne her afgørelse fra den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse skal forstås. Det er jo først og fremmest Europol, der skal lave den vurdering. Rigspolitiet følger selvfølgelig nøje vurderingen, men det er de to modstående hensyn, som skal afvejes her.

Hr. Søren Søndergaard.

Det var faktisk ikke et retorisk spørgsmål, hr. justitsminister, men lad os tage det skriftligt, for det er jo rart, at vi alle sammen har et realistisk billede af, hvad situationen er, i stedet for et eller andet der tager udgangspunkt i en valgkamp for 5 år siden. Så vi stiller det skriftligt, og så får vi det afklaret.

I forhold til det der med databeskyttelsen osv. er det jo sådan, at Kommissionen i deres arbejdsprogram skriver, at de vil lave en ny forordning eller ændre forordningen, og det viser jo noget om, at der er noget i gære. Derfor håber vi meget, og det vil jeg da gerne have en bekræftelse på, at regeringen vil indkalde til nogle forhandlinger eller tage nogle drøftelser om, hvordan vi forholder os til den situation.

Justitsministeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at sådan som oplægget er, skal der nu faktisk i indeværende år – det skulle sådan set have fundet sted, men nu kommer det til at ske – have været en genforhandling af vores aftale. Der er på det foreliggende grundlag jo ikke grund til at tro, at vores aftale kommer til at se anderledes ud. Det er klart, at spørgsmålet om brexit muligvis vil kunne spille ind her, og det bliver vi selvfølgelig hele tiden nødt til at forholde os til, altså hvad det er for et landskab, vi bevæger os i, og hvad det så giver anledning til af overvejelser.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.