Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 21 til L 81 efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende be-
mærkninger, der fjerner muligheden for at anvende anonyme IP-adresser og ano-
nyme logins ved undersøgelse af sager om optagelse på forbudslisten?
Svar:
Et ændringsforslag, som det efterspurgte vil kunne formuleres som anført neden-
for.
Det fremgår af afsnit 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at undersøgelser på
internettet, hvis det er nødvendigt for at kunne indsamle oplysninger, vil kunne ske
ved brug af anonyme IP-adresser og anonyme logins for at undgå, at Udlændinge-
styrelsens adgang til specifikke hjemmesider og sociale medier vil blive afskåret,
således at Udlændingestyrelsen ikke i praksis har mulighed for at oplyse sagen. Det
vil således ikke kunne udelukkes, at der er personer, som har oprettet en offentlig
hjemmeside eller lignende, og som vil søge at undgå, at Udlændingestyrelsen kan
følge opslag på hjemmesiden m.v. ved at bestemte IP-adresser, som tydeligt er
knyttet til Udlændingestyrelsen, blokeres, således at der ikke vil være adgang til
den konkrete hjemmeside fra disse IP-adresser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at muligheden for at an-
vende anonyme IP-adresser og anonyme logins er vigtig for at sikre den foreslåede
ordnings effektive virkning.
Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som det nedenstående.
18. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 701
1498648
Side
1/3