Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2302921_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 150 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 1. december 2020 af Karsten Lauritzen
(V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 150 til L 77
”Ministeren
bedes give konkrete eksempler på en situation, hvor loven ikke har ekspropriativ virkning
overfor minkavleren, og hvor indgrebet ikke betragtes som ekspropriation, samt hvordan erstatning
beregnes i et sådant tilfælde?”
Svar
Der lægges med lovforslaget op til at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den
31. december 2021. I den forbindelse foreslås i lovforslagets § 7 en bemyndigelse til at fastsætte regler
om erstatning eller kompensation som følge af det midlertidige forbud.
Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det vurderingen, at det
foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt
indgreb over for de erhvervsdrivende. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil
kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende. Det bemærkes i den
forbindelse navnlig, at der knytter sig en vis usikkerhed til omstændighederne efter udløbet af det
foreslåede midlertidige forbud, herunder om det i praksis kan vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt
eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet,
at genetablere virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør af det midlertidige forbud.
Det bemærkes, at der fortsat er politiske forhandlinger om erstatning og kompensation til
minkbranchen, og jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvad der kommer til at indgå i
en endelig aftale om erstatning og kompensation, eller hvordan erstatninger som udgangspunkt vil
skulle beregnes.
Regeringen lægger dog op til en model, hvor minkavlerne
uanset om den foreslåede ordning over for
den enkelte vil udgøre et ekspriopriativt indgreb eller ej
skal ydes erstatning efter de samme
principper og vilkår. Dette er ligeledes en del af den politiske aftale af 16. november 2020 mellem
regeringen og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om aflivning og midlertidigt forbud
mod hold af mink.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk