Tak for det, og tak for jeres mange gode indspark, bemærkninger, spørgsmål og ikke mindst interesse. Det mener jeg understreger, at det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde har den prioritet her i Folketinget, som det fortjener. Og netop fordi det nordiske samarbejde er så væsentligt, er jeg glad for, at Danmark den 1. januar i år overtog formandskabet for NORDEFCO og for Haga-samarbejdet.
Vi har under vores formandskab bidraget til at styrke samarbejdet yderligere. Det er og har været en vigtig opgave og en mulighed for at tage ansvar for vores sikkerhed i Norden på et tidspunkt, hvor Rusland opruster og kommer tættere på, og hvor vi ser angreb fra cyberspace og nye udviklinger i Arktis. Det udfordrer sikkerheden og stabiliteten og dermed også det frie og demokratiske fundament, som Danmark og de øvrige nordiske lande bygger på. Det er vi enige om i Norden vi må stå sammen om at håndtere.
Vi var ikke langt inde i det danske NORDEFCO-formandskab, før jeg sammen med de øvrige nordiske lande tog vores nye såkaldte krisekonsultationsmekanisme i brug. Det var ikke bare som en øvelse, som vi havde praktiseret indtil årsskiftet, men fordi vi stod over for en krise, som skulle håndteres, nemlig angrebet på Al Asad Airbase. Og efterfølgende bankede også coronaen på døren, og vi tog krisekonsultationsmekanismen i brug og koordinerede på tværs af lande. Det er klart, at når vi kan sætte os sammen på den måde og udveksle oplysninger i et særligt netværk, som vi kun i NORDEFCO deler, så er det, fordi vi har tillid til hinanden. Det er ikke bare noget, der pludselig er opstået; det er noget, vi har brugt lang tid på at opbygge.
I den forbindelse vil jeg gerne komme med et konkret eksempel på tillid. I sommer var der et bombetruet passagerfly på vej fra England til Oslos lufthavn, og hvis ikke Norge havde udvist så stor tillid, ville det ikke have været danske kampfly, der blev bedt om at følge flyet hele vejen igennem det norske luftrum, og til det landede. At de så brød lydmuren, da de i al hast satte sig på vingerne og fløj op igennem Jylland, var selvfølgelig noget, der vakte noget opmærksomhed. Det med den her larm håndterer vi i et andet spor, men jeg synes, at det understreger, hvor vigtigt det er, at vi har tillid, og hvor vigtigt det er, at vi har tæt kontakt til hinanden og kan arbejde sammen.
Den nordiske tillid kommer ikke af sig selv, og vi skal sørge for at pleje den, så den bliver der. Den kommer af, at vi i de nordiske lande gennem årene har haft og har et tæt fællesskab, som hviler på de samme værdier, og også at vi ser verden med nogenlunde samme briller, når det kommer til den sikkerhedspolitiske situation. Vi er alle sammen små nationer, som trods forskellige alliancemæssige tilknytningsforhold står over for de samme udfordringer. Sammen tager vi ansvar for vores sikkerhed i Norden.
Fra dansk side lagde vi derfor fra starten af formandskabet en klar linje og udpegede en række emner, som vi vil give særlig prioritet under formandskabsåret – områder, som vi har sat os for at give ekstra motorkraft og rykke på. Det er initiativer, som er relevante og vigtige bidrag i arbejdet for tryghed og sikkerhed, og som giver særlig mening at arbejde med på tværs af de nordiske lande, og som selvfølgelig også er en del af NORDEFCOs vision for 2025, som blev vedtaget for nogle år siden.
Det handler om cybersikkerhed, hvor vi hver især har viden på tværs af de nordiske lande. Cybersikkerhed er et meget komplekst område, der giver god mening at samarbejde om, ikke mindst fordi det kræver rigtig høj ekspertise, som der ikke er meget af i de respektive lande. Under formandskabet har en danskledet arbejdsgruppe virtuelt sat sig sammen for at undersøge mulighederne for tættere samarbejde og udveksling af erfaringer med uddannelse og uddannelsesinitiativer inden for cybersikkerhed. Vi har i Norden forskellige tilgange, men vi kan klart lære af hinanden, hvordan vi fastholder og udvikler kompetencer på dette område og også udveksler oplysninger, som jo er forudsætningen for, at vi kan håndtere og advare om de udfordringer, der er. Jeg er glad for, at vi er kommet et godt skridt videre på cybersikkerhedsområdet. Det kræver rigtig meget, for det er ikke nok at tage lange skridt, man skal blive ved med at løbe – helst foran den bold, der ruller.
Herudover har det været vigtigt at få skabt fremdrift i forhold til klimadagsordenen og grønt forsvar. Under dansk militær ledelse har der derfor været et vigtigt arbejde i gang med at se på og dele erfaringer med at mindske CO2-aftrykket under militærøvelser og udsendelser. Og her har vi gjort os nogle erfaringer allerede, som der i den grad også vil blive arbejdet videre med. Jeg tror også, at vi på den lange bane, når der kommer nye teknologier, i samarbejde kan understøtte det og dele nyttig viden.
Sikkerheden i Arktis er et område, som kræver større og større opmærksomhed i Danmark og generelt i Norden, og derfor har vi under formandskabet arbejdet for at styrke den forsvarspolitiske og militære dialog om videndeling mellem de nordiske lande om Arktis. Og netop sikkerheden i Arktis er det emne, som jeg sætter øverst på dagsordenen, når jeg skal mødes med mine nordiske kolleger i november. Jeg synes, det er oplagt at undersøge muligheder for at samarbejde tættere på dette område.
Der er ingen tvivl om, at USA spiller en helt afgørende rolle for Nordens og Europas sikkerhed, og derfor har det også været vigtigt at skubbe på for at styrke det nordiske transatlantiske relationsarbejde. I den sammenhæng og helt konkret er USA’s deltagelse i den store nordiske flyøvelse Arctic Challenge Exercise helt afgørende. Derfor har Danmark under formandsåret sammen med de andre nordiske lande arbejdet for at sikre et solidt amerikansk engagement også i fremtidige øvelser.
Der er sket positive fremskridt i den retning. Man skal ikke være ekspert i sikkerhedspolitik for at forstå, hvorfor det er vigtigt, at vi har et tæt forsvarssamarbejde med vores nordiske naboer. Kort sagt: Det handler om geografi. For at sætte det på spidsen: Sker der noget i ét land, vil det have betydning for de øvrige. Og derfor er det centralt i Vision 2025 og en vigtig prioritet i formandsåret at styrke evnen til at samarbejde i kriser og konflikter.
Samarbejdet i NORDEFCO er allerede stærkt, men har hidtil begrænset sig til samarbejde i fredstid. Under det danske formandskab har vi derfor også sat fokus på at styrke evnen til at kunne samarbejde under kriser og konflikter. Og det er klart, at særlig krisekonsultationsmekanismen, som på svensk hedder kriskonsultationmekanism – det lyder sådan lidt mere schwungagtigt – har været et afgørende redskab hertil. Og der kom jo så også en stor krise rullende indover med corona, hvor vi rent faktisk har haft stor, stor nytte af mekanismen og gjort os nogle nyttige erfaringer. Endelig har vi haft fokus på at styrke det nordiske samarbejde på materielområdet, bl.a. i forhold til samarbejdet med den nordiske forsvarsindustri og Den Europæiske Forsvarsfond.
Det nordiske samarbejde er kendetegnet ved et stærkt sammenhold og robusthed, som tydeligt har præget formandskabsåret, hvor vi har gennemført en stribe aktiviteter og møder gennem året. Samarbejdet har taget et godt ryk under det nordiske NORDEFCO-formandskab, og når Danmark i 2021 overdrager formandskabet til Finland, vil vi selvfølgelig fortsætte vores aktive engagement med at udvikle samarbejdet.
Jeg vil også kort nævne vores samarbejde med de nordiske lande om internationale opgaver, f.eks. inden for rammerne af NATO eller i FN-missioner. Nordisk giver det nemlig mening at samarbejde om internationale operative opgaver. Det betyder, at vi i fællesskab enten kan løse større opgaver eller kan udsende bidrag over en længere periode. Lad mig komme med et konkret eksempel, nemlig samarbejdet i forbindelse med udsendelsen af transportfly til FN’s mission i Mali, som flere af de nordiske lande også har bidraget til siden 2016.
Her skiftes de deltagende lande til at udsende transportflybidrag til MINUSMA, og på den måde kan landene støtte FN over en længere periode, med et efterspurgt bidrag. Og i øvrigt er der også virkelig stor tilfredshed blandt soldaterne med den norske kantinedrift. Det er sjældent, man hører det, når man er ude, men virkelig, virkelig stor tilfredshed, og det er jo noget af det, der kan gøre sådan en udsendelse rigtig, rigtig god – det er de gode til, de nordmænd.
Senest var et dansk transportflybidrag udsendt til MINUSMA fra november 2019 og til midt i juli i år. Hvad angår det nordiske beredskabssamarbejde, har der i 2020 også været en positiv udvikling af samarbejdet, der er med til at styrke landenes modstandskraft over for natur- og menneskeskabte katastrofer, og også her har vi rykket samarbejdet.
De nordiske beredskabsmyndigheder viste med den såkaldte københavnererklæring fra februar 2020, hvordan det skal gøres. Den handler om styrket nordisk beredskabssamarbejde i lyset af klimaforandringerne og mere ekstreme vejrforhold. Med erklæringen har de nordiske lande givet hinanden hånden på bl.a. at arbejde for mere kompatibelt udstyr og at dele taktikker og procedurer, og vi vil også mere systematisk dele viden om naturskabte risici, udarbejde fælles procedurer, når de nordiske beredskaber skal støtte hinanden og undersøge muligheden for fælles øvelser.
Det er væsentligt, at samarbejdet fungerer i praksis, og det gør det. Sagt lidt populært: Slangerne passer sammen, når det gælder. Men samtidig skal vi også tænke nyt. Under det danske Hagaformandskab har vi således sat fokus på betydningen af et tæt civil-militært samarbejde og cybertrusler under kriser, og det har givet anledning til vigtig erfaringsudveksling.
Så er der også, og det synes jeg er vigtigt at nævne, et meget stærkt og positivt samarbejde mellem de nordiske hjemmeværn. Der udveksles løbende erfaringer og viden og samarbejdes om uddannelse og øvelsesvirksomhed.
For mig er der ingen tvivl om, at det nordiske fællesskab er noget særligt og kan noget særligt, og selv om vi har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter både inden for og uden for NATO, står vi stærkt, når vi står sammen. Jeg vil, at vi skal styrke vores samarbejde. Jeg mener, at det gavner Norden. Jeg mener, at det gavner Danmark, og derfor kommer I også til at se mig som forsvarsminister fortsætte ad den sti, som allerede er betrådt.
Så vil jeg lige svare på nogle af de konkrete spørgsmål, som der er rejst. Hr. Bertel Haarder spørger til, hvorfor Danmark ikke er en del af aftalen om Nordkalotten. Det er, fordi samarbejdet handler om de steder, som geografisk ligger ud til området, og det er altså Finland, Norge og Sverige, og det er derfor, at Danmark og Island ikke er en del af lige præcis dette samarbejde. Altså, vi har ikke en geografisk nærhed til det. Vi har været orienteret om samarbejdet, men har altså heller ikke været – fordi det har haft den geografiske fælles forståelse fra start – inviteret med til det, men vi er jo med i mange andre samarbejder, der dækker de områder, hvor vi har en geografisk nærhed, både i Arktis, men også i regi af nogle af de store samarbejder, eksempelvis NATO, og hvor vi har såvel øvelser som beredskaber i forhold til russiske aktiviteter.
Så spørger hr. Christian Juhl om de anbefalinger, som er kommet fra Nordisk Råd. Det er gode anbefalinger, vil jeg sige, og jeg tager med tilbage, at svarene ikke bliver opfattet som værende fyldestgørende nok. Det, der er baggrunden, er, at mange af de forslag, der er kommet, allerede er implementeret eller er i gang med at blive implementeret. Derfor synes jeg også, det ville være falsk at begynde at svare andet, end at de her initiativer er igangsat. Andre af anbefalingerne er meget analytiske og retter sig mod planer, og der er det altså den fælles forståelse hos beredskaberne, at det her med at kunne agere, det her med at kunne få det til at virke derude, har en større betydning for dem end planer på papiret, og derfor er det der vurderingen, at energien bruges bedst på de operative aktiviteter og på at få kapaciteten til at passe sammen i praksis.
I forhold til USA ser vi nok lidt forskelligt på det, og det er jo ikke nogen skam, at man ser forskelligt på tingene. I forhold til stormagtsrivaliseringen, hvor der er forskellige parter, der agerer i Arktis og viser tænder i Arktis, synes jeg personligt ikke, at valget er så svært. USA er et demokratisk land, hviler på demokratiske principper, er et retssamfund, og derfor synes jeg heller ikke, at valget er svært, når det handler om at finde sine nære allierede og samarbejdsparter.
Til hr. Henrik Dahl: Tak for anekdoter og historier. Man bliver altid klogere af hr. Henrik Dahls taler. Jeg ved ikke, om der faktisk er nogle sorte socialdemokrater tilbage i dag, hverken i Danmark eller i Norden. Jeg tror, at alle vil sige, at de er grønne socialdemokrater, men det ændrer ikke på, at jeg oplever, at der er meget sort humor, også blandt de nordiske forsvarsministre.
Tak til de grønlandske og færøske medlemmer. Det er altid berigende med gode indspark. Jeg vil også sige tak for samarbejdet. Jeg synes, vi har en god og ærlig dialog, og den håber jeg fortsætter. Jeg tror på, at den gode og den ærlige og konstruktive dialog er det, vi alle sammen kommer længst med.
Så er hr. Sjúrður Skaale inde på noget med baghaver. Jeg har jo, som hr. Sjúrður Skaale ved, en nær tilknytning til Færøerne og har derfor været på Færøerne mange gange. Jeg har aldrig tænkt, at der var haver på Færøerne. I hvert fald er det ikke lige det, der slår mig. Så et håndslag på, at begrebet haver ikke er det, som jeg kommer til at anvende – i hvert fald ikke, når vi taler om Færøerne, men det ændrer ikke ved, at vi er sammen i rigsfællesskabet. Vi står sammen. Vi har en fælles opgave. Vi har en fælles sikkerhed og tryghed, som vi har et ansvar over for borgerne for at holde i hævd. Tak for ordet.