Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2301147_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 09-12-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2016251
Dok. nr.: 1497301
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 1. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 til L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidig forbud mod
hold af mink) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V), Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 164:
”I
forlængelse af svar på spørgsmål 51 til L 77 bedes ministeren oversende ministe-
rens spørgsmål/svar beredskab samt talepapirer fra pressemødet den 4. november
2020.”
Svar:
Af principielle grunde og ud fra et hensyn til den interne politiske beslutningsproces,
finder jeg det mest rigtigt ikke at oversende mit spørgsmål/svar beredskab fra presse-
mødet den 4. november 2020.
Den type interne oplysninger har skiftende regeringer af åbenlyse grunde været me-
get tilbageholdende med at videregive til Folketinget.
For så vidt angående talepapir, kan jeg henvise til en transskriberet udgave af min
tale, idet jeg dog henholder mig til, at det talte ord gælder:
”Tak for det.
Situationen er den, at hvis man zoomer ind på Nordjylland, så er der den seneste uge
bekræftet smitte hos 783 borgere i region Nordjylland.
Det vi kan se, når vores laboratorier går ind og sekvensere de positiv prøver er, at
cirka halvdelen af de smittede i Nordjylland er forårsaget en smitte, som på et tids-
punkt har været igennem minkpopulationen i området. Det er vigtigt at slå fast, at
der ikke er tegn på, at deres sygdomsforløb er mere alvorlig end de andre sygdoms-
forløb, vi kender fra COVID-19. Det er altså mutationen og forholdet til antistoffer, der
er det centrale.
Statens Serum Institut (SSI) har fundet forskellige mutationer af COVID-19 i danske
mink. Det er grunden til, at der er iværksat forskellige tiltag allerede i dag for at
dæmpe smitten på minkfarmene.
Det nye er, at SSI nu har fundet en mutation i prøver fra fem forskellige minkfarme,
der er udtaget tidligere på efteråret, som har været igennem laboratorier og er blevet
dyrket på.
Undersøgelserne af disse prøver har vist at, at mutationen kan påvirke effekten af de
aktuelle kandidater, der er, til en vaccine mod COVID-19. Det har dermed også en glo-
bal betydning.
L 77 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om spørgsmål/svar beredskab samt talepapirer fra pressemødet den 4. november 2020, til sundheds- og ældreministeren
Som statsministeren netop har sagt; smitte fra minkfarmene en trussel for folkesund-
heden i Danmark. Men også en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavirus.
Derfor er det helt afgørende, at der laves en national indsats fra myndighederne, men
det er også helt afgørende, at der er den nødvendige opbakning fra befolkningen.
Derfor siger vi særligt i dag til befolkningen i de berørte kommuner; det er vigtigt for
alle i Danmark, men særlig vigtigt I bakker op om og er med til at begrænse.
Det vil sige: Reglerne for max er ti personer sammen. Reglerne om at begrænse om-
gangskredsen uden for den nærmeste familie. Reglerne om afstand og mundbind, de
steder hvor det er påkrævet.
Det er selvfølgelig særlige vigtigt, når det drejer sig om de berørte kommuner, i den
tid hvor der stadigvæk er mink, indtil den situation er håndteret.
Så skal der også laves smittesporing og intensiveret testindsats, for at få kortlagt præ-
cist hvor meget mutationen har spredt sig.
Der vil, ud over det her, komme yderlige restriktioner med det henblik at dæmpe akti-
viteten i samfundet i de berørte kommuner.
Jeg skal også meddele at Danmark i dag
i henhold til det internationale sundhedsre-
gulativ IHR
har orienteret det europæiske smitteagentur ECDC, EU Kommissionen og
WHO om, at der er fundet en ny variant af coronavirus på danske minkfarme i Nord-
jylland.
Tak for ordet.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard
Side 2