Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forhandling om redegørelse nr. R 2:

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse om det nordiske samarbejde.

(Anmeldelse 06.10.2020. Redegørelse givet 06.10.2020. Meddelelse om forhandling 06.10.2020).

Velkommen til mødet i Folketingssalen, som vi nu genoptager.

Forhandlingen er åben. Den første, der får ordet, er hr. Orla Hav for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal sige, at egentlig var det Annette Lind, der skulle stå her i dag, men hun havde andre aktiviteter, så jeg er substitut. Men det går nok, jeg har jo også lov til at komme i Nordisk Råd.

Mange tak for den redegørelse, som vi i dag skal debattere, og tak for det samarbejde, som vi fra delegationens side har haft med ministeren, som jeg synes har været fint og godt. Redegørelsen tager udgangspunkt i udmøntningen af Nordisk Ministerråds vision 2030 om, at Norden skal være verdens mest integrerede og bæredygtige region. Det er en vision med tre fokusområder: det grønne, det konkurrencedygtige og det socialt bæredygtige Norden. Danmark, som i 2020, har haft formandskabet for Nordisk Ministerråd, har sat turbo på arbejdet med visionen. Jeg vil gerne sige tak til ministeren for dette arbejde. Resultatet ligger nu i Nordisk Ministerråds udkast til en handlingsplan og definerer, hvad det nordiske samarbejde skal opnå i perioden 2021-2024. I højere grad end nogen sinde har Nordisk Råd været inddraget i arbejdet med handlingsplanen, så det er vi rigtig godt tilfredse med.

2020 blev alt andet end det, vi havde forestillet os. Vores samfund i den nordiske del af verden blev på lige fod med resten af verden ramt af covid-19-pandemien, og vi står stadig væk over for en af de største udfordringer i efterkrigstiden. Pandemien har vist os, hvor tæt vores samfund er forbundet, og vi er blevet mindet om, hvor vigtigt det er at stå sammen. De nordiske lande er blandt de lande, der har håndteret krisen bedst. Den nordiske samfundsmodel har vist sig stærk, samtidig med at den har været udfordret. Vi skal lære af krisen. Genopretningen af vores samfund skal være retfærdig, og den skal ikke ske i den forkerte retning. Og så skal vi samtidig investere i et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Det er det, som tiden efter pandemien vil byde på af arbejdsopgaver, og så vil vi skulle se ind i en bedre balance mellem visionens ambitioner og de øvrige sektorområder.

Jeg vil have lov til at glæde mig over, at Nordisk Ministerråd efterfølgende har valgt at mindske de anslag mod bl.a. Nordisk Kulturfond, som der var lagt op til. Det er jo sådan, at kulturudveksling er en af hjørnestenene i det nordiske samarbejde, og uden en aktiv kulturpolitik vil vi have svært ved at nå målet om at være verdens mest integrerede region inden 2030. Derimod er det beklageligt, at de nordiske regeringer ikke har kunnet nå til enighed om oprettelsen af et ministerråd for transport. Det var ellers et enstemmigt Nordisk Råd, som rekommanderede de nordiske regeringer at genoprette et ministerråd for transport. Transportsektoren spiller en vigtig rolle i forhold til at imødekomme de ambitioner, som vi har udtrykt om det nordiske samarbejde. Vi håber selvfølgelig, at det vil kunne lykkes at få etableret et råd med transportministrene efterfølgende.

Afslutningsvis vil jeg sige, at covid-19 har vist os, at behovet for et samlet Norden er større end nogen sinde. Vores lande og vores samfundsmodeller er så ens, at vi med fordel kan drage endnu bedre nytte af hinanden i håndteringen af fremtidige kriser. Desværre har det jo ikke været muligt at gennemføre arbejdet i Nordisk Råd på linje med det, vi plejer at gøre, nemlig at afholde fysiske møder. Det er fint med de digitale møder, men der mangler en dimension i forhold til forståelsen for at formidle, hvordan vilkårene er i de forskellige lande. Jeg håber, vi vender tilbage til sådan mere almindelige mødeformer, men det er jo fint at bruge det digitale, når nu det kan fungere i stedet for den måde, vi ellers ville have holdt møderne på.

Til allersidst skal jeg takke for ministerens og regeringens håndtering af Nordisk Ministerråds sekretariats økonomiadministration. Selv om der ikke er indikationer på svindel, skal vi fra dansk side insistere på, at der kan redegøres for anvendelsen af de nordiske skatteborgeres penge, og jeg synes, ministeren har taget nogle fornuftige håndgreb i forhold til at indskærpe, at sådan må det være.

Vi tager redegørelsen til efterretning. Tak for det.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg vil gerne spørge om, hvad Socialdemokraternes ordfører vil være med til at gøre, når nu det ikke lykkes at få rettet op på de besparelser, der er blevet foretaget på kulturområdet og på en række af de områder, som et enigt præsidium i øvrigt flere gange har indstillet over for samarbejdsministeren at vi vil have ind i budgettet. Og jeg vil især spørge: Hvad synes den socialdemokratiske ordfører vi skal gøre ved den katastrofale situation, som Nordisk Journalistcenter i Aarhus vil stå i, hvis ikke de får de penge, de plejer at få, hvilket vil sige, at de skal lukke ned for en meget, meget væsentlig aktivitet, som har været til gavn både i debatten om fake news og i debatten om klimajournalistik? Hvis ikke vi sikrer, at der fortsat kan skabes den værdifulde merværdi i Aarhus, som der gør nu, hvad skal vi så gøre?

Ordføreren.

Tak for det, hr. Christian Juhl. Jeg kan jo bare sige, at jeg i min ordførertale forsøgte at sige, at kulturområdet vel nok er det kit, som i allerhøjeste grad binder det nordiske samarbejde sammen, og derfor er det nødvendigt, at vi tager den problematik op, og at vi diskuterer, hvordan pengene kommer til at række til de aktiviteter. Jeg har ikke fundet de vises sten, når det gælder, hvordan vi håndterer det lige nu, men det kalder på en diskussion i Nordisk Råd og med ministerrådet om, hvordan vi får pengene til at passe til aktiviteterne. Og det kan også godt være, at vi bliver sendt på en stroppetur, hvor vi skal kigge på andre posteringer, men sådan er det jo.

Men jeg vil gerne bekræfte, at vi synes, at kultursamarbejdet er det, der binder Norden sammen, og derfor skal det have vores allerstørste opmærksomhed.

Hr. Christian Juhl.

Jeg spurgte konkret til Nordisk Journalistcenter i Aarhus, som jo har spillet en væsentlig rolle for ret små penge, og som nu risikerer at måtte stoppe en rigtig vigtig aktivitet med hensyn til uddannelse og konferencer, som gør, at de nordiske journalister rent faktisk kan arbejde sammen, men at de også kan arbejde med de temaer, som de synes er vigtige at have kundskaber om. Skal Danmark overtage det, eller skal det bare lukke, hvis nu ministerrådet næste år bare koldt og kynisk lukker kassen i?

Ordføreren.

Jeg skal gerne melde mig som den første til at sige, at vi bestemt har behov for bedre journalister, så jeg vil ikke stå for en linje, der hedder, at vi bare skal afvikle noget, som positivt medvirker til en høj etik, en høj grad af indsigt og høj effektivitet fra journaliststandens side, som er en vigtig faktor i udviklingen af vores samfund. Så jeg kan bare sige, at det er noget, vi konstruktivt vil gå ind i en diskussion af. Jeg kan desværre ikke pege på facit i regnestykket, men vi vil strække os langt.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Bertel Haarder som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak. Norden blev ikke nævnt i statsministerens åbningstale, og det gjorde EU heller ikke. Jeg mener, der er brug for Norden som aldrig før; vi kan gå foran med grønne løsninger. Og jeg mener også, at vi bør overveje, om ikke der er brug for et nordisk element af lederskab. Der opstod et tomrum skabt af Trump og brexit. Hvor skal lederskabet komme fra? Storbritannien er væk. Ungarn og Polen er problembørn. Der er flere uansvarlige regeringer i Sydeuropa. Det tomrum bør efter min mening udfyldes af de nordiske lande i samarbejde med de baltiske lande, Beneluxlandene, Tyskland og Østrig. Sparebanden med Sverige, Holland og Østrig er jo i virkeligheden en begyndelse på det.

Hver for sig er de nordiske lande måske små, men sammen er vi store med et samlet bnp på størrelse med Ruslands, med en samlet handelsflåde, som er den største i verden, og med stigende betydning i forhold til det arktiske område og Nordatlanten. Der er brug for Norden, og vi har også brug for hinanden i Norden med udsigten til cyberangreb, pandemier og klimaforstærkede naturkatastrofer. Det kalder alt sammen på en stærk fælles beredskabsstrategi, sådan som også de nordiske beredskabschefer har foreslået, jævnfør også Nordisk Råds egen strategi og Stoltenberg- og Bjarnasonrapporterne.

Så er der grundlaget for det hele, nemlig kultur- og sprogfællesskabet, som nu skal undgælde for, at store beløb overføres til klimaet og det grønne. Jeg synes, det er vigtigt, at der fortsat gøres noget for, at børn og unge møder andre nordiske sprog og kulturer gennem besøg, undervisning og samarbejde mellem de nordiske medier. Det bør vi drøfte på en konference under det danske formandskab i Nordisk Råd, ligesom vi bør få en civilsamfundskonference om foreningslivet, sådan som Mandag Morgen har foreslået. Og så har vi brug for at fortsætte den turismestrategi, som blev lagt under det tidligere danske formandskab for Nordisk Råd.

Der er virkelig meget at gøre for regeringen, og jeg håber virkelig, at samarbejdsministeren kan påvirke sine kollegaer, så vi aldrig igen skal se grænselukninger, 6-dagesregler og urimelig beskatning af de lønmodtagere, der beordres til at arbejde hjemme. Og det sidste siger jeg med særlig hilsen til skatteministeren, der i modsætning til socialministeren ikke har været hjælpsom med hensyn til at gøre det lettere for pendlere, f.eks. dem, der skal over Øresund hver dag.

Hvad er det, der plager pendlerne, og hvad er det, der kommer til at plage os alle sammen før eller siden? Ja, det er f.eks., at man ikke kan betale med MobilePay på tværs af grænser i Norden. Det går jo ikke, når mønter og sedler skal fases ud, og når man kan blive smittet bare ved at trykke på en knap, når man skal skrive en kode. Der er stadig ikke mulighed for, at man i et andet nordisk land kan bruge sin recept, fordi personnummeret ikke er anerkendt. Vi mangler fælles NemID. Det er nu blevet et projekt for den danske kommissær, Margrethe Vestager, men det skal vi jo ikke gå og vente på i Norden, for vi har meget lettere ved at finde en fælles model, og hvis det lykkes, bliver det sandsynligvis den nordiske model.

Så der er al mulig grund til, at vi også i Danmark hanker op i os selv og bruger Norden. Og jeg vil godt takke samarbejdsministeren for, at han har været beredvillig. Han er kommet i delegationen, når vi har bedt ham om det. Og jeg vil også takke ham for, at han inviterede mig med som formand for Grænsehindringsrådet til et møde i samarbejdsministerkredsen. Det var meget nyttigt, og det kunne måske danne skole, så vi kan have den slags møder også i fremtiden.

Jeg vil også takke ministeren for redegørelsen. Jeg tror, vi alle er enige om overskrifterne »Et grønt Norden«, »Et konkurrencedygtigt Norden« og »Et socialt bæredygtigt Norden«. Det tror jeg vi alle kan tilslutte os. Det har også været nyttigt at få redegørelsen fra alle de forskellige ministerråd, hvor vi dog savner et, som hr. Orla Hav også nævnte, nemlig et transportministerråd. Det er vist nok ikke den danske samarbejdsministers skyld. Jeg håber, at han får bedre held til at overtale sine kolleger i den kommende tid.

Dermed vil jeg ikke alene sige tak til samarbejdsministeren, men også til medlemmerne af delegationen for Nordisk Råd, hvor jeg synes vi har et rigtig godt samarbejde, og hvor vi nu har lagt sidste hånd på det formandskabsprogram, som hedder præsidentskabsprogram i Nordisk Råd, for det er jo Danmark, der overtager formandskabet for rådet i 2021. Tak for samarbejdet om det.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, nu hvor han siger tak for det gode samarbejde, om, hvad ordføreren mener om, at et enigt præsidium i Nordisk Råd lægger en stribe, jeg tror det er 11 eller 12 anbefalinger på bordet til Nordisk Ministerråd, hvad angår budget for næste år, og de så afviser det hver gang, stort set alle punkterne. Hvad mener ordføreren om, at vi ikke får det transportministerium, som ordføreren også selv antydede måske ikke bliver til noget, når vi har brug for det, fordi vi skal køre mere i tog, end vi skal flyve, og fordi vi skal have de nattog rundt mellem hovedstæderne i Norden, som vi har brug for, og at vi er nødt til at have en meget større samlet indsats på det her område?

Ordføreren.

Jeg har, ligesom hr. Christian Juhl, været med til at træffe samtlige præsidiets beslutninger, og jeg bakker dem op, og jeg er også klar til at gøre, hvad jeg kan, også for det, som hr. Christian Juhl nævnte, nemlig disse besparelser på kulturområdet, som jo er lidt mærkelige. For netop i denne tid forhandler vi grønne løsninger i Danmark, men hvem har tænkt sig, at Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet skal spare de milliarder, som det kommer til at koste? Det har jeg ikke hørt nogen sige. Men sådan skal det åbenbart være i det nordiske, og det ærgrer mig lige så meget, som jeg kan mærke det ærgrer hr. Christian Juhl.

Hr. Christian Juhl.

Hvad kan vi helt konkret gøre ved de institutioner, som måske risikerer at lukke i Danmark, og som har så stor nytte? Nu nævnte jeg Nordisk Journalistcenter i Aarhus, som jo med relativt små midler laver et formidabelt arbejde, som hundredvis af journalister har gavn af i hele Norden. Hvordan kan vi løse det problem, når vi så ikke har dem? Er ordføreren med på, at vi så må finde pengene her i salen, eller hvordan skal vi løse det fremover?

Ordføreren.

I betragtning af alle de udgifter til rejser og hoteller, der spares i Nordisk Råd, burde det jo være muligt at finde lidt penge til bl.a. det, som hr. Christian Juhl nævner. Jeg vil også gerne gøre noget mere for det nordiske skolesamarbejde, som jeg ved at også samarbejdsministeren har været meget optaget af. Jeg kan i det hele taget slet ikke forstå, at det er kulturen og undervisningen, som skal undgælde for, at vi skal være grønne i Norden – for selvfølgelig skal vi være grønne i Norden.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører i rækken er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. I Dansk Folkeparti samarbejder vi i Nordisk Frihed med Sverigedemokraterne og De Sande Finner. Det samarbejde lægger vi rigtig stor vægt på, for at vi kan få de her nordiske løsninger, når vi kigger på mange af de grænseoverskridende problemer. Og vi lægger vægt på det sproglige og kulturelle fællesskab, vi har i Norden.

Den nye vision 2030 er ambitiøs, og den har rigtig mange gode handleplaner, men lad dem ikke ligge i skrivebordsskuffen. Vi støtter fuldt op om, at vi skal gøre det nemmere og mere attraktivt for nordiske forbrugere at prioritere og vælge sundt og miljøvenligt, og at vi skal arbejde for et bæredygtigt forbrug. Vi kan rigtig meget i Norden, og vi kan sammen endnu mere. At have et konkurrencedygtigt Norden, at lære af hinanden og udnytte de muligheder, der er i den grønne teknologiske og digitale omstilling, og samtidig at sikre en sund og tryg velfærd for os alle, støtter vi op om.

Men med den covid-19-krise, vi alle røg ud i, ser det altså bare ud, som om de her takter er væk. Det lyder rigtig godt, når man skriver noget sammen, laver nogle visioner, men når det kommer til nogle enkelte punkter, hvor man skal hjælpe hinanden, være enige, respektere hinanden, så er al den her gode samarbejdsvilje væk. Vi synes simpelt hen, det har været skuffende at se, at der har manglet fælles fodslag i forbindelse med håndteringen af covid-19. Vi oplevede et Norden med lukkede grænser, fordi håndteringen var vidt forskellig på tværs af grænserne i Norden. I begyndelsen var det svenskerne, der ikke kunne rejse ind i Danmark; så gjaldt det Finland og Norge på grund af det meget høje smittetal i Sverige. I dag kan danskerne heller ikke rejse ind i Finland uden krav om karantæne. Både turismen og den kulturelle udveksling har lidt skade.

Covid-19 understreger, at det nordiske samarbejde stadig har en række mangler, og derfor lægger vi nu vægt på, at de nordiske lande sætter sig sammen og finder fælles løsninger for håndteringen af fremtidige pandemier. Et sådant forslag vil vi også fremsætte i Nordisk Råd, og hvis vi ikke i Norden kan håndtere en pandemi, er det faktisk endnu sværere at forestille sig, hvordan vi så gør det i EU.

Et andet punkt, hvor nordisk sammenhold er nødvendigt, er, hvad angår det arktiske område, som har en afgørende geostrategisk betydning, og hvor stormagterne Rusland, Kina og USA har afgørende interesser. Men Arktis er vores baghave her i Norden; det er vores ansvar at agere i forhold til en lang række spørgsmål, som vedrører det arktiske område, lige fra udnyttelsen af ressourcer til klima og miljø samt militærstrategiske spørgsmål. Og det er virkelig nødvendigt, at vi får rejst de her spørgsmål.

Men hvis det nordiske samarbejde skal have relevans for befolkningen, skal samarbejdet også kunne mærkes hos den enkelte borger og den enkelte familie. Vi skal ganske enkelt gøre det lettere at være eksempelvis forældre på tværs af grænser i Norden, og der mener jeg at man har fejlet. Jeg har haft rejst en sag – første gang over for ministeren, som skubbede det fra sig ved at sige, at det ikke var en sag, Danmark havde noget med at gøre. Så spurgte jeg vores socialminister, som sagde, at det var en norsk sag. Altså, i sager, hvor vi virkelig har brug for at lave nogle ordninger sammen, og hvor man som ministre kan snakke sammen, så sker der intet.

Så i forhold til det her med, at man skriver nogle fine ord og kommer med en rigtig god strategi og vision i en redegørelse, så synes jeg, at der er mangler, når vi ser, at der er børn, der lider, i forhold til at der ikke bliver taget hånd om dem. Og det synes jeg er en kæmpestor fejl. Vi lægger vægt på, at man burde kunne finde nogle løsninger, når man har nogle forældrefejder og bor i forskellige nordiske lande. Det er jo rigtig dejligt, at man kan finde kærligheden i et andet nordisk land, men det bør ikke udløse nogen udfordringer, den dag man måske ikke kan sammen mere. Det er i hvert fald også noget, vi vil arbejde videre med.

Vi skal i Norden være langt bedre til at samarbejde om alt lige fra kriseberedskab til nedbrydning af barrierer og hindringer mellem vores lande. Vi skal blive bedre til at kende hinanden og kæmpe for et sprogligt og kulturelt fællesskab – kort sagt alt det, der var den oprindelige tanke med det nordiske samarbejde. Men det skal ikke være et elitært samarbejde, der foregår på fjerne kontorer, men et samarbejde i øjenhøjde med befolkningen. Tak.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl. (Liselott Blixt (DF): Det tænkte jeg nok).

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, hvordan hun har det med, at DF selv for 5 år siden var med til at anbefale, at vi skulle skære 9 pct. på Nordisk Råd. Og nu siger de så, det er for dårligt, at vi ikke bruger penge på det og det og det. Er det ikke lidt svært at gøre begge dele? Altså, jeg mener, det er den største enkeltstående nedskæring på en vigtig institution overhovedet, uanset hvad vi næsten sammenligner med? Lige pludselig skulle Nordisk Råd bare skæres 9 pct. ned. Det var en barsk kur, og jeg forstod den ikke dengang, og jeg stemte også imod den. Men når man så nu siger, at der skal sættes mere i gang for børnene og de andre, er jeg sådan set enig i indholdet, men hvor skal de få pengene fra, når man selv har været med til at fjerne pengene?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes faktisk, det er meget enkelt, og det er utroligt, at Enhedslistens ordfører kan stille det spørgsmål, når han nogle gange er imod alt, hvad der hedder bureaukrati, embedsførelse og penge, som man bruger unødigt. Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at vi, når vi går til noget i Nordisk Råd – eller gjorde det tidligere – så oplevede vi, at der måske var dobbelt så mange embedsfolk med, som der var politikere; at man mange gange brugte det som en kaffeklub i stedet for at få noget reel politik ud af samarbejdet. Det koster ikke nogen penge, at vi har en minister, der tager telefonrøret og ringer til en minister i Norge og siger, om de lige skal løse det her problem sammen. Det koster ikke ekstra penge.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det er da fint, hvis det er rigtigt. Nu i år er der da i hvert fald ikke brugt ret mange penge på hverken kaffe eller hyggesnak. Jeg mener, at vi bruger tiden ret effektivt, når vi mødes, uanset om det er på skærmen eller ej. Og jeg vil gerne spørge om noget. Hvis det er rigtigt, at Dansk Folkeparti mener, at der skal gøres noget ved det, og at der er nogle muligheder der, hvorfor har Nordisk Frihed så ikke med et ord nævnt det i f.eks. præsidiet? Jeg har ikke hørt det, og jeg har været til alle møderne. Ikke én gang har Nordisk Frihed nævnt noget om, at vi nu skulle til at kigge på bureaukrati i det nordiske samarbejde. Det er dyrt at bruge tolke. Det er dyrt at mødes til de arrangementer, hvor i øvrigt også Dansk Folkeparti med stor glæde deltager ved både kaffen og i den efterfølgende middag. Så jeg vil bare sige: Skal der ikke være noget konkret indhold i stedet for bare at skælde ud over, at man får et spørgsmål, som er lidt ubehageligt?

Ordføreren.

Det er overhovedet ikke ubehageligt. Altså, Enhedslistens ordfører spørger, hvorfor vi for nogle år tilbage sparede. Det var, fordi vi mente, at der dengang var for meget bureaukrati. Det var dengang, jeg talte om, altså at man talte om, at det var en kaffeklub. Og vi fik en rigtig god diskussion og en debat i både vores parlament og i de nordiske landes parlamenter, i forhold til hvad man skulle, og der var det, man gik ind og lavede en nedskæring. Og ja, jeg synes, det var en fin idé, at man gik ind og kiggede på det. Det skal vi gøre i alle organisationer engang imellem, altså rydde op, for en gang imellem er der godt nok nogle penge, man kan spare. De penge, vi så sparer i år, kunne vi ikke bruge dem på Journalisthøjskolen eller nogle andre ting, hvor man står og mangler penge? Der er steder, vi kan spare. Det mener jeg.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Radikales ordfører ser ikke ud til at være til stede, og hr. Rasmus Nordqvist, SF, har meddelt, at han sidder i en taxa og kommer lidt senere, så hvis der ikke er nogen, der har noget imod det, så rykker vi ham lidt ned i rækken og går over til hr. Christian Juhl, Enhedslisten, som i hvert fald er aktivt til stede i salen – meget aktivt endda. Værsgo.

Tak. Det er sådan set også det, der er planen med en redegørelse: at vi får den fremlagt og vi diskuterer den og får stillet spørgsmål til den, sådan at vi bliver klogere, og derfor tillader jeg mig også at stille et par spørgsmål undervejs. Det håber jeg er en del af programmet.

Jeg vil gerne sige tak for de to redegørelser. Jeg læste først den fra foråret og bagefter den, vi lige fik her for nylig. De ligner lidt hinanden, men den sidste var mere uddybende end den første.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med det nordiske samarbejde. Jeg deltager ikke i ret meget politisk arbejde, der som det nordiske samarbejde giver en tilbagevendende glæde, selv om der ikke altid er opbakning til mine forslag, og selv om der kan gå en rum tid, fra at man stiller et forslag, til at det bærer frugt. Selv om jeg ikke forstår et ord finsk og kun nogle få ord grønlandsk og islandsk og færøsk, ja, så glæder jeg mig til møderne i partigruppen, hvor vi på alle vores møder tager en runde om, hvordan det går i vores lande, udveksler politiske idéer og erfaringer fra arbejdet, og til møderne i udvalgene, i plenum og i præsidiet, hvor jeg er på fornavn med de andre partigruppers deltagere, og til møderne, hvor startreplikken som regel er: Kære nordiske venner! Ja, og jeg vil gerne indrømme, at nogle gange trives jeg mere i Nordisk Råd end i Folketinget. Det er, som om vi har noget at sige hinanden, at vi vil være noget for hinanden.

Men til sagens kerne: den danske del af aktiviteterne. Danmark har haft formandskabet i Nordisk Ministerråd i år, og det har været stærkt præget af coronakrisen, kan vi se i redegørelsen, med alvorlige indskrænkninger i kontakten til vores venner i de andre lande. Vi har kæmpet med det nye kommunikationsprogram, og nogle har været ved at opgive det hele. Det er godt, at mange af os kender hinanden, så vi ikke for første gang skal se hinanden på skærmen og blive irriteret over besværet med at komme på programmet, ved forkerte tolkninger og manglende lyd. Men mon ikke, det kommer til at fungere på et tidspunkt, sådan at alle kan bruge redskabet og endda fornøjes ved det og se, at der kan være en fordel i, at vi kan mødes oftere, fordi vi har de elektroniske muligheder?

Trods coronaen synes jeg ikke, at det danske formandskab i ministerrådet har sat så mange og stærke fingeraftryk på det nordiske samarbejde, som jeg egentlig havde håbet på og forventet. Først lidt om økonomien: Jeg er hamrende træt af, at vi på hvert præsidiemøde i Nordisk Råd har måttet debattere den økonomiske administration. Det gavner ikke nordisk samarbejdes renommé, at der er så store problemer i Nordisk Ministerråds økonomi, at Rigsrevisionen ikke kan godkende regnskabet, eller sagt på en regnskabsmæssig måde: at de ikke kan sige, at det er retvisende. Jeg ved, at problemerne er opstået under flere formandskaber, men det skal løses, og jeg vil gerne høre, om ministeren har overvejet, om tiden ikke er inde til snart at skifte de ansvarlige for det her ud, hvis ikke tingene ændrer sig. Jeg mener, det er ganske uholdbart.

Et sted, hvor vi sammen i Norden kan spille en meget større rolle, end vi gør, er Arktis. Her er virkelig et område, hvor vi kan gøre noget sammen. Det her er virkelig et område, hvor der er noget at gøre. Vi ser en øget stormagtsrivalisering mellem USA, Rusland og Kina. Selv om Kina formelt set ikke er en arktisk nation, så blander de sig jo. Der sker en øget jagt i undergrunden på råstofferne og på rådigheden over de nye trafikveje, for nu skal der tjenes penge.

Vi er nødt til i Norden at udvikle en fællesnordisk arktisk strategi. Vi er nødt til at være den fjerde stormagt – den stormagt, der holder fast i Ilulissaterklæringens principper om samarbejdet i Arktis, og som først og fremmest lyder på, at vi skal arbejde for militær afspænding. Vi skal arbejde for hensynet til klima og miljø, og vi skal give garanti for, at udviklingen i arktisk først og fremmest skal gavne de mennesker, der bor i området. Der er ingen af de tre andre stormagter, der vil tage den opgave op. De tænker på sig selv og siger: America first, og hvad de nu ellers kalder deres slogans rundtomkring.

Vi i Norden er nødt til at tage den her opgave på os, og jeg går ud fra, at vi i det kommende år også skal diskutere en fælles arktisk strategi og også indsats, fordi ellers kan det ende i en vild kamp om penge og ressourcer og adgang til områderne, og det vil ikke blive kønt. Der ville det være pinligt, at vi sad som hver sit land bagefter og sagde: Ja, vi gjorde ikke noget, mens tid var. Vi i Norden kan, hvis vi vil.

På et andet område, nemlig kulturen, er et stort set enigt præsidium uenig med ministerrådet om væsentlige dele af budgettet for næste år. Det drejer sig bl.a. om nedskæringer på Nordisk Kulturfond, Orkester Norden, nordisk litteraturuge, de nordiske kulturhuse og Norden i Skolen og en afvisning af ønsket om at oprette et nordisk ministerråd for transport, hvor vi kunne udvikle den grænseoverskridende togdrift og indføre nattog mellem alle hovedstæderne til stor gavn for den grønne tænkning.

Jeg vil også pege på behovet for en styrkelse af Nordgen, som har en unik samling af genetisk materiale fra naturen og fra landbruget, hvis værdi vi ikke kan overvurdere. Også den nordiske undervisning af journalister i Aarhus på Nordisk Journalistcenter står i en meget kritisk økonomisk situation. Det skal sikres. Og jeg ved, at I har fået en henvendelse i Nordisk Ministerråd, og jeg vil bede samarbejdsministeren kigge på sagen her i elvte time, og jeg vil også gerne høre, hvad han har tænkt sig at gøre ved det.

Vi har i Nordisk Råd økonomiske udfordringer, fordi et flertal for få år siden gennemtvang en ødelæggende nedskæring på 9 pct. af Nordisk Råds budget. Den beslutning bør genovervejes. Det er urimelige vilkår at arbejde under i så vigtigt og godt et samarbejde som Nordisk Råd.

Så er der strategien om samfundssikkerhed. Vi har mange områder, hvor vi kan hjælpe hinanden: naturkatastrofer, skovbrande, oversvømmelser og storme. Og Nordisk Råd har igennem et år arbejdet med og vedtaget en visionær strategi for samfundssikkerhed, der lægger op til et meget tættere samarbejde blandt brandmænd og reddere og alt muligt andet, der skal være der, når vi har brug for det.

Det har vi sendt til Nordisk Ministerråd, og selv om Danmark har formandskabet, får vi halve svar, hvilket nu gør, at præsidiet vil have konsultationer med hver enkelt fagminister fra formandslandet for at få ordentlige svar. Det er jeg lidt flov over, når jeg er dansker og mødes med folkene i Nordisk Råd. Det kunne vi godt have gjort bedre, uanset at vi har haft travlt med corona.

Et andet område, hvor det vil give nordisk nytte at samarbejde, er på arbejdsmarkedet. Inden for bygge- og anlægsområdet er mafiaen fra bl.a. Bulgarien og Italien trængt ind på byggeområdet i Norge, Sverige og Danmark og sandsynligvis også Finland. Det betyder systematisk social dumping og snyd med skat og usikre arbejdsforhold. Vi er nødt til at få vores myndigheder, skattevæsen og arbejdstilsyn til at arbejde sammen, så vi kan stoppe den stigende kriminalitet, som vi ikke kan leve med.

Så vil jeg gerne rose det arbejde, der bliver lavet på grænsehindringsområdet, som er meget konkret, og som hr. Bertel Haarder har været inde på delvis, men som virkelig fortjener interesse. Jeg synes, det er helt klart, at vi i en kritisk situation med corona er nødt til også at benytte os af at lukke grænser, hvis det kan fremme, at vi får bugt med den forbandede virus. Men det er rigtig træls, når vi skal samarbejde, at vi ikke kan mødes.

Så mener jeg, at vi på medieområdet – det har jeg også nævnt heroppefra flere gange – har en stor mulighed for at bytte film og bytte udsendelser og dokumentarprogrammer, som vi alle sammen kan have gavn af. Og hvis vi øvede os lidt, tror jeg i hvert fald de fleste kunne snakke de nordiske hovedsprog og på den måde også endda få glæde af film og tv uden at skulle have det oversat.

Et andet område er livet i havene og ikke mindst i Østersøen. Jeg vil gerne høre ministeren, om han har taget initiativ til at evaluere den Baltic Sea Action Plan, altså indsatsen for et rent og godt havmiljø i Østersøen og mulighed for, at fiskene kan trives dér. For det er ved at være på tide nu. Det lovede vi jo hinanden for nogle år siden, og det er ved at være oppe over.

Kort sagt: Der er masser at gøre i Norden. Danmark skal i 2021 havde formandskabet for Nordisk Råd, hvor Annette Lind og Bertel Haarder er klar til at tage førerskabet. Jeg vil gerne opfordre os til at være ambitiøse, mere ambitiøse, hvis det er det, men i hvert fald ambitiøse. Lad os være visionære, lave samarbejder og investere mere i Norden og skabe verdens mest sociale, verdens mest bæredygtige og verdens mest integrerede region. Vi kan det, hvis vi vil det. Det er alene et spørgsmål om politisk vilje. Tak.

Så er der et spørgsmål fra fru Liselott Blixt.

Jamen hr. Christian Juhl, jeg kunne godt tænke mig at vende lidt tilbage til det med, at der mangler noget økonomi. Derfor vil jeg da gerne spørge ordføreren, om ordførerens gruppe eller ordføreren kunne være med til, at vi rettede henvendelse og så på, hvad der er sparet af penge under coronakrisen. Hvad ligger der af penge i de forskellige gruppers kasser, som vi ikke kan bruge, fordi der er coronakrise? Kunne vi ikke lave en opsamling på det hele vejen rundt i alle lande? Hvis vi nu gik frem i Danmark og sagde, at det kunne vi jo finde ud af, så kunne vi se, om vi kunne skubbe de penge tilbage og bruge dem på noget, som virkelig manglede, som hr. Christian Juhl var inde på. Det synes jeg da i hvert fald kunne være noget, vi kunne komme med her fra dansk side.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er allerede sat i gang på sidste præsidiemøde, endda med opbakning fra Nordisk frihed, som Dansk Folkeparti er en del af. Der blev der sagt til præsidentskabet, at de skulle prøve at undersøge, hvordan det ser ud i år – hvor meget vi reelt har sparet, og hvordan vi kan bruge de penge. Kan de frigives til andre aktiviteter? Kan vi undgå, at de skal tilbage i landenes kasser? For det er der jo også nogle regler om. Det vil sige, at jeg går ud fra, at vi nu her på præsidiemødet og i forbindelse med de møder, der er i udvalgene, får et svar fra præsidentskabet allerede her inden for en 3 uger elle en måned.

Så det er i gang. For der var rigtig mange, der var interesseret i at sige, at det må vi have sparet noget ved. Det er klart, at det program, som vi bruger, ikke har været billigt, fordi det skal kunne køre både med tolke og med vores taler til hinanden. Ordføreren har sikkert oplevet, når hun har været til møder i udvalget, at der har været lidt problemer med det, og at det har kostet penge.

Fru Liselott Blixt.

Jeg er i hvert fald enig i, at der var nogle problemer med deres system – KUDO, var det ikke det, det hed? Men vi har fået nogle møder ud af det alligevel.

Men det glæder mig at høre. Så det er bare for lige at replicere: Det glæder mig at høre, at man tager det op, og at vi samlet kan støtte det her med at kigge på økonomien.

Ordføreren.

Jeg tror, vi alle sammen er interesserede i – og det tror jeg ikke kun er i præsidiet, men i hele Nordisk Råd – at vi prøver at kigge på de her muligheder. Ikke sådan, at vi aldrig mødes, for det synes jeg vi skal, og det må så koste lidt at komme af sted til møder i de forskellige hovedstæder. Men vi er nødt til at prøve at kigge på, om ikke vi kan forbedre vores arbejde og måske hver anden gang mødes elektronisk, for så sparer vi jo både hoteller, rejser, og hvad ved jeg. Det er i øvrigt også billigere at få tolket, hvis man har tolkene med elektronisk, i stedet for at de er fysisk til stede. Så jeg tror også, at der i fremtiden vil ligge en besparelse, når først vi får styr på det her elektronik.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. De Konservatives ordfører er ikke til stede, og så går vi over til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Tak for ordet. Og tak for redegørelsen. Det var interessant at læse gennemgangen af aktiviteter igennem, som foregår under Nordisk Ministerråds budget. Nordisk samarbejde er en god ting, som vi skal fastholde. Der er mange af aktiviteterne, der er fornuftige og giver mening, for hvor vi med fordel kan samarbejde i de nordiske lande, skal vi naturligvis gøre det. Af de 12 overordnede mål, som indgår i visionen for det nordiske samarbejde frem mod 2030, indgår klima og/eller miljø i de 8. Det er bestemt også vigtigt, med der er jo også mange andre emner, man kan beskæftige sig med.

Jeg kan nævne som eksempler på nogle fornuftige tiltag i redegørelsen – det er ikke udtømmende, men bare nogle eksempler – at der har været erfaringsudveksling under covid-19-krisen, samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet og terrorbekæmpelse, og så er der kulturudvekslingen og fremme af kendskab til landene på tværs.

Man må sige, at der også er nogle områder, som virker mere som ord på et stykke papir end som realistiske målsætninger, og hvor jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvad der reelt kommer ud af arbejdet. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel.

Under Nordisk Ministerråds samarbejde om erhverv, energi og regionalpolitik er der fremsat initiativer, som – og jeg citerer: skal gøre Norden til ledende inden for bæredygtig økonomi, grøn transport, cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller, bæredygtig mineralproduktion, smart konnektivitet, digitalisering, artificial intelligence, ansvarlig dataanvendelse, life science og sundhedsteknologi samt bæredygtig havøkonomi. Intet mindre. Initiativerne skal gøre Norden til ledende inden for alle disse områder, så man må sige, at ambitionerne ikke fejler noget. Men hvad mon der reelt kommer ud af det?

Så fremgår det jo også, som det er blevet nævnt, at Nordisk Ministerråds sekretariat har betydelige problemer med deres økonomi og administration. Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke kan stå inde for Nordisk Ministerråds regnskab i 2019, og det er selvfølgelig bekymrende. Vi må se, hvad der videre kommer ud af undersøgelsen af det.

Med de ord vil jeg tage redegørelsen til efterretning. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Jeg forstod ikke helt det der med, at der var for store ambitioner. Jeg synes ikke, vi kan have for store ambitioner for, at erhvervsliv eller enkeltpersoner kan have et bedre samarbejde i Norden. Det er så nemt at samarbejde i Norden, og der er så mange, der gør det i forvejen, men oplever nogle hindringer for at gøre det. Derfor forstår jeg ikke, at ordføreren synes, at det kan være for ambitiøst. Jeg mener: Der er jo masser af penge at tjene på det for alle, og der er masser af forbedringer af livskvalitet for alle, hvis vi ellers kan få Nordisk Råd til at fungere bedre. Det er jo et meget, meget lille beløb, vi reelt investerer i det, i hvert fald hvad angår Nordisk Råd isoleret set.

Derfor synes jeg, at det virker ganske mærkeligt at synes, at det er at have for store ambitioner. Jeg synes da netop, at det er for beskedne ambitioner, hvis ikke vi virkelig tager det her program på ordet og siger, at det skal vi have gennemført.

Ordføreren.

Jeg forholdt mig sådan set kun til, at jeg synes, det virker meget ambitiøst, at vi skal igennem de her initiativer og blive ledende inden for alle de områder, og jeg satte spørgsmålstegn ved realismen i det.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil sige, at det er jeg da overhovedet ikke bange for. Det er da ganske mærkeligt, at en person, der normalt siger, at han repræsenterer erhvervslivet, fremkommer med sådan en holdning. Jeg vil da sige, at det, det private erhvervsliv, de private foreninger og de organisationer, vi har i landet, præsterer i de her år på tværs af de nordiske grænser, er imponerende. Og der er jeg enig med en person som hr. Bertel Haarder, som jo i den grad fremhæver, at vi næsten ikke kan få for meget samarbejde, for der er rigtig mange områder, hvor vi kan spare, og som vi kan få fælles nytte af, hvis vi bare ville bruge tiden på at få det aftalt og få det til at fungere.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var et spørgsmål. Men altså, det, jeg påpeger, er, at jeg synes, at det virker urealistisk, at vi skulle kunne blive ledende inden for alle de her områder med de initiativer, som er igangsat af Nordisk Ministerråd og udvalget her. Det var sådan set bare et spørgsmål om den formulering, der ligger i teksten, nemlig at jeg synes, at den måde, det bliver beskrevet på, ikke virker realistisk.

Så siger vi tak til ordføreren. Nu er hr. Rasmus Nordqvist nået frem, og så det er hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for SF. Værsgo.

Tak. Og tak til formanden og de gode kolleger for at være fleksible, når jeg nu prøvede at være to steder på én gang – det lykkedes ikke. Men jeg er glad for at nå frem nu, og at jeg kunne følge med i debatten på hele turen herhen.

Der er jo tit ved den her debat, når vi snakker om det nordiske samarbejde, at vi kritiserer alt det, der ikke fungerer – vi skal spare, vi skal gøre det hele, eller vi skal se på, hvordan vi kan få det, der er, til at fungere. Men noget af det, jeg også synes vi skal diskutere, når vi ser på den her redegørelse, er jo, hvilke ideer og ambitioner der kan være til at udvikle det her samarbejde og få det til at vokse, også på andre områder.

Når jeg er kommet for sent, er det faktisk, fordi jeg lige har været ude til et arrangement med kronprinsessen og fru Karen Ellemann og PlanBørnefonden omkring pigers og kvinders rettigheder i udviklingslande og udviklingsarbejde. Og det var egentlig også noget af det, jeg havde tænkt mig at snakke om, nemlig hvordan vi sørger for, at Norden som et samarbejde kommer til at spille en langt mere samlet aktiv rolle i vores verden, i den verden, vi lever i, for der er i den grad behov for at høre et samlet Nordens stemme, når vi ser ud i verden lige nu, og når vi ser, hvad der sker af ting og sager.

Jeg synes jo, at vi ud over at diskutere redegørelsen også skal pege på det her med at lave et endnu tættere samarbejde i Norden omkring udviklingspolitik. Hvordan er det, vi kan spille ind med al den viden, som der ligger i de enkelte lande, som jo hver især gør det rigtig godt? Hvordan kan vi gøre det sammen endnu bedre ved at pulje pengene, pulje den store stemme, vi kan få, også i større internationale fora, hvis vi gør det sammen. Det kunne jeg godt tænke mig var noget, man tog fat på fra dansk side som et initiativ, men også i forhold til større udenrigspolitiske spørgsmål, som ikke nødvendigvis handler om udvikling. Hvordan kan vi arbejde med freds- og konflikthåndtering, som jeg ved at hr. Christian Juhl jo har været meget optaget af i mange år? Hvordan kan vi som Norden få en stemme internationalt dér.

De ambitioner kunne jeg godt tænke mig at vi fik lagt ind i vores nordiske samarbejde, både i forhold til Ministerrådet og selvfølgelig i forhold til os, der sidder i Nordisk Råd med vores kolleger fra parlamenterne. Men det handler egentlig om at få Norden til at spille en større og vigtigere rolle internationalt, for der er brug for os. Jeg tror også, at det ville kunne styrke hvert land. Det ville både kunne styrke os ude i verden, men også i det europæiske samarbejde, hvis vi som Norden var langt bedre og langt tydeligere i vores koordinering af vores samarbejde.

Så ud over at jeg kan tilslutte mig mange af de ting, som hr. Christian Juhl sagde, omkring budgettet, skal jeg med skam særlig beklage de udfordringer, der er på kulturdelen, som jo er rigtig, rigtig vigtig, og så vil jeg egentlig gerne slå et slag for et tættere samarbejde, en større nordisk stemme i udviklingspolitik og international politik – for der er brug for os, også her i Folketinget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Liberal Alliances ordfører er ikke til stede, og det ser heller ikke ud til, at vores grønlandske og færøske kollegaer er til stede, og så er det ministerens tur. Derfor byder vi velkommen til ministeren for nordisk samarbejde. Værsgo.

Mange tak for det. Allerførst vil jeg gerne takke for det nordiske engagement i den kreds, der sidder her. Man kan jo mærke, at det er noget, der ikke bare er gået i blodet, men er gået i hjertet. Og sådan tror jeg det er for mange af os, som samarbejder nordisk, som har prøvet det og også gjort det gennem mange år. For vi kan se resultaterne af det. Vi kan se, at det ikke kun er ord på papir, men at vi, hvis vi samarbejder stærkt på tværs af landene, faktisk kan gøre noget i fællesskab og også få gode erfaringer fra de andre lande, som vi kan bruge til at skabe løsninger nationalt i vores egne lande. Tak for de mange forskellige bemærkninger. Jeg skal prøve at adressere dem her.

Hr. Bertel Haarder startede jo med at spørge: Hvor skal det globale lederskab komme fra? Jeg synes jo, det er et godt spørgsmål og et rettidigt spørgsmål, særlig når vi diskuterer de nordiske, for vi kan alle se det billede, som blevet opridset her: Den udvikling, der sker vest for os, er det en, vi sådan kan læne os op ad? Nej – måske efter november, det kan vi håbe på. Den udvikling, der sker øst for os, er det en, vi kan læne os op ad? Nej. Er Brexit og en nabo som Tyrkiet i syd noget, der er stabiliserende i forhold til at opnå nogle af de ting, som vi vil, i verden? Nej, det er det ikke.

Derfor er jeg fuldstændig enig i, at de fælles værdier, der binder os sammen på tværs af de nordiske lande, jo er helt afgørende og udgør en helt afgørende stemme i en verden, der er så meget i opbrud, som den er. Det skal vi udnytte fuldt ud, og det kan vi gøre langt stærkere, når vi står sammen og taler med én stemme i en masse forskellige sammenhænge, men sådan set også viser, at vi kan samarbejde om at udvikle løsninger, der faktisk også er svar på nogle af de kriser, vi står over for, og som også er med til at skabe ustabilitet i verden. Så jeg er helt enig i det perspektiv for det nordiske samarbejde, som her bliver tegnet op af hr. Bertel Haarder.

Vi er jo i de sidste måneder nu af det danske formandskab, og det har, som flere også har nævnt, været et uforudsigeligt år, selvfølgelig særlig på grund af coronaen. Men jeg har alligevel den oplevelse, at vi med det danske formandskab har fået sat et markant præg på arbejdet i Nordisk Ministerråd og også været med til at fremtidsorientere det. Og det vil jeg sige at vi har gjort i et meget stærkt samarbejde med både Grønland og Færøerne. Vi har jo haft den tilgang til formandskabet, at det skulle være vores fælles formandskab, så hele rigsfællesskabet har været med til at løfte den opgave, og det syntes jeg har foregået i et fantastisk godt og tæt samarbejde, som jeg gerne vil kvittere over for Grønland og Færøerne for.

Det er klart, at vi har haft en bunden opgave i det danske formandskab. Den nye vision, som statsministrene vedtog sidste år, skulle vi få omsat til en handlingsplan og selvfølgelig også et budget, som så skulle følge den handlingsplan på vej frem mod 2024. Det er sådan set første gang, at vi arbejder så konkret i et så langsigtet perspektiv. Her vil jeg også gerne takke for det samarbejde, der har været med delegationen, om den her proces, for det har været os, der ligesom har måttet tage ansvaret for at få sat det her skib i søen.

Jeg vil også gerne sige, at jeg har tilstræbt at have et meget tæt samarbejde med Nordisk Råd, og det gælder også om vedtagelsen af budgettet, hvor vi har haft en proces, der har været meget tættere, end man har oplevet tidligere, og det er jo, fordi jeg selv har oplevet, hvor dårligt det har været tidligere. Jeg nåede jo også til enighed med Nordisk Råds præsidium om et budgetudkast – ikke hvor Nordisk Råd har fået alle sine ønsker opfyldt, det erkender jeg, men hvor vi er kommet et godt stykke ad vejen i forhold til de ønsker, man kom med.

Vi har været nødt til selvfølgelig at lave nogle omprioriteringer, og det kommer sig af, at når vi alle sammen går ind for visionen om, at vi skal prøve at målrette aktiviteterne mod den grønne omstilling i langt højere grad, end de har været hidtil, er vi også nødt til at omprioritere nogle ressourcer til det formål. Det er det, vi har gjort, og derfor har vi en handlingsplan nu og et budget, der afspejler visionen, altså det grønne, det konkurrencedygtige og det socialt bæredygtige Norden, og det vil jo komme til at betyde, at vi kommer til at arbejde inden for områder som grønnere byggeri, flere bæredygtige offentlige indkøb, flere bæredygtige tekstiler, fokus på den nordiske natur, og vi kommer til at se på, hvordan vi kan understøtte reduktionen af marint affald og lave nogle grønne klimaløsninger. Det er alt sammen noget, som jeg tror vi er enige om, men som jo kræver, at vi puljer sammen og derfor kan have den styrke og den merværdi, der ligger i, at vi gør tingene sammen i nordisk regi. Og det har altså betydet nogle omprioriteringer.

Jeg ved jo selv, for jeg er tidligere formand for Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg, at det jo er de budgetter, der er de største i Nordisk Råd. Og det giver jo god mening, for jeg er enig med dem, der har sagt, at det er det helt fundamentale grundlag for nordisk samarbejde, men det er også der, de store penge ligger, og derfor er det også nødvendigt at tage en bid af det for at nå den grønne omstilling. Hver enkelt sektor, og det gælder også kultur- og uddannelsessektoren, har selv fået mulighed for at spille ind med grønne projekter, så man kan få sin andel af, om man så må sige, den grønne kage. Det har man også gjort i et vist omfang, men det har altså også været nødvendigt at omprioritere penge fra kulturen. Nordisk Råds præsidium har kæmpet hårdt for de prioriteter, som er nævnt af flere af jer her, og de har også fået noget ud af det.

I den endelige budgetaftale halverer vi jo den besparelse, der var på Nordisk Kulturfond, og vi halverer besparelsen på Orkester Norden, og der afsættes en kvart million kr. til nordisk litteratur-uge. Kulturstøtteprogrammet får også ekstra midler, for der bliver givet 350.000 til den fond, der prioriteres og administreres af Grønland, og vi afsætter 500.000 ekstra til det nordiske sprogsamarbejde. Det er bare for at sige: Jo, jeres repræsentanter i præsidiet har rent faktisk trykket på, og de har fået noget igen, og jeg synes, vi har landet et fint kompromis, selv om alle ikke har fået alt.

Så var der spørgsmålet om Nordisk Journalistcenter. Det er rigtigt, at med Nordisk Journalistcenter, som jeg jo kender udmærket, overgår vi til en anden form for samarbejde, der er mere projektorienteret, og der kan jeg nævne, at et af de projekter, hvor der nu er givet 2 mio. kr. til Nordisk Journalistcenter, handler om et nordisk nordvestrussisk journalistsamarbejde, der handler om at fremme en langt mere kritisk journalistik i det nordvestrussiske og en lang række andre ting. Så også der gives der fortsat penge fra Nordisk Råd til Nordisk Journalistcenter, men på en mere projektorganiseret måde.

Så er der jo hele diskussionen om Transportministerrådet. Jeg deler den ambition. Jeg synes, det er fuldstændig rigtigt, at man også i Nordisk Ministerråd burde have et transportministerråd, og det er ikke Danmark, der står i vejen for det. Så der kan jeg også kun opfordre til, at man prøver at påvirke sine parlamentariske kolleger i de lande, som er modstander af, at vi opretter sådan et råd, for før de er enige i det, får vi det ikke oprettet. Vi har gjort rigtig meget fra dansk side for, at det kunne ske, men vi skal have alle landene med, men det er altså desværre ikke lykkedes.

Så vil jeg gerne tale om noget, der måske ikke er blevet nævnt så meget i dag, men som jeg synes er afgørende og i hvert fald har været en drivkraft for mig i det år, der er gået, og det er de unges engagement. Jeg mener, det er helt afgørende, for at vi kan have et fortsat stærkt nordisk samarbejde, at vi satser på at få de unge med i langt højere grad. Derfor startede formandskabet Danmark også med en stor konference med unge, og der har været taget forskellige initiativer undervejs for at inddrage unge, hvilket desværre ikke har været muligt på grund af corona. Men det, at vi nu også sætter en klar grøn klimadagsorden, tror jeg også kan være med til i højere grad at trække de unge ind i det nordiske samarbejde.

Det er jo sådan, at det, der grundlæggende bærer samarbejdet, jo er, som blandt andre hr. Christian Juhl understregede, at vi mødes på tværs og taler sammen og udveksler erfaringer og får gode idéer. Det er jo det, der grundlæggende er det vigtige. Og det er jo ikke kun for os parlamentarikere, at det skal være sådan; det skal være sådan for de unge, det skal være sådan, at vi i de mange foreninger, vi har i vores lande, også kan mødes på tværs. Og der skal vi blive bedre til at understøtte det der folkelige møde – som det efter min opfattelse er – på tværs af de nordiske lande, som måske har været underprioriteret i en årrække. Det har vi også haft fokus på.

Og så nævner hr. Rasmus Nordqvist jo hele ligestillingsområdet – det var i hvert fald udgangspunktet – nemlig kvinders rettigheder som en særlig nordisk indsats. Og heldigvis har vi et godt, stærkt nordisk samarbejde her. Vi skulle have jo have afholdt en stor ungekonference i Danmark, hvor unge fra hele Norden skulle diskutere ligestilling – det kunne vi desværre ikke – men vi har også nu fået etableret et formaliseret lbgti-samarbejde på tværs af de nordiske lande, som yderligere kan løfte den dagsorden, også globalt set. Og jeg ved jo også som tidligere udviklingsminister, at vi har et stærkt samarbejde lige præcis omkring kvinders rettigheder; det skal vi selvfølgelig forstærke yderligere.

Corona har præget det nordiske samarbejde, og jeg har sagt at vi har været udfordret i forhold til det. Nogle siger også: Kunne vi ikke have været stærkere og mere koordineret, i forhold til hvordan vi har håndteret corona som sådan? Det tror jeg kunne være et ønskescenarie for alle. Men jeg tror, at virkeligheden jo er den, at når en sygdom som corona rammer os – vi ved ikke, hvad det er, vi ved ikke, hvor det kommer fra, vi ved ikke, hvordan det skal håndteres – er det første, der sker, ikke, at man stikker hovederne sammen blandt de nordiske lande og taler om, hvordan man tackler det her, og for dens sags skyld heller ikke i EU eller i FN. For så forsøger man nationalt, så godt man kan, med de kræfter og de kompetencer, som man har, at finde ud af, hvordan man gør det her med den viden, vi har her. Det gør jo selvfølgelig – og det har ikke kun været gældende for Norden, men over hele verden – at vi får forskellige tilgange til det. Og sådan tror jeg det må være, når det er sådan, at der er noget ukendt, der kommer til os, at vi så får erfaringer, som vi skal dele med hinanden, så vi bliver bedre til at tackle tingene; det er der ingen tvivl om.

Jeg kan kun sige, at under corona har jeg oplevet, at der har været et tæt samarbejde på en lang række områder blandt de nordiske lande. Det gælder på sundhedsområdet, men det gælder f.eks. også blandt udenrigsministrene, da vi skulle hente nordiske borgere hjem fra forskellige lande, som de var strandet i. Det gjorde vi jo fælles og ved en fælles anstrengelse. Vi har også løst forskellige grænseproblemstillinger undervejs, selv om ikke alle er blevet løst, og som samarbejdsminister har vi haft ekstraordinære møder på grund af coronaen.

Så jeg vil også sige, at vi har forsøgt at manøvrere i det her, og jeg synes også, det nordiske samarbejde har vist sit værd, og vi kommer til at samle op på det. Vi havde jo planlagt en fysisk konference på Færøerne, hvor vi skulle samle op på erfaringerne – den holder vi nu digitalt. Og så kommer der en fysisk konference i Finland næste år, hvor vi yderligere kan samle op på det.

Grænsehindringer vil jeg også bare fremhæve som et område, vi arbejder løbende med. Og tak for det gode samarbejde til hr. Bertel Haarder, som jo er formand for Grænsehindringsrådet. Det er et arbejde, som er utrolig vigtigt, for at vi fortsat kan styrke det nordiske samarbejde.

Og så vil jeg endelig til sidst nævne problemerne med økonomiadministrationen. Der kan jeg roligt sige, at jeg synes, at vi fra dansk side har været på pletten fra start; vi har stillet hårde, skarpe krav til generalsekretæren og sekretariatet i forhold til at få rettet op på den her situation. Derfor har vi stillet en række krav til sekretariatet, både på personalesiden og i forhold til en konkret liste over ting, der skal ske, og vi har også udsat godkendelsen af budgettet for 2021, indtil vi har et bedre overblik over, hvordan økonomien er for 2020. Det er klart, at det her i sidste ende handler om et ledelsesansvar, som skal løftes, og det håber jeg kommer til at ske. Fra dansk side har vi i hvert fald stillet meget, meget skarpt på den her situation.

Så endnu en gang tak for opbakningen, og også tak for samarbejdet til delegationen. Og jeg ønsker jo det nye danske formandskab for Nordisk Råd i 2021 al mulig held og lykke – det håber jeg også at vi kan samarbejde godt om.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og mange tak for ministerens besvarelse. Jeg synes da, det lyder rigtig godt, at man ikke putter noget ned i skuffen. Man gør faktisk rigtig meget, når det drejer sig om at få unge til at debattere og få kvinders ligestilling på dagsordenen og få et grønnere miljø, men vil man gøre noget for de børn, der lever i parforhold på tværs af landene? Der er sendt en forespørgsel til ministeren om et problem med en dansk mand med et lille barn. Den forespørgsel blev sendt væk, for det havde intet med ministerens område at gøre. Altså burde man ikke kigge på det samarbejde, så man faktisk kunne gøre noget, når det handler om mennesker, og når det ikke bare drejer sig om noget andet, som ikke involverer de samme følelser og de samme ting, som betyder noget? Når man opholder sig lang tid i et land, falder alle ens egne økonomiske forudsætninger i eget land. Det har menneskelige omkostninger. Hvad vil ministeren gøre ved det, og er det noget, man vil se på?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan ikke lige her på stående fod svare på, om der har været en konkret henvendelse til os. Det vil jeg selvfølgelig gerne se ind i. Men det er klart, at det sociale arbejde generelt og arbejdet med at sikre nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund jo også har prioritet og skal have prioritet i det nordiske samarbejde, så vi lærer af hinandens erfaringer i forhold til at blive bedre til at arbejde med de udsatte grupper. Noget af det, vi har fokus på under det danske formandskab, er udsatte unge, som der kommer til at køre konkrete projekter om. Men det gælder jo generelt, at vi selvfølgelig på det her område også skal udnytte det, at vi har gode erfaringer fra forskellige lande, som vi kan drage nytte af, for at sikre, at der gøres en bedre indsats.

Fru Liselott Blixt.

Nu er det jo sådan, at statsministeren er fra samme parti som ministeren og har været ude at sige, at vedkommende vil være børnenes statsminister. Her har vi et lille barn på 1 år på daværende tidspunkt, der havde et problem. Men jeg kan så fortælle ministeren, at det lille barn er kommet hjem til Danmark nu og er blevet dansk statsborger; men desværre har faren mistet alle rettigheder herhjemme og økonomisk hjælp. Det er bare for at sige, at der kunne have været gjort noget andet. Jeg håber, at man, næste gang der kommer en sag, går ind i sagen frem for bare at sende den videre.

Ministeren.

Som sagt kan jeg simpelt hen ikke erindre den konkrete sag. Jeg er ikke sikker på, at jeg har set den. Men mit udgangspunkt er jo, at vi så godt som muligt skal bruge det nordiske samarbejde, også til at blive bedre til at tage hånd om de svageste i vores samfund, og det gælder jo både ældre og unge og børn.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Når samarbejdsministeren siger, at vi skal satse på det grønne, er jeg sådan set enig i, at vi skal prioritere det ret højt, for vi kan sagtens få en masse fordele og fælles erfaringer ud af det, som kan bruges på tværs af de nordiske grænser.

Men jeg forstår så ikke, at ministeren siger, at vi kan lade Nordisk Journalistcenter gå over til projektarbejde. Hvis man skal have nogen til at arbejde med projekter i et tidligere østeuropæisk land – Hviderusland, Rusland, eller hvor pokker det nu kan være – skal der i forvejen være en basisaktivitet. Hvis man siger, at der her er et projekt, kommer der jo ikke lige svævende nogle enkeltpersoner og siger: Nu organiserer vi lige det her projekt. Der skal jo være et center eller en organisation til at kunne gribe et sådant projekt og til at søge om det. Derfor er det jo lidt ærgerligt, når de gennemfører kurser og konferencer om f.eks. klimajournalistik, at man så siger, at man hellere må spare på det – i en situation, hvor vi kunne have adresseret det grønne.

Det er det samme med ministerrådet. Jeg fatter det ikke. Altså, hvis vi ikke snart går i gang med den plan, som mange er enige om, om nattog i Norden, som så kan brede sig til Europa, er der jo andre, der tager den opgave. Så bliver det ikke os, der bliver entreprenører på det, og vi har jo ellers ekspertisen, f.eks. i Stockholm.

Ministeren.

Som sagt kender jeg det arbejde, der foregår ved Nordisk Journalistcenter. Jeg har selv besøgt det, og der foregår rigtig mange gode aktiviteter der. Det er også derfor, jeg glæder mig over, at man har fået 2 mio. kr. fra Nordisk Ministerråd – det er et af de projekter, som jeg umiddelbart kender til – som gør, at centeret kan drive deres aktiviteter og have et helt konkret samarbejde om at styrke den fælles journalistik i Nordvestrusland. Det synes jeg jo er meget vigtigt og et udtryk for, at vi prioriterer et samarbejde med Nordisk Journalistcenter.

Hr. Christian Juhl.

Tak for det. Jeg tror godt, at jeg kan høre mellem linjerne, at ministeren godt er klar over, at det ikke kan nytte noget, at centeret med den basisydelse, de leverer i dag, ikke er der, hvis de så oveni skal lave projekter. Projekterne hviler jo på selve centeret, og hvis vi fjerner basisydelsen, som sørger for, at centeret er der og kan lave uddannelser og sådan nogle ting, hvordan skal de så kunne lave sådan et projekt? Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der også er en stribe ting, som ministerrådet har afvist. Det er f.eks. en øget indsats over for antibiotikaresistens. Vi ved jo, hvor problematisk det vil være på sygehusene, hvis det breder sig. Det er jo en reel trussel for os i øjeblikket, og vi kan spare mange penge ved, at vi går sammen om at forske i det her område.

Gør det ikke indtryk, når et enigt præsidium prøver at pege på sådan nogle ting og siger til jer: Det må I prøve at finde nogle penge til? Det er jo ikke helt almindeligt, at præsidiet er så enig, som det netop har været omkring det her budget. Jeg har ikke set det før i den tid, jeg har arbejdet med det. Det er jo en helt særlig situation, at alle partier er enige om at sige til ministerrådet: Det her ønsker vi altså at I får gennemført.

Ministeren.

Jeg har kæmpe respekt for den enighed, der er og har været i præsidiet omkring budgetprioriteringer. Men min udfordring og formandskabets udfordringer er jo selvfølgelig, at vi gerne vil have, at vi opprioriterer det grønne og klimaet, og så skal vi finde de penge et andet sted. Derfor kan vi ikke imødekomme alle de krav, der har været, ej heller fra præsidiets side. Vi har i øvrigt imødekommet nogle af dem. Jeg har gennemgået nogle af dem her. Og antibiotikaresistensarbejdet kommer stadig væk til at foregå som et samarbejdsfelt mellem de nordiske lande.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.