Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 38 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 14. november 2020 af Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 38 til L 77
”I
forbindelse med lovforslaget kan ministeren vælge at se bort fra øvrig lovgivning i forbindelse med
bortskaffelse af mink. Kan ministeren garantere, at bortskaffelsen af døde mink ikke udgør en risiko
for miljøet, herunder vandmiljøet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøministeriet, og miljøministeren udtaler følgende:
”Det er ikke muligt at udstede en garanti
for, at bortskaffelsen af døde mink ikke udgør en risiko for
miljøet.
Miljøstyrelsen har oplyst følgende i forbindelse med vurdering af nedgravning af mink på forsvarets
arealer i hhv. Holstebro og ved Karup-Kølvrå:
”Det
vurderes på det foreliggende grundlag, at der vil være tale om ikke væsentlige potentielle
midlertidige påvirkninger af overfladevandet i de to områder. Det skal forstås således, at der ikke
forventes en akut påvirkning af overfladevand, og at det i det hele taget er usikkert, hvorvidt der vil
opstå forurening af overfladevand. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at
der vil ske en påvirkning af overfladevand, hvorfor Miljøstyrelsen vil foranledige, at der igangsættes
undersøgelser og overvågning med henblik på eventuelle afværgeforanstaltninger. En eventuel
påvirkning vil være midlertidig, men vil potentielt kunne strække sig over flere år, indtil det
deponerede materiale er nedbrudt.”
Miljøstyrelsen blev den 16. november oplyst, at der desværre var gravet render til aflivede mink for tæt
på Boutrup Sø ved Holstebro ift. Miljøstyrelsens forsigtighedshensyn om et afstandskrav til søen på
300 meter. Styrelsen kunne på tilsyn den 18. november konstatere forholdet og fik opmålt
gravestederne den 20. november. Det viste sig, at dele af nedgravningerne ligger under 200 meter fra
søen.
Fødevarestyrelsen afklarer nu med Miljøstyrelsen, hvordan situationen håndteres bedst muligt.
Miljøstyrelsen bidrager således til vurderingen af eventuelle risici for vandkvaliteten i søen.
Miljøstyrelsen sætter nu gang i en forureningsundersøgelse ved minkgravene ved Holstebro og Karup.
Det er første fase i en undersøgelse, der vil afklare den miljømæssige risiko ved nedgravning af mink.
./.
I øvrigt henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 10. november 2020.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk