Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2283419_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 34 til L 77, forslag til lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink stillet den 14. november 2020 af Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 34 til L 77
”Siden
midten af september er der ikke fundet cluster 5 i de Covid-19 test, der er foretaget på
mennesker i Nordjylland, og SSI vurderer, at cluster 5 med overvejende sandsynlighed ikke findes
længere. Hvorfor var det så nødvendigt at haste en total aflivning af alle danske mink igennem?”
Svar
Statens Serum Institut har i deres risikovurdering af 3. november 2020, som Sundhedsstyrelsen
bakker op, konkluderet, at fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.
Risikovurderingen peger på, hvordan store virusreservoir i minkfarme øger risikoen for, at der igen
opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod, den store udbredelse af
smittede minkfarme, som det ikke lykkedes at bremse trods forskellige tiltag med bl.a. værnemidler,
begrænset adgang til besætninger m.v., og at der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng
mellem antal positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker - dvs. spredning af smitte til
det omgivende samfund.
Regeringens beslutning om at aflive alle mink i danske minkfarme bygger på denne risikovurdering.
Når vi står midt i en pandemi og får en så klar risikovurdering, er det regeringens opfattelse, at vi er
nødt til at handle på den.
Jeg skal hertil bemærke, at regeringen naturligvis ikke kan påbyde alle mink aflivet uden lovhjemmel
og derfor har jeg nu fremsat lovforslag L 77 med anmodning om en hurtig behandling i Folketinget.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk