L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om det er den politiske intention med vandselskaberne, at indførelse af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger skal udhule økonomien i vandselskabernes kerneforretning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 98
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

4. december 2020

J nr.

2020 - 2414

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november stillet mig føl-

gende spørgsmål 9 til L 98, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 9

Vil ministeren redegøre for, om det er den politiske intention med vandselskaberne,

at indførelse af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger skal udhule økono-

mien i vandselskabernes kerneforretning? Spørgsmålet stilles, da effektiviserings-

krav på klimatilpasningsprojekter vil påvirke vandselskabernes kerneforretning ne-

gativt.

Svar

Det er hverken hensigten eller forventningen at ændringerne i reglerne for klimatil-

pasning udhuler selskabernes økonomi, men derimod at selskaberne har et incita-

ment til at investere så fornuftigt som muligt.

Selskabernes fremtidige indtægtsrammer afhænger af en række forskellige fakto-

rer, herunder fx tillæg til nye opgaver, produktivitetsudviklingen i sammenlignelige

brancher (gennem det generelle effektiviseringskrav) og prisudviklingen. Det er

vanskeligt at forudsige udviklingen i disse faktorer, men det er ikke forventeligt, at

vandselskabernes kerneforretning overordnet set påvirkes negativt af effektivise-

ringskrav på klimatilpasningsløsninger.

Det bemærkes desuden, at selskabernes omkostninger løbende pristalsreguleres.

Pristalsregulering trækker selskabernes indtægtsrammer lidt opad, mens effektivi-

seringskrav trækker selskabernes indtægtsrammer lidt nedad. Pristalsregulering og

effektiviseringskrav bidrager begge til, at selskaberne hverken opkræver for meget

eller for lidt i forhold til at foretage de nødvendige investeringer, som de står over-

for. Pristalsregulering og effektiviseringskrav bør følges ad, så den ene ikke foreta-

ges uden den anden.

Når man ser på de økonomiske nøgletal, tyder det desuden på, at der er betydelig

opsparet kapital i vandsektoren. En opgørelse lavet af Forsyningssekretariatet viser

eksempelvis, at vandselskabernes samlede henlæggelser var på i alt cirka 2,3 mia.

kr. ultimo 2018. Det svarer til cirka 15 pct. af selskabernes indtægtsrammer.

Når det er sagt, så er partierne i aftalen også enige om, at det frem mod implemen-

teringen af den justerede økonomiske regulering skal overvejes, om der er behov

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

L 98 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om det er den politiske intention med vandselskaberne, at indførelse af effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger skal udhule økonomien i vandselskabernes kerneforretning, til klima-, energi- og forsyningsministeren

for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Det er vi derfor i gang

med at se nærmere på, herunder om de nuværende krav er så retvisende som mu-

ligt.

Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, som skal godkende de

overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.

Jeg ser på den baggrund frem til at drøfte spørgsmålet i de kommende drøftelser.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2