Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2292114_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 89 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink stillet den 19. november 2020 efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 89 til L 77
”Kan
ministeren bekræfte, at et antal
og i givet fald hvor mange - af landets minkfarme der i de
seneste år er opkøbt af kinesiske interessenter med base i skattely på Cayman Islands, og er det
regeringens holdning, at disse selskaber skal kompenseres for deres investeringer?”
Svar
Fødevareministeriet har ikke en opgørelse over, hvor mange af landets minkfarme der har kinesiske
ejere med base på Cayman Islands. Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål 92 til L
77 kan det imidlertid oplyses, at der er 8 CVR-registrerede virksomheder baseret på minkavl, der enten
er helt eller delvist er ejet af udenlandske virksomheder og/eller personer.
Der er fortsat politiske forhandlinger om erstatningen til minkbranchen. Det skal herunder afklares
hvordan erstatningerne bør behandles skatte- og momsmæssigt. Det bemærkes, at udgangspunktet er,
at modtagere af erstatning og kompensation vil blive beskattet i det omfang, en sådan beskatning
følger af skattelovgivningens almindelige regler.
Det bemærkes endvidere, at de danske skatteregler generelt indebærer, at eventuelle udbyttebetalinger
fra danske selskaber til ejere i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
herunder fx Cayman Islands, beskattes i Danmark.
./.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk