Skatteudvalget 2020-21
L 90
Offentligt
2296460_0001.png
3. december 2020
J.nr. 2020 - 6649
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 90 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af dele
af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 16. november 2020.
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 90 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/11-20 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme om foretræde vedrørende udfordringer med CO2-kritisk el-import, til skatteministeren
2296460_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. november 2020 fra Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, jf. L 90 - bilag 2.
Svar
1.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme anerkender, at forslagene om lavere el-
varmeafgift og højere rumvarmeafgift på fossile brændsler er i overensstemmelse med
den grønne omstilling.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme påpeger samtidig, at forslagene om æn-
drede afgifter vil medføre en øget efterspørgsel efter el og et mindre incitament til at pro-
ducere kraftvarme, hvilket kan medføre en højere import af el. Importeret el kan have et
højere indhold af CO
2
end dansk produceret el. Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme foreslår derfor at ændre i den såkaldte E-formel, hvilket vil gøre det mere attraktivt
at producere fossil kraftvarme i Danmark.
Kommentar
Kraftvarmeværker producerer samtidig fjernvarme og elektricitet. Kraftvarmeværkerne
betaler afgift af fossile brændsler, der anvendes som input til varmeproduktion, mens der
gives afgiftsfritagelse for brændsler, der medgår til elproduktion. For elektriciteten betales
i stedet energiafgift af el til forbrug i Danmark.
Fordeling af afgiftsgrundlaget til el og varme opgøres efter formler, som fx den omtalte
E-formel.
Ændres E-formlen fra den nuværende andel på 67 pct. til fx 45 pct., vil det medføre, at
energiafgiften på den fossile varmeproduktion reduceres. Derved vil det blive mere at-
traktivt at producere el ved brug af fossile brændsler. Det trækker i retning af øget CO
2
-
udledning fra dansk grund.
En reduktion af andelen i E-formlen vil dermed arbejde imod den danske 70 pct.-målsæt-
ning.
I sammenhæng hermed bemærkes, at import af el ikke påvirker den danske 70 pct.-mål-
sætning. Dertil kommer, at CO
2
-udledningen fra importeret el typisk vil være lavere end
ved dansk el, der er produceret ved brug af fossile brændsler.
Side 2 af 2