Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2302126_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Dato:
Kontor:
10. december 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2020-0037-0100
Dok.:
1747736
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 182 vedrørende forslag til lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (L 77), som Fol-
ketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 4. de-
cember 2020.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om, hvordan det vil påvirke udbetalingen og størrelsen af kompensation og erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene på kort og lang sigt, hvis en tredjedel af Folketingets medlemmer aktiverer grundlovens § 73, stk. 2, i forbindelse med lovbehandlingen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 182 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrø-
rende forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink (L 77).
”Ministeren bedes oversende et notat med en redegørelse for,
hvordan det vil påvirke udbetalingen og størrelsen af kompen-
sation og erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene på kort
og lang sigt, hvis en tredjedel af Folketingets medlemmer akti-
verer grundlovens § 73, stk. 2, i forbindelse med lovbehandlin-
gen. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad de mulige
langsigtede konsekvenser for kompensations- og erstatningsmu-
lighederne kan være, hvis der udskrives et Folketingsvalg, og
nedlukningen af minkerhvervet ikke gennemføres.”
Svar:
1.
Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage
efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen, jf. grundlovens § 22, 1.
pkt.
I grundlovens § 73, stk. 2, er der fastsat en særlig bestemmelse om stadfæ-
stelse af lovforslag, der indeholder bestemmelser om ekspropriation:
”Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom
er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer inden-
for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse
kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg
til folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af
det derefter sammentrædende folketing.”
Bestemmelsen i § 73, stk. 2, blev indsat i forbindelse med grundlovsrevisi-
onen i 1915. Baggrunden for mindretallets adgang til at appellere til væl-
gerne var afskaffelsen af den privilegerede valgret til Landstinget og en vis
frygt for, at et politisk flertal ville gennemføre mere indgribende ekspropri-
ationer end hidtil, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-
mentarer (2015), side 473.
Uanset at det ikke er udtrykkelig fastsat i § 73, stk. 2, må det antages, at
lovforslag, der indebærer ekspropriative indgreb, ikke kan stadfæstes før
udløbet af fristen på tre søgnedage, jf. Poul Andersen, Dansk Statsforfat-
ningsret (1954), side 328, Max Sørensen, Statsforfatningsret (2. udg. ved
Peter Germer, 1973), side 187, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side
474.
2
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om, hvordan det vil påvirke udbetalingen og størrelsen af kompensation og erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene på kort og lang sigt, hvis en tredjedel af Folketingets medlemmer aktiverer grundlovens § 73, stk. 2, i forbindelse med lovbehandlingen, til justitsministeren
Bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 2, finder anvendelse, blot en enkelt
af lovforslagets bestemmelser indebærer ekspropriation, jf. Poul Andersen,
a.st., side 327 f., og Max Sørensen, a.st., side 185.
Det følger af § 15, stk. 5, i Folketingets forretningsorden, at en begæring om
at bringe grundlovens § 73, stk. 2, i anvendelse, tilstilles Folketingets for-
mand, der gør Folketinget bekendt med begæringen og videresender den til
statsministeren. Statsministeren tager herefter stilling til, om begæringen
skal imødekommes eller afvises. Det kræves i den forbindelse ikke, at ny-
valg udskrives straks, når der er fremsat en berettiget begæring efter grund-
lovens § 73, stk. 2. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side
474.
Tilsidesættelse af bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 2, må antages at
medføre lovens ugyldighed, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 474,
og Peter Germer, Statsforfatningsret (5. udgave, 2012), side 320.
2.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, vedrører lovforslaget ekspropriation af ejendom. Det følger heraf, at be-
stemmelsen i grundlovens § 73, stk. 2, finder anvendelse. En tredjedel af
Folketingets medlemmer vil således inden for en frist af tre søgnedage fra
vedtagelsen kunne kræve, at stadfæstelsen af lovforslaget udsættes til efter
nyvalg. En sådan begæring vil indebære, at loven, herunder bestemmelserne
om udbetaling af erstatning og kompensation, ikke vil kunne stadfæstes og
dermed få lovskraft, jf. grundlovens § 22, 1. pkt., før der er udskrevet og
afholdt nyvalg.
Såfremt det under sådanne omstændigheder måtte ønskes at yde erstatning
eller kompensation forud for en eventuel fornyet vedtagelse efter et nyvalg,
ud over hvad der følger af gældende ret, vil der skulle tilvejebringes særskilt
hjemmel hertil.
3