Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 til L 81 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der sikrer
et krav om partshøring for fysiske eller juridiske personer, der optages på forbuds-
listen? Kravet om partshøring skal udarbejdes således, at overførsler ikke kan finde
sted under partshøringen.
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i forbindelse med
udformningen af lovforslaget har været en grundlæggende præmis, at der kun fo-
retages fravigelser af almindelige forvaltningsretlige regler, i det omfang det er pro-
portionalt med hensynet til at sikre, at den foreslåede ordning ikke bliver ineffektiv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at en fravi-
gelse af reglerne om pligt til partshøring er nødvendig for at sikre, at den foreslåede
ordning ikke bliver ineffektiv. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.3.2, er der
i den forbindelse lagt vægt på, at fysiske og juridiske personer, der overvejes opta-
get på forbudslisten, i langt de fleste tilfælde må antages at være hjemmehørende
i udlandet, og at forelæggelse af oplysninger derfor oftere end ellers vil kunne være
forbundet med væsentlige vanskeligheder, f.eks. fordi personens eller organisatio-
nens adresse vil være ukendt. Endvidere tilsiger formålet med optagelse på for-
budslisten, dvs. at forhindre støtte fra personer og organisationer m.v., der modar-
bejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder, til modtagere i Danmark, at der ikke partshøres, før der træffes afgørelse
om optagelse på listen, idet partshøring vil betyde, at den pågældende juridiske
eller fysiske person herved vil blive bekendt med den verserende sag om optagelse
på forbudslisten og således vil få mulighed for at donere, før den pågældende er
optaget på forbudslisten. Der vil endvidere sandsynligvis kunne forekomme til-
fælde, hvor partshøring af en fysisk eller juridisk person, som Udlændingestyrelsen
undersøger, vil kunne blive misbrugt af den pågældende, f.eks. ved at den pågæl-
dende unødigt forhaler en afgørelse, eller
–
som nævnt
–
fremskynder overførelsen
Side
1/3
23. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 3657
1539008