Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 90 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 19. november 2020 af Carl Valentin
(SF).
Spørgsmål nr. 90 til L 77
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange minkvarianter af virus der er påvist hidtil, og hvad det teoretiske
antal mulige varianter er, der vil kunne opstå ved interaktionen menneske-mink-mennesker?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet,
som har indhentet bidrag fra Statens Serums Institut, der oplyser følgende:
”Der er medio november 2020 observeret ca. 20 forskellige minkvarianter med forskellige
mutationer/ændringer i spikeproteinet. En del af disse er fundet i både mink og mennesker. Der er dog
også en del varianter, der kun er fundet i mink, og der er fundet minkvarianter i mennesker med
yderligere mutationer/ændringer i spikeproteinet, der ikke er fundet i mink.
Ovenstående tal forventes løbende at blive ændret, når flere sekvenser fra mink og mennesker bliver
analyseret.
Det teoretiske antal mulige varianter, der kan opstå, er højt, men det reelle antal vil være begrænset,
da der skal være en lang række faktorer tilstede for at nye minkvarianter opstår ved interaktionen
mellem mennesker-mink-mennesker.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk