Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink stillet den 14. november 2020 af Per Larsen (KF)
og ikkemedlem af udvalget Rasmus Jarlov (KF) og Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 9 til L 77
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at det er nødvendigt at give adgang uden
retskendelse til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af heraf?”
Svar
For at kunne kontrollere, at der ikke udføres aktiviteter, der efter de foreslåede regler i lovforslaget
ikke er tilladt, er det nødvendigt, at tilsynsmyndigheden har mulighed for adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger m.v. Den alvorlige situation med
COVID-19 gør det ikke mindre nødvendigt, at tilsynsmyndighederne kan få adgang til ejendomme m.v.
for at kontrollere, at de foreslåede regler i lovforslaget efterleves.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil kontrollen ofte skulle
gennemføres i ejendomme og på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del
ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til kontrol, herunder retten til at
gennemse dokumenter m.v., til den forretningsmæssige del.
Jeg kan dog oplyse, at der
–
som opfølgning på aftalen af 16. november 2020 mellem regeringen og
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om aflivning og midlertidigt
forbud mod hold af mink
–
vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget om, at der skal være
indhentet en retskendelse, inden myndighederne kan få adgang til offentlig og privat ejendom m.v.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk