Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2402212_0001.png
26. maj 2021
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 25. maj 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommentar til henvendelsen af af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning og omregning til danske kroner for et udenlandsk fast driftssted, til skatteministeren
2402212_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. maj 2021 fra KPMG Acor Tax, jf. L
89 - bilag 20.
Svar
1.
KPMG Acor Tax (KPMG) fremsender et eksempel med reference til sin henvendelse
af 20. maj 2021 i SAU L 89
spm. 25.
I eksemplet har et dansk hovedkontorselskab et salgskontor i udlandet, der beskattes som
et fast driftssted, og som derfor ikke indgår i opgørelsen af den danske skattepligtige ind-
komst efter territorialprincippet.
Det faste driftssted har varedebitorer på 50 mio. i den lokale valuta over hele året. En
stigning i den lokale valuta i forhold til danske kroner udgør 10 pct. over hele året og vil
medføre en regnskabsmæssig gevinst hos det danske selskab på 5 mio. kroner. Denne ge-
vinst beskattes ikke i udlandet, da det faste driftssted aflægger sin lokale selvangivelse i
den lokale valuta. Der udarbejdes forudsætningsvis alene et udenlandsk internt skatte-
regnskab til brug for den lokale selvangivelse. Der er ingen krav om udarbejdelse af lokalt
regnskab herunder i den lokale valuta til andre formål.
KPMG lægger til grund, at gevinsten på 5 mio. kr. ikke er skattepligtig i Danmark efter
territorialprincippet, da varedebitorerne og gevinsten skal allokeres til det udenlandske fa-
ste driftssted.
KPMG spørger, i hvilket omfang gevinsten skal medregnes til CFC-indkomsten og den
skattepligtige indkomst opgjort efter danske skatteregler, når det danske selskab aflægger
skatteårsregnskab i danske kroner og anvender lagerprincippet.
KPMG beder i forlængelse heraf om, at det bekræftes, at CFC-indkomsten for det faste
driftssted kan ske ved omregning af den skattepligtige indkomst opgjort i den lokale va-
luta efter principperne i sambeskatningsbekendtgørelsens kapitel 3 om international sam-
beskatning, således at den ovenstående regnskabsmæssige gevinst på 5 mio. kr. ikke ind-
går ved opgørelsen af CFC-indkomsten.
Kommentar
Spørgsmålene ses ikke at vedrøre fortolkningen af de i lovforslaget foreslåede ændringer
af CFC-reglerne, men derimod forståelsen af gældende regler, som ikke er foreslået æn-
dret.
Det forhold, at et regnskab aflagt i en udenlandsk lokal valuta omregnes til danske kroner
ses umiddelbart ikke at give anledning til en kursgevinst, der skal medregnes ved opgørel-
sen af CFC-indkomsten. Det bemærkes herved, at det følger af selskabsskattelovens § 8,
stk. 2, 3. pkt., at et selskab i relation til et udenlandsk fast driftssted kun beskattes af posi-
tiv indkomst,
”der
ville være omfattet af CFC-beskatningen i § 32, hvis det faste driftssted
havde været et datterselskab”.
Dette indebærer, at opgørelsen
af CFC-indkomsten for det
Side 2 af 3
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommentar til henvendelsen af af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning og omregning til danske kroner for et udenlandsk fast driftssted, til skatteministeren
2402212_0003.png
faste driftssted kan ske ved omregning af den skattepligtige indkomst opgjort i den lokale
valuta efter principperne i sambeskatningsbekendtgørelsens kapitel 3 om international
sambeskatning, jf. herved også SKM2002.628LR.
2.
KPMG spørger, hvordan og hvornår valget af den skattemæssige valuta skal ske, hvis
en opgørelse af CFC-indkomsten og de enkelte transaktioner i danske kroner medfører
CFC-beskatning, mens en opgørelse af CFC-indkomsten og de enkelte transaktioner i
den lokale valuta og omregning til danske kroner ikke medfører CFC-beskatning.
KPMG beder om, at det forudsættes, at det faste driftssted ikke tidligere har været CFC-
beskattet, ligesom der heller ikke tidligere har været valgt skattemæssig valuta for det faste
driftssted.
Kommentar
Idet der i øvrigt henvises til kommentaren til punkt 1, bemærkes det, at der ikke ses at
være behov for særskilt at vælge, hvornår den udenlandske indkomst skal omregnes til
danske kroner, da nettoindkomsten opgøres med udgangspunkt i indkomstopgørelsen i
det faste driftssted, som forudsættes at have anvendt den lokale valuta.
Side 3 af 3