Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94
Offentligt
2292823_0001.png
Den 30. november 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (MOF alm. del) til L 94, forslag til
lov om Den Danske Klimaskovfond stillet den 25. november af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 13 til L 94
”Hvordan
vil ministeren sikre, at klimaskovfonden kun støtter
projekter/aktiviteter med en natur- og biodiversitets effekt, så det undgås, at
fonden støtter rejsning af plantagelignende skov uden egentligt naturindhold? Og
vil ministeren sikre, at fonden ikke kun understøtter plantet skov, men også støtter
plads til arealer der springer i skov?”
Svar
Det fremgår af lovforslaget, at Klimaskovfonden har klimaet som sit helt centrale
hovedhensyn, dog altid under hensyntagen til natur og biodiversitet.
Skovrejsning i medfør af Klimaskovfonden skal derfor først og fremmest sikre, at
der lagres mest muligt CO2 i stabile skovstrukturer. Dette er i lovforslaget
beskrevet ved, at Klimaskovfonden skal tilstræbe, at der etableres robuste, stabile
og modstandsdygtige skove. Det fremgår, at skovene skal anlægges med ydre
skovbryn og med træarter og træartsblandinger, så risiko for stormfald og angreb
af sygdomme og skadegørende insekter minimeres, og så klimaeffekten og
investeringens robusthed sikres bedst muligt. Der kan også indgå områder til
naturlig tilgroning i de nye skovarealer, idet alene afholdte udgifter til f.eks.
tilplantning af trægrupper eller opsætning af hegn kan finansieres af fonden.
Det betyder, at hensigten ikke er, at fonden skal etablere ensartede
nåletræsplantager. Løvtræ forventes at skulle indgå sammen med nåletræ for at
opbygge robuste skove med en balanceret klima-natureffekt.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk