L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen fra FrikirkeNet, jf. bilag 3, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 81
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 14 til L 81 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 14:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. november 2020 fra Frikirke-

Net, jf. bilag 3.

Svar:

Der henvises i spørgsmålet til en henvendelse fra FrikirkeNet, hvori organisationen

fremkommer med en række forslag til ændringer af lovforslaget.

Frikirkenet anfører for det første, at formuleringerne om at

” odarbejde eller

u der i ere de okrati og gru dlægge de friheds og e eskerettigheder” sa t

lovens bemærkninger hertil er for brede og ukonkrete. Frikirkenet foreslår i forlæn-

gelse deraf, at personer, som kan optages på forbudslisten i stedet afgrænses efter,

om der sker aktiv promovering eller begrundet mistanke om aktiv promovering af

de holdninger, der er omfattet af forkynderloven.

Alternativt ønsker Frikirkenet, at det indskrives i bemærkningerne til lovforslaget,

at ”kriterier for at ku e blive præst, leder eller tilsvare de, forståelse af ægteska-

bet som værende mellem en mand og en kvinde samt holdninger om livets begyn-

delse” ikke a ses for de okratiu dergrave de.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det har været en målsæt-

ning at anvende så præcise definitioner som muligt samtidig med, at der er taget

hensyn til, at loven ikke får et for statisk anvendelsesområde, der begrænser ud-

lændingemyndighederne og domstolenes mulighed for at kunne foretage en kon-

kret vurdering i det enkelte tilfælde med henblik på at sikre, at loven finder anven-

delse i overensstemmelse med lovgivers intentioner.

4. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 22285

1464723

Side

1/5

L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen fra FrikirkeNet, jf. bilag 3, til udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med lovforslaget er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herun-

der udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virk-

somheder, kan modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder ved at give donationer.

Regeringen ønsker dermed ikke, at lovforslagets anvendelsesområde skal afgræn-

ses til de tilfælde, som nævnes i lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af

udlændingeloven (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religi-

øse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse).

Som det fremgår af afsnit 2.1.2.1 i bemærkningerne til lovforslaget, vil det ikke være

ethvert virke, der vil kunne anses for at modarbejde eller underminere demokratiet

og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Bl.a. vil det forhold, at en or-

ganisation agiterer for, at kvinder ikke bør bestride en stilling som religiøs forkyn-

der, ikke i sig selv kunne begrunde en optagelse på forbudslisten. Der bør i stedet

lægges vægt på, om organisationen i forbindelse med oplysningskampagner, for-

kyndelse el.lign. giver udtryk for, at retten til ligestilling bør afskaffes eller afgø-

rende indskrænkes. Tilsvarende vil f.eks. det at opfordre til ikke at benytte sig af

stemmeretten ikke i sig selv indebære, at en person eller organisation anses for at

modarbejde eller underminere demokratiet. En sådan oplysning vil således ikke i

sig selv kunne føre til, at den pågældende person eller organisation optages på for-

budslisten, men vil, hvis der foreligger yderligere indikationer på, at personen eller

organisationen anses for at modarbejde eller underminere demokratiet og grund-

læggende frihedsrettigheder, kunne føre til, at Udlændingestyrelsen beslutter at

undersøge personen eller organisationen nærmere.

Det er ikke muligt i bemærkningerne at anføre en udtømmende liste af forhold som

er, eller ikke er, omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.

Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen, forud for indstilling af en fysisk

eller juridisk persons optagelse på forbudslisten, vil skulle vurdere, om optagelse

på forbudslisten og et deraf følgende forbud mod at modtage donationer fra den

pågældende konkret vil være proportionalt i forhold til hensynet til at beskytte det

danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ved denne

proportionalitetsvurdering vil det indgå bl.a., hvor tungtvejende grundene for at

optage den pågældende på forbudslisten er.

Regeringen mener, at potentielt ekstreme kræfter i udlandet ikke skal have lov til

at finansiere aktiviteter i Danmark, der kan modarbejde eller underminere vores

demokrati og vores grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det er imidlertid ikke intentionen med dette lovforslag unødigt at ramme f.eks. fre-

delige religiøse samfund, som ikke modarbejder eller underminerer demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Side

2/5

L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen fra FrikirkeNet, jf. bilag 3, til udlændinge- og integrationsministeren

Med forslaget vil det i sidste ende være den siddende udlændinge- og integrations-

minister, der kan beslutte, om personer, organisationer og myndigheder skal opta-

ges på forbudslisten. Men f.eks. det at tale imod fri abort eller homoseksuelle æg-

teskaber mener jeg ikke i sig selv er grundlag for, at en person eller organisation

anses for at modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder.

Der henvises endvidere til svarene på spørgsmål nr. 1, 4 og 6 til lovforslaget.

FrikirkeNet anfører videre, at det bør bero på en domstolsafgørelse, hvis en

dansk statsborger skal optages på donationslisten og Udlændingestyrelsen kun skal

kunne gøre brug af falske profiler efter dommerkendelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at optagelse på forbudslisten

ikke vil udgøre en strafferetlig sanktion over for den fysiske eller juridiske person,

som optages på listen, samt at afgørelser truffet af udlændinge- og integrationsmi-

nisteren vil kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand og domstolene. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at kompetencen til

at bedømme overtrædelser af lovforslagets forbud mod at modtage bestemte do-

nationer eller tilsidesættelsen af pligten til at returnere sådanne donationer, vil

ligge hos domstolene, og at det vil være politiet, der vil efterforske sager om over-

trædelse af forbuddet.

For så vidt angår spørgsmålet om Udlændingestyrelsens brug af profiler, som ikke

kan henføres til Udlændingestyrelsen, fremgår det af lovforslagets afsnit 2.2.2, at

undersøgelser på internettet, hvis det er nødvendigt for at kunne indsamle oplys-

ninger, vil kunne ske ved brug af anonyme IP-adresser og anonyme logins for at

undgå, at Udlændingestyrelsens adgang til specifikke hjemmesider og sociale me-

dier vil blive afskåret, således at Udlændingestyrelsen ikke i praksis har mulighed

for at oplyse sagen. Det vil således ikke kunne udelukkes, at der er personer, som

har oprettet en offentlig hjemmeside eller lignende, og som vil søge at undgå, at

Udlændingestyrelsen kan følge opslag på hjemmesiden m.v. ved at bestemte IP-

adresser, som tydeligt er knyttet til Udlændingestyrelsen, blokeres, således at der

ikke vil være adgang til den konkrete hjemmeside fra disse IP-adresser.

Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen af samme grund også i forbindelse

med sagsoplysningen vil kunne benytte sig af profiler, som ikke vil kunne henføres

til Udlændingestyrelsen, med henblik på søgning på åbne og lukkede profiler samt

grupper på sociale medier på internettet. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen

som led i undersøgelserne ikke må handle på en sådan måde, at nogen tilskyndes

til antidemokratisk adfærd eller til på anden vis at modarbejde eller underminere

demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at styrelsen

alene vil have adgang til at observere.

Side

3/5

L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen fra FrikirkeNet, jf. bilag 3, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ovennævnte frem-

gangsmåde ikke gør det påkrævet eller hensigtsmæssigt at ændre den foreslåede

ordning således, at Udlændingestyrelsens brug af profiler, som ikke vil kunne hen-

føres til Udlændingestyrelsen, skulle kræve dommerkendelse.

Frikirkenet foreslår endelig, at der etableres et lovmæssigt udgangspunkt om

partshøring, der vil kunne fraviges under nærmere angivne omstændigheder, ek-

sempelvis hvis det ikke er muligt at etablere kontakt til den fysiske eller juridiske

person, eller såfremt der er en konkret begrundet mistanke om, at der vil blive

overført donationer, inden der sker optagelse på forbudslisten og at det tilføjes, at

retten til at donere midlertidigt suspenderes fra det øjeblik, hvor partshøringen for-

kyndes, til der er truffet en afgørelse i sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i forbindelse med ud-

formningen af lovforslaget har været en grundlæggende præmis, at der kun fore-

tages fravigelser af almindelige forvaltningsretlige regler, i det omfang det er pro-

portionalt med hensynet til at sikre, at den foreslåede ordning ikke bliver ineffektiv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at en fravi-

gelse af reglerne om pligt til partshøring er nødvendig for at sikre, at den foreslåede

ordning ikke bliver ineffektiv. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.3.2, er der

i den forbindelse lagt vægt på, at fysiske og juridiske personer, der overvejes opta-

get på forbudslisten, i langt de fleste tilfælde må antages at være hjemmehørende

i udlandet, og at forelæggelse af oplysninger derfor oftere end ellers vil kunne være

forbundet med væsentlige vanskeligheder, f.eks. fordi personens eller organisatio-

nens adresse vil være ukendt. Endvidere tilsiger formålet med optagelse på for-

budslisten, dvs. at forhindre støtte fra personer og organisationer m.v., der modar-

bejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, til modtagere i Danmark, at der ikke partshøres, før der træffes afgørelse

om optagelse på listen, idet partshøring vil betyde, at den pågældende juridiske

eller fysiske person herved vil blive bekendt med den verserende sag om optagelse

på forbudslisten og således vil få mulighed for at donere, før den pågældende er

optaget på forbudslisten. Der vil endvidere sandsynligvis kunne forekomme til-

fælde, hvor partshøring af en fysisk eller juridisk person, som Udlændingestyrelsen

undersøger, vil kunne blive misbrugt af den pågældende, f.eks. ved at den pågæl-

dende unødigt forhaler en afgørelse, eller

–

som nævnt

–

fremskynder overførelsen

af en påtænkt donation. Det er således vurderingen, at sagernes karakter i almin-

delighed vil tale for, at partens interesse i at blive bekendt med sagens eksistens

m.v., bør vige for væsentlige offentlige interesser.

Side

4/5

L 81 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen fra FrikirkeNet, jf. bilag 3, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en ordning, hvorefter retten

til at donere suspenderes under en partshøring, i mange tilfælde ikke vil kunne

håndhæves over for donatorer, som befinder sig i udlandet. Samtidig vil en sådan

ordning, forudsat at donatoren ikke optages på en forbudsliste under suspensions-

perioden, medføre, at modtagere af donationer fra den pågældende ikke vil kunne

være bekendte med, at donationen ikke må modtages.

Regeringen vil derfor ikke foreslå en sådan ændring.

Som det fremgår af afsnit 2.2.5 i bemærkningerne til lovforslaget, finder de almin-

delige regler i forvaltningslovens § 19 om partshøring anvendelse ved den foreslå-

ede særlige adgang til genoptagelse af sagen om optagelse på forbudslisten.

Det betyder, at der i forbindelse med genoptagelsessagen vil skulle partshøres efter

de almindelige regler i forvaltningslovens § 19.

Ligeledes vil genoptagelsesafgørelsen efter de almindelige forvaltningsretlige reg-

ler i forvaltningslovens §§ 22 og 24 skulle meddeles individuelt til den pågældende

og ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-

dende medhold.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål nr. 16 til lovforslaget.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

5/5